Studie: Vægttab forbedrer ikke nødvendigvis livstilfredsheden

Sundhed og velvære 26. dec 2023 4 min Associate professor Rasmus Køster-Rasmussen Skrevet af Eliza Brown

I modsætning til hvad de mange måske tror, tyder en ny undersøgelse på, at vægttab ikke nødvendigvis fører til større lykke. Forskere analyserede data fra over 15.000 danske voksne og fandt ingen signifikant stigning i lykke blandt dem, der havde tabt sig, sammenlignet med dem med stabil vægt. Dette udfordrer den kulturelle idealisering af tyndhed og stigmatiseringen af overvægt. Undersøgelsen kritiserer også afhængigheden af Body Mass Index og stiller spørgsmålstegn ved effektiviteten af vægttab i reduktionen af risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Mens mange selvhjælpsbøger og Instagram-influencere vil få dig til at tro, at lykke kun er en diæt væk, tyder ny forskning på, at vægttab ikke nødvendigvis forbedrer livstilfredsheden.

Forskning offentliggjort i august 2023 i det videnskabelige tidsskrift Obesity Facts, analyserer omfattende undersøgelses- og medicinske data fra mere end 15.000 voksne danskere. Forskerne fandt, at selvom der er aen 'lykkestraf' for folk, der betragtes som overvægtige sammenlignet med "normalvægtige", er personer, der har tabt sig i de sidste fem år, ikke lykkeligere end personer, hvis vægt var forblevet stabil.

"Den kulturelle opfattelse og idealisering af tyndhed overskygger i bund og grund beviserne" for, at vægttab forbedrer livskvaliteten, siger Rasmus Køster-Rasmussen, der er lektor i folkesundhed ved Københavns Universitet og forfatter til undersøgelsen.

Udfordring af en indlejret fortælling

Rasmus Køster-Rasmussen, der også behandler patienter som praktiserende læge, siger, at det er svært at overvurdere stigmatiseringen mod overvægt. Folk, der betragtes som overvægtige, står over for enormt socialt pres for at tabe sig både fra deres familie, venner og endda fremmede - samt sundhedsfaglige.

Men der er en voksende bevidsthed om, at noget af den grundlæggende dogmatik inden for overvægtsforskning, herunder Body Mass Index eller BMI, er baseret på usikker videnskab, siger Rasmus Køster-Rasmussen.

Nyere undersøgelser, herunder en gennemgang af Danmarks Statens Serum Institut af randomiserede forsøg med lang opfølgning, har stillet spørgsmålstegn ved, hvad læger længe har antaget - at vægttabsinterventioner, herunder livsstilsændringer, reducerer chancen for hjerte-kar-sygdomme.

Som følge heraf, fortæller Rasmus Køster-Rasmussen, er mange sundhedsfaglige er begyndt at bruge argumenter om livstilfredshed for at opfordre folk til at tabe sig.

Men tidligere forskning om effekten af vægttab understøtter ikke nødvendigvis det. "I traditionelle vægttabsstudier - uden medicin, men med livsstilsintervention - er der ikke rigtig nogen overbevisende effekt på livskvaliteten," siger Rasmus Køster-Rasmussen. "Når du bruger medicin til vægttab, og vægttabet er større, så ser du en effekt på livskvaliteten - men det er mest i den fysiske domæne, som at det fx er lettere at komme rundt og op af trapper."

Dit 'bedst mulige liv'

To små øer i Danmark blev for nylig et hotspot for sundhedsforskning. Fra 2016-2019 undersøgte "Lolland-Falster Undersøgelsen" (LOFUS) livet for 19.000 danske voksne i ekstrem detalje og indsamlede biologiske prøver (blod, urin, spyt og afføring), flere fysiske undersøgelser og omfattende spørgeskemaer.

"Lolland-Falster Undersøgelsen repræsenterer en unik mulighed for at studere effekten af vægttab i den generelle befolkning," forklarer Rasmus Køster-Rasmussen - undersøgelser om vægttab og livstilfredshed er ofte knyttet til vægttabsprogrammer eller kliniske forsøg, som hovedsagelig repræsenterer folk, der aktivt forsøger at tabe sig.

Lolland-Falster Undersøgelsen bad 15.213 voksne om at bedømme deres livstilfredshed ved hjælp af på en skala kaldet Cantril-stigescoren. Deltagerne blev instrueret i at "forestille sig en stige med trin nummereret fra 0 i bunden til 10 i toppen. Trin 10 betyder 'det bedst mulige liv' for dig, og trin 0 betyder 'det værst mulige liv' for dig. Hvor på stigen tror du, at du er på nuværende tidspunkt?"

