Patienter byder kunstig intelligens velkommen, så længe den styres af mennesker

Kost og livsstil 1. dec 2022 3 min Senior Data Scientist Adam Hulman, Research Assistant Jonas Frey Rosborg Schaarup Skrevet af Morten Busch

I disse år er udviklingen af kunstig intelligens (AI) og digitale teknologier til sundhedsformål hastigt stigende. Afgørende for deres succes er dog patientens og offentlighedens opfattelse af teknologier. En forskergruppe har nu set nærmere på holdninger til AI i sundhed hos den brede offentlighed med et specielt fokus på én af de grupper, man forventer en positiv modtagelse hos – mennesker med diabetes, fordi mange er afhængig af teknologiske løsninger. Til trods for generelt positive holdninger til AI-baseret løsninger i sundhed, understregede mennesker med diabetes vigtigheden af menneskelig interaktion.

Interesseret i Kost og livsstil? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

At AI kan og allerede er godt på vej til at revolutionere den medicinske verden er ingen nyhed. Eksempelvis bruger radiologer AI til at analysere røntgenbilleder, og kardiologer bruger AI til at påvise abnormiteter i hjertet i elektrokardiogrammer. AI har dermed vist sit potentiale i sundhedssystemerne og kan potentielt forbedre patientresultater og reducere behandlingsbyrden og omkostninger. Selv om AI-forskning er velfinansieret, findes der kun ganske lidt viden om, hvordan mennesker kunne blive mere parate til at tage AI-baserede løsninger i brug.

”Patienters accept af AI-baserede sundhedsrelaterede teknologier afhænger stærkt af deres opfattelser af og tillid til AI. Vi spurgte 12.755 personer om deres aktuelle teknologibrug, holdninger til datadeling og opfattelser af AI i sundhed, inklusive seks scenarier relateret til AI-teknologier. Det mest overraskende ved resultaterne er nok, at selv om et flertal opfattede flere fordele end risici, var mange af de 8.420 deltagere stadig meget usikre på, om fordelene ved AI opvejer risici. Mest afgørende for folks åbenhed overfor AI synes at være, at den ikke må erstatte kontakten til en behandler, især blandt mennesker med diabetes,” fortæller én af forskerne bag studiet, ph.d.-studerende Jonas Frey Rosborg Schaarup fra Steno Diabetes Center Aarhus.

Mennesker med diabetes prioriterer menneskelig interaktion

Den nye undersøgelse er baseret på en online-undersøgelse med 8.420 deltagere, der tager stilling til seks mulige fremtidsscenarier omkring brugen af kunstig intelligens indenfor sundhed samt 10 spørgsmål om teknologibrug, datadeling, viden om AI og fordele og risici ved AI – alt sammen for at blive klogere på, hvordan den brede offentlighed ser på de AI-baserede teknologier, hvis anvendelse er genstand for megen forskning indenfor discipliner som medicinsk billeddannelse og kardiologi. Foran os står dog en potentiel udrulning af langt flere teknologier både på hospitaler og andre steder i samfundet, hvor de kan have endnu mere direkte indflydelse på patienters dagligdag.

”På trods af det enorme potentiale for at transformere sundhedsvæsenet ved vi, at der stadig er mange forhindringer for at implementere teknologierne. Hvad der afgør, om mennesker får en positiv eller negativ holdning til disse AI-teknologier, er ikke tidligere blevet undersøgt i Danmarks befolkning, især blandt mennesker med diabetes, og en bedre indsigt kan helt sikkert påvirke både måden, digitale løsninger bliver designet, men også den måde de implementeres i den kliniske pleje,” siger Jonas Frey Rosborg Schaarup.

De seks mulige scenarier for brug af AI i sundhedsbehandling omfattede:

  • automatiseret billedanalyse til screening for hudkræft,
  • bærbare enheder, der overvåger patienter derhjemme,
  • en chatbot hos lægevagten til at vurdere symptomernes sværhedsgrad, og
  • overvågning af bevægelse ved hjælp af smarte sensorer på tøj, der bruges til at forbedre rehabilitering.

Derudover var der to scenarier, der var specifikt rettet mod mennesker med diabetes:

  • automatiseret billedanalyse til screening for diabetisk øjensygdom – retinopati – der kan koste synet, og
  • automatisk analyse af blodsukkermålinger til skræddersyet glukosesænkende behandling.

”En stor del i gruppen af mennesker med diabetes bruger allerede ofte sundhedsteknologier i deres hverdag til at kontrollere deres tilstand. Derfor havde vi troet, at deres holdning til de nye teknologier overordnet ville være mere positiv end dem hos mennesker uden diabetes, men det fandt vi ikke evidens for overhovedet. Faktisk tyder undersøgelsen på, at det at have diabetes er forbundet med mindre åbenhed over for at erstatte sundhedspersonale med AI-baserede teknologier, men mennesker med diabetes er stadigvæk trygge med teknologien, hvis den er styret af mennesker,” forklarer seniorforskeren bag studiet, Senior Data Scientist Adam Hulman fra Steno Diabetes Center Aarhus.

Vil ikke erstatte menneskelig kontakt

Af de 8.420 deltagere, der svarede på undersøgelsen, havde de fleste deltagere – knap 9 ud af 10 – tidligere hørt om AI. Lidt under halvdelen – mere præcist 46 % – af deltagerne var enige i, at fordelene ved AI opvejer risici, mens kun 2 ud af 100 mente det modsatte udsagn.

”Hele 30 % var usikre på, hvad de skulle mene, og det er overraskende mange, specielt i gruppen af mennesker med diabetes, der jo er vant til teknologiske løsninger til at styre deres blodsukker. Vi tolker helt sikkert usikkerheden som en angst for det ukendte, og at det er virkelig vigtigt at være transparente og uddanne omkring metoderne,” siger Adam Hulman.

Resultatet understreger ifølge forskerne også et presserende behov for mere en patientcentreret udviklingsproces af AI-baserede løsninger i fremtiden. Det gælder en strukturering af ellers ustrukturerede kliniske noter om patienter, indsamling af patientdata og forbedring og personliggørelse af behandling.

”Alt sammen giver en utrolig indsigt, mulighed for forbedring af metoder og bedre resultater for patienter, men vores undersøgelse viser allerklarest, at mennesker endnu kun er åbne for AI, hvis de intelligente systemer er kontrolleret af et menneske. Så på trods af en generelt positiv opfattelse af AI og dens fordele for sundhedsvæsenet syntes menneskelig interaktion at spille en afgørende rolle i at definere positive holdninger – og i særdeleshed blandt mennesker med kroniske sygdomme som fx diabetes,” lyder det afslutningsvis fra Adam Hulman.

Adam Hulman is an applied mathematician by training, with 10 years of experience in diabetes epidemiology research. The Novo Nordisk Foundation awarde...

Jonas Frey Rosborg Schaarup has a background in public health and is currently a PhD student at Steno Diabetes Center Aarhus. Steno Diabetes Center A...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020