Der var stor frygt hos mange kronikere, da COVID-19-pandemien brød løs i foråret 2020. Mange kronisk syge blev udråbt til at være i særlig risiko for sygdom og potentiel død. En gruppe var mennesker, der lever med inflammatorisk tarmsygdom. Udover den øgede risiko vidste lægerne nemlig ikke, om deres medicin forøgede risikoen. En ny, stor undersøgelse frikender ikke kun medicinen. Den viser også, at de 35.000 danskere med sygdommen er blev smittet mindre end andre – formentlig fordi de simpelthen har passet bedre på.
Hvad gør man, hvis ens medicin måske bringer en i akut livsfare? Det spørgsmål måtte millioner af mennesker verden over stille sig selv, da COVID-19 ændrede den verden, vi kendte. Mennesker, der lider af inflammatoriske tarmsygdomme som fx Crohns sygdom, behandles nemlig med immundæmpende stoffer, og frygten var, at de immundæmpende stoffer ville gøre de ramte mere modtagelige overfor at blive smittet med virus. En ny undersøgelse viser, at der ikke er nogen umiddelbar grund til at frygte det.
”Vi kan se, at der er markant færre med inflammatorisk tarmsygdom (IBD), der er blevet smittet og døde af SARS-CoV2. Selv om vi ved i dag, at immundæmpende stoffer som korticosteroider dæmper symptomerne, når man allerede er syg med COVID-19, er vi meget sikre på, at den lavere smitte skyldes, at mennesker i risikogruppen har passet bedre på sig selv end andre. I hvert fald tyder vores seneste tal på, at den øgede frygt og stress, de her mennesker har været ramt af i det sidste halve år af frygt for øget smittefare grundet deres medicin, har været ubegrundet,” fortæller læge og ph.d. Johan Burisch fra Hvidovre Hospital. hej
Bør ikke frygte at tage deres medicin
Patienter med immunmedierede inflammatoriske sygdomme som inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) er af særlig interesse under denne COVID-19-pandemi, da en stor andel af patienterne får immunsuppressiv behandling, hvilket meget naturligt øger risikoen for infektioner.
”Vi blev kimet ned af patienter og bekymrede mennesker, da pandemien brød ud, der gerne ville vide, hvordan de skulle forholde sig, og om de skulle fortsætte med at tage deres medicin. Vi havde ligesom med mange andre ting under pandemien meget svært at give et sikkert svar, da der selvfølgelig ikke fandtes nogen undersøgelser,” siger Johan Burisch.
Den nye undersøgelse er den første befolkningsbaserede undersøgelse, der har undersøgt følsomheden og sygdomsforløbet af COVID-19 blandt patienter med inflammatoriske tarmsygdomme. Forskerne sammenligner alle, der er blev testet for SARS-CoV-2, for at bestemme forekomsten af COVID-19 blandt patienter med og uden IBD men også med andre immunmedierede inflammatoriske sygdomme.
”Patienter med inflammatoriske tarmsygdomme, herunder Crohns sygdom (CD) og ulcerøs colitis (UC), udtrykker nemlig øgede koncentrationer af den såkaldte ACE2-receptor, som er den, der muliggør overførsel fra SARS-CoV-2 fra menneske til menneske. Vi havde også frygtet, at mange flere på grund af dem immundæmpende medicin ville blive smittet, men det er der intet, der tyder på," forklarer Johan Burisch.
Blandt testede med inflammatoriske tarmsygdom er det kun 2,5 %, der er smittet, mens det er 3,2 % for alle med immunmedierede inflammatoriske sygdomme og 3,7 % for den generelle befolkning.
”Alt tyder på, at de ikke bliver smittet signifikant mere, og at de ikke skal frygte at tage deres normale medicin,” siger Johan Burisch.
Da den seneste tid forskning har vist, at de immundæmpende kortikosteroider ligefrem kan hjælpe COVID-19-patienter til større overlevelse, kunne man ovenikøbet forestille sig, at den immundæmpende medicin har indflydelse på den lavere smittegrad, men så langt tør forskerne alligevel ikke gå i deres konklusioner.
”Der er ikke noget, der tyder på, at immundæmpende stoffer har en positiv indflydelse i den tidlige fase af sygdommen, og vi ved fra tidligere undersøgelser, at især binyrebarkhormon øger risikoen for infektioner. Vi formoder dog i stedet, at mennesker med immunmedierede sygdomme simpelthen er blevet testet mere og formentlig også har passet lidt bedre på sig selv,” lyder vurderingen fra Johan Burisch.
Ingen grund til øget bekymring
Udover at kigge på procentdelen af smittede kigger forskerne i den nye undersøgelse også nærmere på de IBD-patienter, der blev smittet med COVID-19 for at undersøge sygdomsforløbet, da kronikere i starten af pandemien blev udpeget som i større risiko for svære sygdomsforløb.
”Intet i vores undersøgelse tyder på, at hverken den immunsuppressive behandling eller selve den inflammatoriske tarmsygdom har indflydelse på selve sygdomsforløbet af COVID-19, hverken længde eller hyppighed af svær COVID-19. 20 % af patienter med IBD og COVID-19 havde behov for hospitalsindlæggelse, og 5 % blev indlagt på intensivafdeling,” forklarer Johan Burisch.
At hverken sygdom eller medicin ifølge forskerne bør give anledning til ekstra bekymring hos mennesker med IBD er gode nyheder. Mennesker, der har modtaget behandling for inflammatorisk tarmsygdom siden COVID-19-pandemien brød løs, har nemlig ifølge den nye undersøgelse, hvor patienterne skulle angive oplevet stress på en skala, været i kraftig øget risiko for svær stress.
”Patienterne i vores undersøgelse søgte til stadighed vejledning vedrørende COVID-19 fra pålidelige kilder, og det har været en stærk stressfaktor at skulle søge en information, der ikke fandtes, og dermed ikke vide, om man burde tage sin medicin, og om man var i større risiko for at få COVID-19 og dø af det. Det er derfor ekstremt vigtigt, at vi nu går aktivt ud til patienter med IBD, selv dem der ikke har symptomer på COVID-19, så de kan få den rette information, rådgivning og retningslinjer og vide, at de ikke behøver at bekymre sig mere end andre," siger Johan Burisch.