Derefter blev deltagerne i undersøgelsen vejet, og deres højde målt for at beregne deres BMI. Selvom BMI er en fejlbehæftet metrik, ønskede forskerne at undersøge effekten af vægttab i de populationer, som læger oftest opfordrer til at tabe sig - og BMI er, hvad mange sundhedsudøvere bruger til at vurdere, om en patient har en "sund" vægt.

En anden undersøgelse inkluderede et spørgsmål om nylige ændringer i deres vægt. Deltagerne blev bedt om at anslå deres vægt i kilo for 5 år siden, hvilket tidligere undersøgelser har vist, at folk er overraskende gode til.

Hvad de fandt

Forskerne var især interesserede i respondenter, der ville blive kategoriseret som overvægtige baseret på deres BMI - en BMI mellem 25 og 30 betragtes som moderat overvægtig, mens 30-35 er svær overvægt. (Klasse III overvægt, tidligere kendt som 'morbid' overvægt, defineres som en BMI på 40 eller derover, eller 35-40, hvis patienten "oplever overvægtsrelaterede helbredstilstande," ifølge Cleveland Clinic.)

Holdet fandt, at i Lolland-Falster-respondenterne var højere BMI stærkt forbundet med en lavere livstilfredshedscore. Det er ikke en overraskelse, siger Ramsus Køster-Rasmussen, baseret på, hvordan samfundet behandler overvægtige mennesker.

Folk med en 'fed' BMI havde et fald på 0,47 point i deres livstilfredshedsscore sammenlignet med folk af samme køn, alder og uddannelsesniveau med en 'sund' BMI. Og folk med en BMI på 45 eller højere havde livstilfredshedsscorer 1,85 point lavere end deres jævnaldrende med 'sund' vægt.

Men forbedrede vægttab livstilfredsheden for 'overvægtige' mennesker?

Forskerne fandt, at 'overvægtige' personer, der havde tabt sig i de foregående fem år, ikke var mere tilfredse med deres liv end lignende 'overvægtige' personer, hvis vægt var forblevet den samme.

Hvis noget, var folk, der havde tabt sig, en smule mindre tilfredse med deres liv og scorede sig selv 0,15 point lavere i gennemsnit end folk, der havde opretholdt deres vægt, siger Rasmus Køster-Rasmussen.

Ændring af manuskriptet

Rasmus Køster-Rasmussen og hans medforfattere mener, at resultaterne af Lolland-Falster-undersøgelsen bør gøre læger mere forsigtige med at love forbedringer af livstilfredsheden til patienter, der formår at tabe sig.

I betragtning af resultaterne i en bredere kontekst af undersøgelser om vægttab, "skal du have et ret betydeligt vægttab for at opnå bedre fysisk præstation," siger Køster-Rasmussen. "Det vægttab forbedrer måske ikke mental sundhed særlig meget."

"Vi ved, at livsstilsinterventioner for vægttab ikke resulterer i mindre kardiovaskulær morbiditet og mortalitet" på lang sigt, siger Rasmus Køster-Rasmussen. Det skyldes, at "ingen rent faktisk kan opretholde disse vægttab."

Hvis der er en overbevisende medicinsk grund til vægttab hos en bestemt patient, siger Rasmus Køster-Rasmussen, at han foretrækker medicinering eller kirurgi frem for livsstilsjusteringer. "Men for de fleste mennesker, tror jeg, det er meget bedre at arbejde med kropsaccept. Vi kommer i forskellige former og størrelser" og fokuserer på andre sundhedsmålinger.

Han understreger, at fremtidig forskning bør indeholde mere kvalitativt bevis: Simpelthen at spørge 'overvægtige' mennesker, hvordan vægttab har påvirket deres livskvalitet. I årtier har læger "kun kigget på et tal på vægten og måske blodsukkertallet."

"I de sidste fem år har vi kunnet åbne øjnene for de negative effekter af råd om vægttab. Det fører til stigmatisering og resulterer i en dårligere kropstilfredshed hos patienterne," siger Køster-Rasmussen. "Det bliver stadig vanskeligere at finde gode argumenter for at bede folk om at tabe sig baseret på livsstilsintervention."

The Department of Public Health fulfils its mission to provide the scientific foundation for efforts to improve public health, both nationally and glo...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020