Folkelig opbakning til ulige behandling af uvaccinerede

Sygdom og behandling 4. sep 2022 3 min Postdoctoral Fellow Julian Schuessler, Professor Kim Mannemar Sønderskov +2 Skrevet af Morten Busch

Mange lande verden over brugte restriktioner til at tilskynde deres befolkninger til at blive vaccineret mod COVID-19. Øget skat eller forsamlingsforbud for uvaccinerede var nogle af dem. En differentiering, der umiddelbart er i konflikt med principper om ligebehandling. En ny undersøgelse viser dog stor folkelig opbakning til den ulige behandling. Især økonomiske sanktioner ser ud til at nyde bred opbakning, mens mere diskriminerende restriktioner som dårligere hospitalsbehandling kun har ringe tilslutning.

Interesseret i Sygdom og behandling? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Mens milliarder af mennesker verden over er blevet vaccineret mod COVID-19, udgør uvaccinerede fortsat en udfordring for sundhedssystemer på grund større sandsynlighed for at overføre virussen og især for at blive alvorligt syge. En måde for regeringer at tilskynde deres borgere til at blive vaccineret har været at indføre mere restriktive regler og bestemmelser for de uvaccinerede. Det er dog en svær balancegang, for hvor langt kan man tillade sig at gå uden at miste legitimitet. Det har et forskningsprojekt nu afdækket.

”Vi spurgte almindelige borgere, hvor langt man bør gå med hensyn til restriktioner, for at se, om de mener, at man bør gå længere med restriktioner. Det var meget tydeligt, at der var markant større støtte til dem, når de udelukkende er rettet mod uvaccinerede, hvilket vi tolker som støtte til ulige behandling af denne gruppe. Samtidig sker der – ikke overraskende – en polarisering i holdning mellem vaccinerede og uvaccinerede. Til gengæld tyder undersøgelsen på, at hverken stigninger i pandemiens alvorsgrad eller om individer har tillid til offentlige institutioner hænger sammen med støtte til ulige behandling,” fortæller en af artiklens hovedforfattere Julian Schuessler, der er postdoc ved Centre for the Experimental-Philosophical Study of Discrimination på Aarhus Universitet.

Små og store forskelle

Mens der har været en del forskning i spørgsmål om menneskers tøven ved at lade sig vaccinere, holdninger til og overholdelse af restriktioner som fx coronapas, ved man kun meget lidt om, hvordan befolkningen generelt tænker om potentielt kontroversielle restriktioner, der specifikt rammer uvaccinerede borgere.

”Vi besluttede derfor at lave et panelundersøgelse i Danmark i to bølger – en august/september samt en i december 2021. Vi stillede spørgsmålene så man enten fik spørgsmål om potentielle restriktioner for hele befolkningen eller kun den uvaccinerede del. Dermed undgik vi, at den enkelte skulle tage stilling til ulige behandling, da vi ved, at mange kan have svært ved at indrømme en villighed til at forskelsbehandle,” siger Julian Schuessler.

Hver deltager fik 5 spørgsmål:

  1. Skal man betale et mindre gebyr for coronatests?
  2. Bør man bruge hurtigtest som kontrol af, om man er inficeret?
  3. Er det i orden at afskaffelse af muligheden for at sige, at man er fritaget for at vise coronapas?
  4. Skal lønkompensation for offentligt ansatte afskaffes under obligatorisk isolation?
  5. Bør COVID-19-patienter have lavere prioritet sammenlignet med andre patienter, hvis der er mangel på hospitalssenge?

”Deltagerne skulle derefter angive på en skala fra 1 til 5, om de synes det var en ok restriktion. Afskaffelse af coronapas-fritagelser havde den højeste støtte, men det var uanset om det gjaldt for alle eller kun for uvaccinerede. Til gengæld havde lavere prioritet på hospitaler for COVID-19-patienter relativ meget lav støtte i begge grupper,” uddyber Julian Schuessler.

Havde forventet større ændring

Til gengæld så forskerne en stor forskel, når det gjaldt støtte til indførelsen af et gebyr for tests, hvor en langt større del syntes, at et gebyr for uvaccinerede var i orden. Det samme gjaldt afskaffelse af lønkompensation under isolation, der var meget upopulært (gennemsnit = 1,8), når det blev anvendt på den brede offentlighed, mens den samme regel, der kun gjaldt for uvaccinerede, var betydeligt mere populær (gennemsnit = 3,2).

”Overordnet set indikerer resultaterne på tværs, at de generelt var imod, når det kommer til at stramme reglerne for alle voksne, mens de omvendt generelt var støttende, når restriktionerne ramte de uvaccinerede,” siger Julian Schuessler.

Forskerne var ikke overraskede over de store forskelle mellem svarene, de fik fra henholdsvis vaccinerede og uvaccinerede deltagere. Blandt uvaccinerede var der måske naturligt nok konsistent ikke stor tilslutning til ulige behandling for dem selv i forhold til vaccinerede. Til gengæld var det en smule overraskende, at holdningen hos de vaccinerede heller ikke ændrede sig, da pandemi og restriktioner blev værre.

”Den vaccinerede gruppe tænker jo nok, at gruppen af uvaccinerede udgør den største risiko for at smitte andre, både en selv men også udsatte grupper i samfundet. Samtidig kan mange i gruppen mene, at uvaccinerede er friryttere, der ikke bidrager til opbygning af flokimmunitet. Ifølge denne logik havde vi derfor forventet, at støtten til ulige behandling ville øges i takt med, at pandemien tog til, men den tendens så vi ikke,” fortæller Julian Schuessler.

Tilliden led ikke skade

Det var især økonomiske sanktioner eller restriktioner, der umiddelbart nød den største opbakning til at forskelsbehandle, mens ulige behandling, når det gælder sundhed, mødte mere modstand. Selvom ulige behandling i sig selv ikke er ualmindeligt, er det, ifølge forskerne, vigtigt at skelne mellem ulige behandling og så decideret diskriminering, hvor man forskelsbehandler uden grund.

”I det her tilfælde kan det at pålægge strengere regler for uvaccinerede egentlig siges at være berettiget ud fra et folkesundhedsperspektiv, da uvaccinerede har højere risiko for smitte med og spredning af COVID-19. Ifølge manges tankegang ville dette derfor ikke udgøre diskrimination. Alligevel ville det jo stride mod liberale principper om ligebehandling af borgere,” siger Julian Schuessler.

Den nye undersøgelse kan ifølge forskerne vise sig at være vigtig viden, når politikere i fremtiden skal afveje, hvilke tiltag de skal sætte i værk, fx i forbindelse med kommende pandemier. I forbindelse med corona-pandemien overvejede den canadiske provins Quebec en særlig skat, der kun skulle betales af de uvaccinerede, mens den tyske regering afskaffede karantænelønkompensation for uvaccinerede.

Public support for unequal treatment of unvaccinated citizens: evidence from Denmark” er udgivet i Social Science and Medicine. Studiet er støttet af Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Studiets medforfatter Søren Dinesen Østergaard modtog i 2020 en bevilling fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Mental Health Consequences of the COVID-19 Pandemic”.

Julian Schuessler is a post-doc at the Centre for the Experimental-Philosophical Study of Discrimination – CEPDISC, Department of Political Science, A...

Kim Mannemar Sønderskov is a professor at the Department of Political Science, Aarhus University, and deputy director of the Centre for the Experiment...

Department of Clinical Medicine is a brickless organisation conducting both basic health science research and clinical research within all medical spe...

I study social and political attitudes and behavior. Although I am a political scientist by training, my research falls in the intersection between po...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020