Graviditet er udfordrende nok i sig selv, men en diabetesdiagnose kan tilføje stigmatisering og skam til ligningen for mødre, der føler, at de udsætter deres baby for risiko.
Graviditetsdiabetes - eller gestationel diabetes - er en "mild" form for diabetes, der kan opstå under graviditet. Hvis den ikke behandles, øger graviditetsdiabetes risikoen for komplikationer ved fødslen - høj fødselsvægt, for tidlig fødsel og akut kejsersnit - og øger risikoen for svangerskabsforgiftning for moderen. Men hvordan påvirkes kvinderne af diagnosen på en ellers stærkt stigmatiseret tilstand ?
Ny forskning, offentliggjort i tidsskriftet Diabetes Research and Clinical Practice, illustrerer, hvordan kvinder i Danmark opfatter deres egen graviditetsdiabetes-diagnose - med potentielle konsekvenser for, hvordan sundhedspersonale bør behandle dem.
"Hvordan kommunikerer vi alle disse risici og afbalancerer samtidig den følelsesmæssige påvirkning, det vil have på kvinderne?" spørger medforfatter Karoline Kragelund Nielsen, seniorforsker ved Steno Diabetes Center Copenhagen.
Insulinresistens og socialt stigma
Ca. 6% af gravide kvinder i Danmark får graviditetsdiabetes, ifølge en anden medforfatter Peter Damm, der er professor i obstetrik ved Københavns Universitet.
Under graviditeten gør visse hormoner produceret af moderkagen cellerne i kroppen mindre responsive over for insulin - "hvad der betyder, at du skal producere mere insulin for at holde blodsukkerniveauerne inden for det normale område," forklarer Peter Damm. "De fleste kvinder kan gøre dette ved at producere mere insulin, men nogle kan ikke."
Graviditetsdiabetes behandles primært ved at ændre kosten, hvilket er nok til at få blodsukkerniveauerne under kontrol for omkring 75% af hans patienter, siger Peter Damm. Det kan bidrage til opfattelsen af graviditetsdiabetes som en "livsstilssygdom", hvilket kan føre til en selvforståelse af skyld, hvor moderen fremstår som "skyldig" i at bringe sin babys og sin egen sundhed i fare.
Dette er langt fra sandheden, forklarer forskerne. Graviditetsdiabetes har en stærk genetisk komponent. Kvinder med en familiehistorie af type 1 eller type 2 diabetes har større sandsynlighed for at udvikle insulinresistens under graviditeten. Og faktorer uden for kommende mødres kontrol - herunder adgang til sund mad og fri tid og plads til motion - kan være hovedårsager til graviditetsdiabetes.
Interview med gravide kvinder med graviditetsdiabetes
Hovedforfatter Emma Davidsen, ph.d.-studerende ved Steno Diabetes Center Copenhagen og Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed, forsøgte at spørge kvinder med graviditetsdiabetes, hvordan de opfattede deres diagnose, og hvordan de er blevet behandlet siden.
Efter at have rekrutteret potentielle deltagere fra to hospitaler, interviewede Emma Davidsen 20 kvinder med graviditetsdiabetes i 2022. Deres samtaler dækkede mange emner, men Emma Davidsen var særlig interesseret i at udforske nogle få nøgleemner: deres forståelse og opfattelse af diabetes generelt samt graviditetsdiabetes specifikt; i hvilken grad de selv følte skyld for deres diagnose; og hvordan deres diagnose påvirkede deres interaktioner med andre, fra familie og venner til sundhedspersonale.
Ifølge forfatterne henviste de fleste kvinder til - og opfattede selv - graviditetsdiabetes diabetes som en "livsstilssygdom". De troede, at graviditetsdiabetes skyldtes delvis en familiehistorie med diabetes, "men også overvægt såvel som usunde spise- og fysisk aktivitetsvaner".
"Mange af disse kvinder rapporterede, at de følte sig skyldige eller havde en fortælling om, hvad der forårsagede deres diabetes under graviditeten, der var mere relateret til, hvad de kunne have gjort anderledes eller ikke have kontrol over deres kroppe og graviditeter," siger Emma Davidsen.
Et sammenstød af fordomme og selvopfattelse
Flere deltagere kæmpede med konflikten mellem deres forudfattede ideer om, hvem der kunne udvikle graviditetsdiabetes, og deres egen identitet og selvopfattelse, observerede Emma Davidsen. "Man ville måske normalt tænke, at folk med graviditetsdiabetes er personer, der spiser meget sukker, er overvægtige eller har en usund livsstil," sagde en deltager i hendes interview.
