Lavdosis steroid særdeles effektivt mod svær COVID-19

Sygdom og behandling 17. sep 2020 4 min Professor Anders Perner Skrevet af Sybille Hildebrandt

En ny metaanalyse af en række kliniske forsøg med lavdosis binyrebarkhormon mod svær COVID-19 viser overvældende stor effekt. Analysen bekræfter et meget omtalt britisk forsøg, hvis resultater blev publiceret tilbage i juni. Efter at danske intensivafdelinger er begyndt at bruge steroid, forventes dødeligheden at falde markant.

Steroid i lave doser reducerer dødeligheden for de sygeste COVID-19-patienter markant. Behandler man COVID-19-patienter på intensiv med lavdosis steroid - også kaldet binyrebarkhormon - reduceres dødeligheden ifølge analysen fra en tredjedel til en fjerdedel i Danmark - i fuld overensstemmelse med, hvad en række mindre kliniske forsøg har vist. Det fortæller Anders Perner, der er professor og overlæge ved Intensiv Terapiklinik på Rigshospitalet.

“Udfaldet af metaanalysen gør os meget mere sikre på, hvor stor effekt man opnår ved at behandle de mest syge COVID-19-patienter med steroid. Så markant en effekt ser vi stort set aldrig, i hvert fald ikke hos så syge patienter,” siger Anders Perner. 

Han fortæller, at resultaterne netop er publiceret i det højtprofilerede videnskabelige tidsskrift JAMA, der også beskriver, hvor data kommer fra. Analysen er baseret på data fra i alt 1.703 kritisk syge COVID-19-patienter, som har været med i ét af syv kliniske forsøg i 12 lande, og som målte effekten af kortvarig lavdosis-behandling med steroider, hvor det primære effektmål var dødeligheden på den 28. dag efter iværksat behandling.

Den dokumenterer, at steroider er en effektiv og sikker behandling med få bivirkninger.

“Analysen kvalitetsstempler behandlingen ved at vise, at der er tale om en klasseeffekt, det vil sige, at man finder samme markante effekt uanset typen af steroid. Og set i lyset af, at resultatet er opnået på baggrund af patienter i mange forskellige lande, kan vi konkludere, at det virker uafhængigt af, hvordan sundhedsvæsnet er skruet sammen,” siger Anders Perner.

Steroider allerede standard

Selv om det først er nu, der foreligger klar dokumentation for en markant effekt af steroidbehandling, har et stort antal intensivafdelinger allerede indført behandlingen af de mest syge COVID-19-patienter på baggrund af et forsøg fra 176 britiske hospitaler, hvor effekten af binyrebarkhormonet dexamethason blev undersøgt på COVID-19. Forsøget viste, at overlevelsen blandt patienter med svær COVID-19 blev markant forbedret med steroid. Resultaterne viste så markant en effekt, at de straks fik andre forskergrupper til at stoppe deres tilsvarende forsøg, så de patienter, der havde fået tildelt placebo, med det samme kunne komme i behandling med steroid. For at sikre sig, at resultaterne fra det britiske forsøg holdt vand, besluttede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) at samle data fra de mange igangværende såvel som stoppede kliniske forsøg og analysere dem i én pulje. Det er den metaanalyse, hvis resultater nu er blevet publiceret, siger Anders Perner.

Grunden til, at de mange forskergrupper overhovedet er kommet på den idé, at steroider kan være et våben mod COVID-19, er, at selvsamme lægemidler har vist sig effektive i behandling af lignende patientgrupper, som f.eks. dem, der rammes af bakteriel lungebetændelse eller blodforgiftning. Sygdommen skyldes et overaktivt immunforsvar, som steroider kan dæmpe.

“Da én af hypoteserne længe har været, at svær COVID-19 er udløst af et for aggressivt immunforsvar, er det nærliggende at forestille sig, at steroider også kan komme disse patienter til gavn,” siger Anders Perner, der dog påpeger, at forskere indledningsvist har været betænkelige ved at forfølge den strategi, da man ikke har noget effektivt antiviralt middel mod COVID-19, og patienten derfor er afhængig af, at immunforsvaret selv kan klare virus.

