Millioner af mennesker verden over lider af sygdommen alkoholrelateret leversygdom, der skyldes et langvarigt overforbrug af alkohol. Hidtil har der ikke været nogle gode behandlinger mod tilstanden, men det kan muligvis ændre sig nu, efter et forsøg har vist lovende resultater med et antibiotikum. Antibiotikummet kan måske også benyttes til behandling af andre leversygdomme, siger forsker.
På verdensplan lever millioner af mennesker med sygdommen alkoholrelateret leversygdom. Sygdommen slår også hvert år hundredtusinder af mennesker ihjel.
Hidtil har der ikke været mange behandlingsmuligheder til personer med alkoholrelateret leversygdom, men det ændrer sig måske nu, efter et forsøg har vist, at antibiotikummet rifaximin-α kan bremse udviklingen af sygdommen.
Resultaterne af forsøget har endda været af en sådan karakter, at forskerne bag det har svært ved at få armene ned.
"Vores resultater er helt vilde, fordi vi ser en overbevisende reduktion i dannelsen af arvæv hos personer med alkoholrelateret leversygdom i behandling med rifaximin-α. Hvis vi kan bekræfte vores resultater i en større undersøgelse, kan det betyde, at vi kan få en behandling til millioner af mennesker, der ikke har nogen behandlingsmuligheder i dag," fortæller Mads Israelsen, der er læge, ph.d. og postdoc ved Center for Leverforskning på Odense Universitetshospital.
Forskningen er offentliggjort i The Lancet Gastroenterology and Hepatology.
Potentiale i middel mod rejsediarré
Personer med et højt alkoholforbrug er i risiko for at udvikle alkoholrelateret leversygdom, hvor leveren meget simpelt tager skade, fordi alkoholen blandt andet ødelægger tarmvæggen, så skadelige stoffer fra tarmen kan trænge gennem tarmvæggen og derfra op til leveren og skade den. Over tid leder det til dannelse af arvæv, og bliver der ikke gjort noget ved tilstanden, kan det i værste tilfælde udvikle sig til skrumpelever.
Skrumpelever er associeret med enormt dårlig overlevelse, idet diagnosen kommer med ned til 1,5 år forventet levetid.
Kun et fåtal af personer med alkoholrelateret leversygdom ved, at de har sygdommen. Det sker først, når leveren er så ødelagt, at det kan mærkes. Ud over de få, som kan mærke sygdommen, lider millioner og atter millioner af mennesker af tilstanden, men diagnosen kan kun stilles ved fibroseskanning eller ved en blodprøve, som på nuværende tidspunkt kun er tilgængelig på få hospitaler.
"Tanken med vores forsøg var at identificere en måde, hvorpå vi kunne stoppe ødelæggelsen af leveren, inden personer med alkoholrelateret leversygdom udvikler skrumpelever. Det forsøgte vi at gøre med rifaximin-α med den tanke, at lægemidlet vil styrke tarmbarrieren, så færre skadelige stoffer trænger over den og ødelægger leveren," forklarer Mads Israelsen.
Rifaximin-α benyttes allerede i dag til behandling af leverkoma, der også kan relateres til ødelagt tarmbarriere, ligesom lægemidlet også benyttes i forbindelse med behandling af rejsediarré.
136 personer med i studie
I studiet, der er et såkaldt randomiseret placebokontrolleret fase 2-studie, har forskerne randomiseret 136 personer med alkoholrelateret leversygdom til i 18 mdr. at blive behandlet med rifaximin-α eller placebo.
Forsøgsdeltagerne havde i mange år haft et alkoholoverforbrug med gennemsnitligt fire genstande om dagen og var alle sammen blevet diagnosticeret med asymptomatisk alkoholrelateret leversygdom.
Forsøgsdeltagerne var i gennemsnit 60 år gamle, og 84 pct. var mænd.
Før forsøgets start og efter dets afslutning undersøgte forskerne arvævsdannelse i leveren hos forsøgspersonerne ved at udtage en leverbiopsi. Forsøgsdeltagerne blev også anbefalet ikke at drikke i overmål i det halvandet år, som forsøget varede.
54 personer i hver undersøgelsesgruppe endte med at gennemføre forsøget.
Imponerende gode resultater
Resultatet af undersøgelsen viste en klar effekt af behandling med rifaximin-α på sygdomsprogressionen ved alkoholrelateret fedtlever.
Efter 18 mdr. havde 23 personer i placebogruppen fået forværret deres leversygdom, mens det samme kun gjaldt 13 personer i gruppen af personer, der blev behandlet med rifaximin-α.
"Alkoholrelateret leversygdom slår næstflest mennesker i den arbejdsduelige alder ihjel i Europa, så det er meget spændende, at det ser ud til, at vi her har et lægemiddel, som kan standse sygdomsprogressionen hos en stor gruppe personer. Det kan ikke bare få betydning for de personer, som lever med alkoholrelateret leversygdom, men også for samfundsøkonomien helt generelt," siger Mads Israelsen.
I studiet undersøgte forskerne også en undergruppe af personer, der havde metabolisk syndrom, som relaterer til leversygdommene ikke-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD) og ikke-alkoholisk steatohepatitis. Her viste det sig, at behandlingen med rifaximin-α virkede mindst lige så godt på denne patientgruppe.
Mads Israelsen ser et kæmpe potentiale i at få undersøgt effekten af rifaximin-α i store randomiserede multicenter-fase 3-studier, ikke bare på alkoholrelateret leversygdom, men også NASH og NAFLD. Til at starte med er fokus dog på alkoholrelateret leversygdom.
"Alkoholrelateret leversygdom er ofte stigmatiserende, fordi mange folk mener, at disse personer bare kan lade være med at drikke alkohol. Men ligesom ved behandling af KOL hos personer, der fortsat ryger, og behandling af type 2-diabetes hos personer med overvægt mener jeg, at vi bør hjælpe denne gruppe patienter, som ikke har succes med at ændre adfærd på trods af deres sygdom," siger Mads Israelsen.