"Jeg følte, at jeg blev placeret i 'pizza-boksen' ... som om jeg blev mærket som en person, der bare ville ligge på sofaen hele dagen, drikke Coca-Cola og spise pizza, hvilket overhovedet ikke er, hvordan jeg opfatter mig selv. Så jeg følte, at det var ret uretfærdigt," tilføjede en anden deltager.
Nogle deltagere reagerede på denne kognitive dissonans ved at udvide deres idé om den "typiske" kvinde med graviditetsdiabetes. "Når de selv blev diagnosticeret, ændrede de deres forudindfattede opfattelser og tænkte, 'Nå, hvis jeg kan få det, kan alle få det,'" forktæller Emma Davidsen.
Andre distancerede sig mentalt fra andre mennesker med diabetes. "Nogle sagde, at deres diagnose måske havde været en fejltagelse, eller på andre måder forsøgte at sige, at de adskilte sig fra mennesker med graviditetsdiabetes og ikke identificerede sig med diagnosen," siger Emma Davidsen.
Én deltager sagde endda, at hun ville afvise tests for graviditetsdiabetes i eventuelle fremtidige graviditeter. "I næste graviditet vil jeg sandsynligvis skåne mig selv for konsekvenserne af at have graviditetsdiabetes," indrømmede hun. "Det handler om at blive sat i denne ‘pizza’-boks (red:) igen."
At holde hemmeligheder og dømmende læger
Nogle kvinder rapporterede, at de var tilbageholdende med at afsløre deres diagnose for folk uden for deres nærmeste kreds på grund af forventet stigmatisering. Ingen af deltagerne beskrev direkte diskrimination eller bebrejdelser fra familiemedlemmer eller venner, men flere kvinder fortalte, at de kontrollerede deres blodsukker og give sig selv insulininjektioner i hemmelighed.
"Jeg ville ikke have et liv, hvor jeg skulle injicere mig selv på offentlige steder, fordi, jeg overvejede, hvad ville andre mennesker tænke? Er det fordi, du ikke kan kontrollere din vægt, eller ... ja, jeg ville ærligt tænke på det som en fiasko ... fordi det ville være et tegn på, at jeg ikke gjorde det godt nok," sagde en deltager.
Generelt rapporterede kvinderne, at de fleste fra sundhedspersonalet var "empatiske og forstående". Dog fortalte nogle af deltagerne om interaktioner med sundhedspersonale, herunder læger og jordemødre, der fik dem til at føle sig dømt. En kvinde sagde, at en jordemoder overbetonede behovet for at være en "god rollemodel" for sine børn, og en anden sagde, at en læge virkede overrasket over, at hun ikke var overvægtig på trods af hendes graviditetsdiabetes-diagnose.
Vigtigheden af uddannelse - både for kvinder og sundhedspersonale
Men hvordan gjorde en graviditetsdiabetes-diagnose det så lettere for kvinderne at bære den? "Information," sagde de interviewede.
"Specifikt blev det fremhævet som viden, der lettede informanterne fra skyld og selvbebrejdelse, at graviditetsdiabetes også skyldtes de hormoner, der blev produceret af moderkagen," skrev Emma Davidsen i artiklen. "Høje blodsukkerniveauer og behovet for insulin blev ikke i samme grad opfattet som personlige fiaskoer."
Deltagerne understregede, hvor meningsfuldt det ville være at modtage denne baggrundsinformation om graviditetsdiabetes , så snart de blev informeret om deres diagnose. Mange af kvinderne blev informeret om deres graviditetsdiabetes gennem en online borgerportal og var bekymrede i flere dage, før de så sundhedspersonale, der kunne give svar og lindre bekymringer.
Peter Damm forklarer, at der er behov for mere forskning for at forstå, hvor udbredte disse oplevelser er for kvinder med graviditetsdiabetes i Danmark. Emma Davidsen håber at forbinde med en mere mangfoldig gruppe kvinder i fremtidige studier. 19 af de 20 deltagere, hun interviewede, identificerede sig som etnisk danske eller halvt danske.
Men det unikke kig ind i oplevelsen hos kvinder med graviditetsdiabetes har allerede haft indflydelse på sundhedspersonale. Efter at have gennemført undersøgelsen har Emma Davidsendelt kvindernes indsigter under samtaler med klinikere - sygeplejersker, jordemødre og læger, der behandler kvinder med graviditetsdiabetes . "Jeg tror virkelig de lyttede ," slutter Peter Damm. "Det var helt sikkert noget, de syntes var meget værdifuldt."