“Bekymringen har været, om lægerne risikerer at give COVID-19-virus frit spil, hvis de dæmper patientens immunforsvar for meget. Det er grunden til, at alle forskergrupper hidtil har valgt at være forsigtige og har nøjedes med at give steroid i lav dosis,” siger han, og slår dog fast, at analysen under alle omstændigheder løfter sløret for sygdommens biologi.

“Resultaterne giver os et fingerpeg om, at svær COVID-19 er udløst af en overreaktion fra kroppens eget immunforsvar. Så vores fremfærd er en bagvendt måde at forstå biologien på - at vi har et velkendt lægemiddel, som dæmper inflammationen,” siger Anders Perner, der giver sig til at beskrive lægemidlets virkningsmekanisme.

“Når immunforsvarets soldater støder ind i virus, anskuer de det som en fjende og giver sig til at læse dets gener for at skræddersy deres forsvar. Steroiderne hæmmer den reaktion, kroppen mobiliserer,” siger han.

Dødelige virus er sjældne

Hvorfor immunforsvaret fra naturens hånd overreagerer, ved han ikke. En mulig forklaring kunne dog være, at mennesket gennem sin historie kun har mødt et begrænset antal dødelige vira, siger han.

“Evolutionen er efter alt at dømme drevet af de mennesker, der bedst har kunnet overleve trusler i form af infektioner. Vores forsvar mod dem er prentet ind i de gener, vi har nu. Noget tyder på, at det først og fremmest har været bakterielle infektioner, vi har mødt på vores vej, og som vi derfor er bygget til at overleve,” siger Anders Perner, der gisner om, at der muligvis har været for få dødelige vira til, at immunforsvaret har kunnet fintune sig til dem.

Men uanset hvad forklaringen er, så efterlader den nye metaanalyse ikke længere nogen tvivl om, at lavdosis steroid virker mod svær COVID-19 - et faktum, der har givet Anders Perner og hans kolleger blod på tanden til at undersøge, om patienterne kan opnå en endnu større effekt med en højere dosis steroid svarende til den, andre lignende patientgrupper får.

“For de resterende midler, vi har tilbage fra bevillingen fra Novo Nordisk Fonden, arbejder vi nu videre med at teste, om en højere dosis er bedre. Hvor vi lagde meget forsigtigt ud med lavdosis dexamethason på kun seks mg om dagen, skruer vi op til 12 mg dagligt, hvilket er tættere på, hvad vi giver til andre typer af patienter med svær lungeskade,” siger han.

Mange danske infektionsmedicinere fra hospitaler rundt om i landet har bidraget til studiet. Det gælder dog ikke Lars Østergaard, der som professor og ledende overlæge ved Afdelingen for Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital kun har fulgt projektet fra sidelinjen. Og han har kun lovord til overs for metaanalysen.

“Den videnskabelige artikel er flot, analysen er god, resultaterne er vigtige - og det er også dejligt at se, at forskergruppen har formået at samle resultater fra mange forskellige undersøgelser, sådan at man hurtigere kan få vurderet effekten af det her medicin,” siger ",="" serif;="" font-size:="" 20px;"="">Lars Østergaard, der bider mærke i, at analysen viser en hidtil ukendt effekt af et lægemiddel, som man har kendt gennem mange år.

“Anders Perner skal have ros for sin fantastiske indsats på det her område. Selv om den britiske forskergruppe var de første til at dokumentere en effekt, så har Anders Perner og hans kolleger insisteret på, at lægemidlet skulle prøves ordentligt af og effekten belyses i en metaanalyse. Det er flot, at vi nu står med så solid en evidens,” siger Lars Østergård.

"Association Between Administration of Systemic Corticosteroids and Mortality Among Critically Ill Patients With COVID-19: A Meta-analysis" er udgivet i JAMA. Anders Perner modtog i 2019 en Distinguished Investigator-bevilling under Novo Nordisk Fondens Research Leader Programme til projektet ”IMPROVE-ICU – improving intensive care through clinical trials”.

Anders Perner is a senior staff specialist in Intensive Care, Rigshospitalet and professor in intensive care at Copenhagen University Hospital. He cha...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020