Et stort og mangeårigt internationalt samarbejde for at forbedre behandling af livmoderhalskræft peger i en ny undersøgelse på, at omfanget af senfølger efter kræftbehandling ikke har været fuldt kendt. Undersøgelsen bruger nye metoder til at klarlægge kroniske senfølger og viser, at senfølger har stor betydning for patienternes livskvalitet.
Daglig diarre eller jævnlig brug af ble/bind på grund af inkontinens er virkeligheden for en del kræftoverlevere, der har gennemgået strålebehandling mod livmoderhalskræft. Senfølger efter kræftbehandling, kan være tabuiserede. Nogle lever med livsforringende symptomer i den tro, at det er normalt efter behandlingen. I sundhedsvæsener verden over mangler der ressourcer til at prioritere opfølgning af alvorlighed og hyppighed af mange af senfølgerne. Det har et stort internationalt forskningssamarbejde omkring behandling af livmoderhalskræft nu sat fokus på.
”Vi bruger nu en ny metode til at klarlægge, hvor mange patienter der har vedvarende gener af senfølger baseret på patienternes egen rapportering. Det viser sig, at kroniske senfølger, der hidtil har været anset som milde, kan have stor indflydelse på livskvaliteten,” forklarer professor Kari Tanderup fra Kræftafdelingen og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
Både behandling af livmoderhalskræft og også opfølgningen stiller store krav til sundhedspersonalet. Behandlingen fordi den er teknisk udfordrende, opfølgningen fordi det kan være vanskeligt at få et overblik over omfanget og varigheden af de mange typer af senfølger, der kan opstå efter strålebehandling.
”Når vi kortlægger senfølger, har vi endvidere mulighed for at opspore patienter, som har brug for hjælp til behandling”, forklarer overlægerne Jacob Lindegaard og Lars Fokdal fra Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital.
Opfølgning er mindst ligeså vigtig
Et internationalt forskningssamarbejde kaldet EMBRACE undersøger effekten af billedstyret strålebehandling med radioaktive kilder, også kaldet brachyterapi. Brachyterapi er en type strålebehandling, der er velegnet til behandling af livmoderhalskræft. Lægerne anbringer små rør, hvorigennem en radioaktiv kilde kan føres op i livmoderhalsen. Ved billedstyring bruger lægerne billeder optaget med MR-scanner til at skelne kræftvæv og de omkringliggende organer. Dermed er det muligt at optimere, hvordan den radioaktive kilde placeres inde i kræftknuden for at fordele strålerne optimalt.
”Indførelsen af billedstyret brachyterapi har forbedret strålebehandling af livmoderhalskræft markant. Men livmoderkræft i den vestlige verden er en relativt sjælden sygdom, og da behandlingen er højt specialiseret, kan det være vanskeligt at opretholde et tilfredsstillende fagligt niveau på alle hospitaler,” forklarer Jacob Lindegaard.
I Danmark er udredning og behandling derfor centraliseret til Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet. Billedstyret brachyterapi har øget overlevelsen og reduceret alvorlige og livstruende bivirkninger, men det stiller store krav til uddannelse af læger og fysikere at kunne gennemføre den skræddersyning af en behandling, som det er.
”Gennem vores samarbejde er det gået op for os, at det ikke kun kræver uddannelse at udføre strålebehandlingen. Opfølgning er også meget vigtig, for selvom brachyterapi er meget målrettet, så er det stadig strålebehandling, og patienterne bliver ramt af senfølger der kan vare resten af deres liv,” forklarer Kari Tanderup.
Det kan jeg nok ikke få hjælp til
EMBRACE-samarbejdet har eksisteret siden 2008 med deltagelse af 24 hospitaler fra hele verden med et mål om at forbedre overlevelsen og mindske senfølger efter strålebehandling for patienter med livmoderhalskræft. Siden 2016 er endnu 35 hospitaler kommet til, og alle danske patienter kan i dag få den højt specialiserede behandling. Strålebehandlingen udvikles og forfines til stadighed, og i takt med at færre patienter derfor dør af deres livmoderhalskræft, flyttes mere fokus på senfølger.
”Vi har i den nye undersøgelse indsamlet læge- og patientrapporterede bivirkninger, og det står klart for os, at mange hospitaler ofte kun registrerer de mere alvorlige senfølger. Vores afprøvning af selvrapportering viser, at særlige patientgrupper ikke bare har symptomer som diarre og inkontinens engang i mellem, men nærmere konstant, og det giver et betydeligt fald i livskvalitet. De milde symptomer ikke er så milde endda,” forklarer Kari Tanderup.
Mange patienter kan behandles eller lindres for deres senfølger til kræftbehandlingen som eksempelvis inkontinens og diarre. Men desværre tænker nogle patienter i dag, at det må jeg leve med, og det kan jeg nok ikke få hjælp til.
”Der findes heldigvis nu specialiserede senfølgeklinikker, der tager sig af diagnosticering og behandling af senfølger. Det er også gældende ved andre kræftsygdomme, så der er meget at vinde ved at blive bedre til opfølgning efter kræft, hvor der er et større fokus på at opspore senfølger. I Danmark er der i løbet af de seneste år glædeligvis kommet øget fokus på behandling af senfølger gennem etablering senfølgeklinikker efter kræft," lyder det afslutningsvis fra Kari Tanderup.
