Selv om man bærer rundt på genetisk vraggods, der øger risikoen for bestemte sygdomme, er det ingen grund til at fortvivle. Det viser ny forskning af verdens hyppigste leverlidelse, NAFLD – også kendt som almindelig fedtlever - som hver fjerde person på kloden er ramt af. Studiet viser, at mennesker med genetisk anlæg for sygdommen gennem vægttab og fysisk træning kan nedsætte risikoen til samme niveau som dem uden genetisk anlæg. Til gengæld 19-dobles risikoen, hvis man oveni de uheldige gener har svær overvægt og er inaktiv.
Fedtlever forbinder mange mennesker med et overdrevent alkoholforbrug. Men en milliard individer på verdensplan er ramt af non-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD) – en overdreven ophobning af triglycerid-fedtstoffer i leveren. Alkohol er ikke årsagen; i stedet er usund livsstil, dårlig kost og mangel på motion nogle af risikofaktorerne. Og for mange udvikler tilstanden sig over tid til hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, andre leversygdomme eller kræft.
”Derfor er behovet for at finde og behandle mennesker massivt. Vi ved, at der er en genetisk risiko, men vi ved også, at livsstil er afgørende. Gennem vores analyse af hundredetusindvis af mennesker fra den britiske biobank er det lykkedes os at undersøge, hvordan de her faktorer spiller sammen. Vi ser bl.a., at for mennesker med høj genetisk risiko er det endnu vigtigere at træne og holde vægten. Den gruppe kan næsten udligne den genetiske risiko ved at udvikle en sundere livsstil,” fortæller Theresia M. Schnurr, Visiting Scholar på Stanford University School of Medicine og international forsker ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet – via et Novo Nordisk Foundation Stanford Bio-X fellowship.
En god markør for aktiv sygdom
Manglen på godkendt medicin for NAFLD gør i øjeblikket livsstilsændringer, der fører til vægttab, til hjørnestenen i behandlingen af tilstanden. Effekterne af fysisk aktivitet, kondition og vægttab har dog vist sig at variere mellem individer – formentlig på grund af genetisk variation. Forskerne ønskede derfor med det nye studie at forstå vekselvirkningerne mellem genetisk disposition og livsstilsændringer.
”Så vores idé var at kombinere nogle af de vigtigste kendte faktorer for en stor gruppe af mennesker for at se, hvor meget mere betyder din kropsvægt i forhold til fysisk aktivitet. Vi sammenlignede derfor data for tæt på en kvart million britiske biobankdeltagere – uden for højt alkoholindtag. Ved at sammenligne deres fysiske aktivitet, muskelkondition, BMI og en genetisk risikoscore for NAFLD, kunne vi se, hvilke faktorer der vejede tungest,” uddyber Theresia M. Schnurr.
Via den britiske database kunne forskerne dels beregne en risikoscore baseret på genetisk information omkring 77 hotspots, som har betydning for, om man udvikler fedtlever eller ej. I databasen fandtes ligeledes data om de enkelte personers BMI, daglig fysisk aktivitet vurderet ved hjælp af accelerometre, og deres muskulære kondition vurderet ved at måle deres håndgrebsstyrke.
”Det vanskeligste var at vurdere, hvorvidt personerne i databasen faktisk led af NAFLD, da en præcis diagnose kræver skanning af leveren, men ud fra blodprøver havde vi tallene for aktiviteten af enzymet alaninaminotransferase. Det er en god markør for aktiv sygdom i leveren, da det frigives til blodet i forbindelse med, at leverceller påvirkes eller går til grunde. Da vi samtidig havde sorteret dem fra med en kendt leversygdom og dem som drak meget, var det en god indikator for, om man var ramt af NAFLD eller ej,” siger Theresia M. Schnurr.
1 ud af 10 udvikler dødelig leversygdom
Mens tallene viste, at øget fysisk formåen og grebsstyrke kun beskedent dæmpede den øgede risiko for NAFLD, som uheldige gener medførte, så havde overvægt eller svær overvægt, målt ved et højt BMI, derimod en markant effekt på risikoen. Med en høj genetisk risiko men normal vægt og højt fysisk aktivitetsniveau var oddsene for mistanke om NAFLD kun 1,6 gange højere end referencegruppen med lav genetisk risiko.
"Så det ser ud til, at du – i det mindste baseret på vores data – kan spise og motionere dig til at sænke din genetiske byrde, der øger risikoen for at udvikle ikke-alkoholisk fedtleversygdom. Naturligvis er biologi mere kompliceret end som så, og vi forstår endnu ikke fuldt ud det komplekse forhold mellem gener og livsstil. Omvendt, blandt dem med høj genetisk risiko er oddsene for at udvikle sygdommen 12 gange højere blandt deltagere med svær overvægt og lav fysisk aktivitet i forhold til dem, der opretholdt normalvægt og højt fysisk aktivitetsniveau,” fortæller Theresia M. Schnurr.
Desværre er rigtig mange af dem, der er på vej til at udvikle almindelig fedtlever, ubevidste om den tikkende livsstilsbombe, de løber rundt med, netop fordi det er svært at diagnosticere NAFLD. Forekomsten af NAFLD i den generelle befolkning anslås at være 20-30 % i vestlige lande og 15 % i asiatiske lande. Af dem anslås 1 ud af 10 at videreudvikle sig til den dødelige leversygdom ikke-alkoholisk steatohepatitis, ligesom NAFLD også markant øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og leverkræft.
”Derfor arbejder vi hårdt på bedre at forstå risikofaktorerne og forstå, hvordan man bedre kan forebygge, at mennesker udvikler NAFLD. Det nye studie viser, at interventioner for at fremme vægttab, herunder livsstil, farmakoterapi og vægttabskirurgi, har en særlig stor effekt blandt mennesker med høj genetisk risiko for NAFLD, så vi håber i fremtiden at kunne oplyse folk om risikoen og perspektiverne for at udvikle fedtlever ud fra deres genetiske risikoscore og fortælle dem om, hvilke livsstilsfaktorer, der kan ændres på for at undgå at udvikle tilstanden,” slutter Theresia M. Schnurr.
