Vacciner giver god beskyttelse mod COVID-19, der er forårsaget af SARS-CoV-2, og det samme gør tidligere smitte. Nu har forskere kortlagt, hvordan smitte og udvikling af COVID-19, vaccinering med forskellige vacciner og booster-vacciner påvirker de efterfølgende niveauer af de beskyttende neutraliserende antistoffer i blodet. Særligt alvorlige sygdomsforløb skaber et efterfølgende godt forsvar mod virus, viser forskningen.
Vi har efterhånden alle sammen haft SARS-CoV-2 inde på livet.
Nogle har været syge af virus, mens andre har været meget syge med indlæggelse på hospitalet. Nogle blev vaccineret før de blev smittet, mens andre først blev vaccineret efter. De fleste er blevet vaccineret med to til tre skud med en mRNA-vaccine.
Nu viser et nyt studie, hvordan forskellige kombinationer af smitte og vacciner efterfølgende påvirker niveauerne af de beskyttende, neutraliserende antistoffer i blodet.
Forskningen viser blandt andet, at de personer, der blev ramt så hårdt af smitte med SARS-CoV-2, at de måtte indlægges, sidenhen har haft et meget højt niveau af neutraliserende antistoffer i blodet, og at booster-vacciner sender niveauerne til tops igen.
Forskningen viser også, at niveauerne af antistoffer i blodet falder drastisk efter både smitte og vaccinering, og at det derfor formentlig var den rigtige beslutning, da man i 2021 begyndte at tilbyde booster-vacciner. De har nemlig været forbundet med endnu en markant stigning i niveauet af neutraliserende antistoffer i blodet hos de vaccinerede.
'Vores resultater er væsentlige, fordi de peger på, hvad der sker, når man giver booster-vacciner, og hvad der sker, hvis man ikke gør det. I den sammenhæng er det vigtigt at vide, hvor længe man har neutraliserende antistoffer i blodet, fordi det er indikerende for, hvor godt beskyttet man er mod COVID-19,' forklarer en af forskerne bag studiet, leder af Copenhagen Hepatitis C Program (CO-HEP), professor og overlæge Jens Bukh fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet og Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital."
Forskningen er offentliggjort i Lancet-tidsskriftet eBioMedicine.
Undersøgte den beskyttende effekt af smitte og vacciner
I studiet har forskerne undersøgt niveauerne af neutraliserende antistoffer i blodet til forskellige tidspunkter hos personer i forskellige grupper:
- Personer, der havde været smittet med SARS-CoV-2 uden behov for hospitalsindlæggelse og var efterfølgende blevet vaccineret med en mRNA-vaccine.
- Personer, der havde været smittet med SARS-CoV-2, været indlagt og efterfølgende vaccineret med en mRNA-vaccine.
- Personer, der ikke havde været smittet med SARS-CoV-2 før de blev vaccineret med en mRNA-vaccine.
- Personer, som først var blevet vaccineret med en vektor-vaccine for derefter at blive vaccineret med en mRNA-vaccine.
Forsøgsdeltagerne fik taget blodprøver omkring én mdr. efter smitte/vaccinering, efter omkring fem til seks mdr., efter ét år, og for nogle personer også efter to år.
Alle vaccinerne var udviklet mod den oprindelige variant af SARS-CoV-2.
Svært sygdomsforløb giver bedre efterfølgende beskyttelse
Resultatet af undersøgelsen viser, for det første, at uanset om forsøgspersonerne var blevet vaccineret mod SARS-CoV-2 eller smittet, steg niveauerne af de neutraliserende antistoffer i blodet, og det samme gjorde den beskyttende effekt.
Der var dog forskelle mellem de forskellige grupper.
Personer, der havde været smittet med SARS-CoV-2, men ikke havde været indlagt, havde i studiet den laveste grad af beskyttelse.
Personer, der derimod havde været smittet og indlagt med alvorlig COVID-19, havde en beskyttelse, som var lige så høj som ved vaccinering.
I alle grupper faldt den beskyttende effekt over tid, og efter seks til 12 mdr. var den på et niveau, hvor der kan sås tvivl om, hvorvidt der overhovedet var nogen beskyttelse tilbage. Dog så personer, der havde været hospitalsindlagte med smitte, ud til at være lidt bedre beskyttet over tid, og den samme tendens blev set hos personer, der var blevet vaccineret med to forskellige vacciner.
Alle deltagere i forsøget oplevede, at et skud med en booster-vaccine bragte niveauerne af neutraliserende antistoffer helt derop, hvor personen igen var godt beskyttet mod SARS-CoV-2.
"Hvis personer har været smittet med SARS-CoV-2 og har været syge i et omfang, der har krævet en indlæggelse, og de også kommer ud i live på den anden side, har de et højere niveau af beskyttende antistoffer i blodet, og de forbliver også højere over tid sammenlignet med milde sygdomsforløb og vacciner," siger Jens Bukh.
Kombination af smitte og vaccine giver bedst beskyttelse
Jens Bukh forklarer, at det er interessant at se, at niveauerne af de neutraliserende antistoffer ser ud til at følge det oprindelige niveau af antistoffer efter første eksponering for virus eller spikeproteinet i vacciner.
Har man et højt niveau til at starte med som følge af et alvorligt smitteforløb, falder det, men modtager man så en booster-vaccine, stiger det igen og falder ikke tilbage til det samme lave niveau, som ses ved andre kombinationer af smitte og vaccinering.
I studiet fandt forskerne også, at effekten af neutraliserende antistoffer mod den oprindelige variant af SARS-CoV-2 også under de rette omstændigheder kan beskytte mod andre varianter.
Er man blot vaccineret mod den oprindelige variant eller kun har været smittet med den oprindelige variant, er man dårligt beskyttet mod for eksempel omikron-varianten, men er man både tidligere smittet og vaccineret, giver det en klar beskyttende effekt mod ikke bare den oprindelige variant, men også mod de efterfølgende varianter.
»Det er i sig selv ikke overraskende, fordi andre studier også har vist, at kombinationen af smitte og vacciner giver den bedste effekt, men det her er det studie med til dato længst opfølgning, fordi vi har fulgt folk i op til to år,« siger Jens Bukh.
Fornuftigt at tilbyde fjerde vaccinestik
Jens Bukh fortæller, at resultatet er relevant, fordi det viser, at der er en direkte sammenhæng mellem beskyttelse mod SARS-CoV-2 og brugen af booster-vacciner.
Den viden kan sundhedsmyndigheder tage med sig, når de skal tage stilling til, om der skal tilbydes endnu flere booster-stik til for eksempel sårbare personer i befolkningen eller personer over 60 år, der har en større risiko for at udvikle et alvorligt forløb af COVID-19.
I den sammenhæng er det vigtigt at vide, i hvor lang tid en booster-vaccine efterlader tilstrækkeligt med neutraliserende antistoffer i blodet. Her peger studiet ret entydigt på, at effekten falder til et ikke-tilstrækkeligt niveau omkring seks til 12 mdr. efter vaccinering.
»Studiet lægger også op til, at det var en god beslutning, da vi i blandt andet Danmark besluttede at tilbyde et fjerde vaccinestik. Det er dog vigtigt, at vi også får kigget på, hvad dette fjerde vaccinestik, der også har inkluderet omikron, har haft af betydning for niveauerne af de neutraliserende antistoffer og en beskyttende effekt mod flere forskellige varianter af virus. Det er vi i færd med at undersøge,« siger Jens Bukh.
