Færre proteiner i kosten giver bedre diabeteskontrol

Det er velkendt, at det for mange mennesker er muligt at forbedre kontrollen af blodsukkeret gennem en veltilrettelagt slankekur med indtag af færre kalorier.

Færre kalorier leder til vægttab, højere insulinfølsomhed, lavere kolesteroltal, lavere blodtryk samt lavere blodsukker, og det er opskriften på at blive type 2-diabetes kvit.

Nu viser et nyt studie, at der måske kan være en genvej til alle dem, der har svært ved at holde fast i en kalorierestriktiv diæt.

I stedet for at kvitte kalorierne kan det være nok at kvitte proteinerne.

Derved er det ikke nødvendigt at gå småsulten i seng. Man skal bare bytte lidt rundt på ingredienserne i kosten og spise mindre fisk, kød, nødder, ost og mælk, som alt sammen har et højt indhold af proteiner.

"I vores studie har vi set den samme gavnlige effekt af en proteinrestriktiv diæt som en kalorierestriktiv diæt på forskellige målbare parametre for metabolisk syndrom hos personer med type 2-diabetes. Hvis resultatet kan genskabes i et større studie, åbner det op for en helt ny tilgang til at behandle denne sygdom og få den til at gå væk igen," fortæller en af forskerne bag studiet, lektor Jonas Thue Treebak fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.

Forskningen er offentliggjort i Nutrients.

Dyrestudier har peget på helbredsgevinst ved proteinrestriktion

Jonas Thue Treebak forklarer, at udgangspunktet for studiet er tidligere dyrestudier, der har peget på, at lavere indtag af proteiner kan komme med forskellige gavnlige effekter for helbredet.

Et højt indtag af proteiner vil typisk føre til forhøjede mængder af såkaldte forgrenede aminosyrer (branched-chain amino acids), og der er god evidens for, at dette er associeret med udvikling af metaboliske sygdomme.

Samtidig har forskning på mus også vist, at restriktivt indtag af proteiner kan forlænge både musenes liv (lifespan) og den raske del af musenes liv (healthspan).

Et tredje studie har vist, at hvis man fjerner aminosyren methionin fra forsøgsdyrs diæt, har det samme gavnlige effekt som kalorierestriktion på forskellige parametre for metabolisk helbred.

"De mange indikationer på en gavnlig effekt af proteinrestriktion ønskede vi at få undersøgt i mennesker," siger Jonas Thue Treebak.

21 personer med type 2-diabetes med i forsøg

I studiet inkluderede forskerne 21 mænd og kvinder med type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og forstyrret blodlipidprofil. Forsøgsdeltagerne var fra Brasilien.

Forsøgsdeltagerne blev under det 27 dage lange forsøg indlagt på et hospital, så læger og forskere kunne holde øje med, at forsøgsdeltagerne ikke snød med kosten.

Forsøgsdeltagerne blev i forsøget opdelt i to grupper, hvor den ene under indlæggelsen modtog en kalorierestriktiv diæt med 25 pct. færre kalorier end i deres normale diæt.

Den anden gruppe modtog det samme antal kalorier om dagen som normalt, men til gengæld reducerede forskerne mængden af proteiner i kosten fra 20 pct. af det samlede indtag til 10 pct. af det samlede indtag.

Forskerne målte forskellige parametre for det metaboliske helbred både før, under og efter interventionen.

Forbedringer på alle parametre

Resultatet af forsøget viser, at over en bred kam har proteinrestriktion samme effekt på det metaboliske helbred som kalorierestriktion.

I begge grupper faldt hvilepulsen fra omkring 80 til omkring 60, hvilket ifølge Jonas Thue Treebak er et voldsomt fald, som peger på et meget sundere metabolisk helbred. Han erkender dog, at noget af effekten kan skyldes, at personerne har været på et hospital og derfor ikke har været udsat for dagligdagens stress i forsøgsperioden.

Mest udtalt var dog effekten på insulinsensitiviteten, der er et direkte mål for, hvor godt insulin virker i forhold til at fjerne sukker fra blodbanen. Insulinsensitiviteten blev forbedret med 62,3 pct. og 93,2 pct. i hhv. kalorierestriktionsgruppen og proteinrestriktionsgruppen – altså en større forbedring i insulinsensitivitet ved proteinrestriktion end ved kalorierestriktion.

Angående type 2-diabetes er det kliniske skel for langtidsblodsukkeret på 48 mmol/mol, og er man under det, har man pr. definition ikke sygdommen.

En del af patienterne i både kalorierestriktionsgruppen og proteinrestriktionsgruppen kom i løbet af de 27 dage under den værdi og kunne i princippet erklæres sygdomsfrie.

Fasteblodsukkeret faldt også markant for begge grupper fra omkring 18 til 6 mmol/mol.

"Studiet peger på, at der er potentiale for på forskellige måder at ændre diæten til at være proteinfattig eller kaloriefattig og opnå bedre diabeteskontrol, så længe man sammensætter sin kost, så den indeholder de essentielle aminosyrer. Jeg vil betegne dette som et meget lovende pilotforsøg med nogle interessante perspektiver,'2 siger Jonas Thue Treebak.

Proteinrestriktion kan være det rigtige for nogle

Jonas Thue Treebak ser gerne, at der bliver lavet flere forsøg med proteinrestriktion som kilde til bedre metabolisk kontrol ved type 2-diabetes.

Mange mennesker vil gerne have bedre sygdomskontrol, men kæmper med den restriktive tilgang til deres kost. Compliance er den helt store udfordring, og derfor kan en diæt, hvor man fortsætter med at spise den mængde, som man plejer, men med et lavere indhold af proteiner, måske være en bedre løsning for nogle.

Kan yderligere studier bekræfte, at proteinrestriktion kan lede til bedre metabolisk kontrol, er det store spørgsmål selvfølgelig, hvordan det sker. Det vil Jonas Thue Treebak også gerne have undersøgt.

"Vi havde i forsøget en idé om, at det kunne ske gennem ændringer i tarmbakteriesammensætningen, men her fandt vi ingen overordnede forskelle mellem grupperne. Vi undersøgte også udtrykket af gener i fedtvævet, men heller ikke her blev gener signifikant op- eller nedreguleret ved den proteinrestriktive diæt. Derfor ved vi stadig ikke, hvordan proteinrestriktion leder til bedre metabolisk kontrol af blodsukkeret og andre klinisk relevante parametre. Det vil også være relevant at kigge på i fremtidige større studier," siger Jonas Thue Treebak.