Forskere har udviklet en teknologi, der binder HIV-inficerede celler til en helt særlig del af immunforsvaret, som kan ”punktere” de HIV-inficerede celler og slå dem ihjel. Man kan leve livslangt med HIV, men det her kan være en decideret kur, siger forsker.
I dag kan personer med HIV leve livslangt med sygdommen, så længe de er i behandling med medicin, som holder virusinfektionen nede.
Der kan dog være håb om en fremtid, hvor HIV ikke bare kan holdes nede, men hvor sygdommen helt kan kureres.
Det håb kommer fra en ny nano-teknologi, hvor forskere har udviklet en metode til at binde antistoffer på overfladen af HIV-inficerede celler til den del af immunforsvaret, som kaldes for komplementærsystemet.
Når forskerne gør det, slår immunforsvaret HIV-cellerne ihjel uden overhovedet at beskadige celler, som ikke er inficeret med HIV.
Ifølge en af forskerne bag udviklingen af teknologien er resultatet et første skridt på vejen mod en helt ny måde at behandle ikke bare HIV, men også andre sygdomme.
"Vi har opnået det resultat, som vi havde håbet på. Det er et bevis på, at vi kan benytte denne teknologi til at slå HIV-inficerede celler ihjel, og på baggrund af resultatet har mine samarbejdspartnere etableret en virksom, der skal undersøge, om behandlingstilgangen også kan benyttes i forbindelse med behandling af kræft," fortæller professor Martin Tolstrup fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
Forskningen er offentliggjort i EMBO Molecular Medicine.
Bringer immunforsvar og HIV-inficerede celler sammen
I forskningsarbejdet har forskerne gjort brug af to ting for at slå HIV-inficerede celler ihjel.
Martin Tolstrup er selv ekspert i at udvikle antistoffer, der kan genkende antigener på overfladen af celler.
Han har blandt andet arbejdet med antistoffer, der er rigtig gode til at identificere og binde til specifikt celler, der er inficeret med HIV.
Problemet har dog hidtil været, at forskerne ikke har været i stand til at udvikle en metode til at få cellerne i kroppens immunforsvar til aktivt at slå HIV-cellerne ihjel – selv efter der er klistret antistoffer på overfladen af dem.
Det bringer os til den anden del af den teknologi, som forskerne nu har udviklet – den, der vedrører komplementærsystemet. Komplementærsystemet er en del af immunforsvaret, som ikke består af immunforsvarsceller, men i stedet af proteiner, der fiser rundt i alle kroppens væsker.
Når disse specialiserede proteiner støder på en trussel, går de sammen og danner en pore i overfladen på truslen. Drejer det sig om for eksempel en bakterie, danner proteinerne i immunforsvarets komplementærsystem en pore gennem bakteriens overflademembran og slår på den måde bakterien ihjel.
"I forbindelse med mit forskningsarbejde kontaktede jeg nogle kollegaer, der havde udviklet en teknologi, en såkaldt nanobody, som kan rekruttere komplementærsystemet ganske effektivt. Så satte vi deres nanobody sammen med mine antistoffer til at genkende HIV-celler for at se, om vi kunne få det samlede kompleks til at genkende og slå HIV-inficerede celler ihjel," forklarer Martin Tolstrup.
Slog effektivt HIV-inficerede celler ihjel
I undersøgelserne af det kombinerede molekyle fandt forskerne, at de havde fået skabt et meget selektivt system til at slå HIV-inficerede celler ihjel.
For det først lavede forskerne undersøgelser, hvor de så, om det udviklede nanobody-system overhovedet var i stand til at tiltrække komplementærsystemet til HIV-inficerede celler. Det var det.
Derefter lavede forskerne forsøg, hvor de blandede HIV-inficerede celler med raske celler og den udviklede nanobody, og også her så de, at systemet kun angreb de HIV-inficerede celler og lod de raske celler være i fred.
Endelig har forskerne testet deres system på mus og kan her se, at nanobody-systemet bliver samlet i netop lymfeknuderne hos musene, hvor det kan udøve sin effekt.
"Vi har opnået de resultater, som vi har håbet på, og som vi skal bruge for at gå videre med udviklingen af systemet. På baggrund af de positive resultater har mine kollegaer etableret et firma, der skal stå for denne videre udvikling," siger Martin Tolstrup.
Vil kurere kræft
Den videre udvikling af nanobody-systemet kom dog i første omgang ikke til at dreje sig om at kurere personer med HIV, men derimod kræft.
Ligesom komplementærsystemet kan lokkes til at angribe HIV-inficerede celler, håber forskerne nemlig, at de også kan lokke det til at angribe kræftceller ved på samme måde at binde med antistoffer på antigener på overfladen af kræftcellerne.
Potentialet i at udvikle en helt ny type lægemiddel til behandling af kræft har fået investorer til at gå ind i projektet.
"Vi har lavet et proof-of-concept på, at systemet virker mod HIV. Mine kollegaer har nu fuldt fokus på at vise potentiale inden for kræftbehandling. Har de succes med at udvikle lægemidler i den retning, kan det være, at vi vender tilbage til HIV og ser, om der også er muligheder for at udvikle en decideret kur mod sygdommen, så personer med HIV ikke skal i livslang behandling med medicin, men kan blive helt kureret," siger Martin Tolstrup.
