En ny undersøgelse af indvirkningen af indendørs miljøer på børns luftveje - deres respiratoriske sundhed - afslører tydelige mønstre. Den nye undersøgelse foretaget ved hjælp af data fra den danske fødselskohorte "Bedre Sundhed i Generationer", identificerer forskellige former for vigtige påvirkninger og undersøger deres forbindelse med astma hos voksne. Resultaterne fremhæver betydningen af forhold i boligen, lige fra fugtighed og skimmelsvamp til at bo på bondegård og have kæledyr. Kompleksiteten af indendørs luftkvalitet fremhæver betydningen af forskning med henblik på fremtidige mulige indgreb for at forbedre folkesundheden.
Inden for forskningsområdet respiratorisk - altså lungers og luftvejes - sundhed - stiger fokus i disse år på indendørs luftforurening. Mens udendørs luftforurening længe har været genstand for undersøgelser, er påvirkningen af den indendørs luft på vores velbefindende, nu kommet under luppen - og især under barndommen. En ny undersøgelse baseret på den danske fødselskohorte "Bedre Sundhed i Generationer" diskuterer den afgørende rolle, som indendørs miljøer spiller for respiratorisk sundhed.
"Da børn tilbringer en betydelig del af deres tid indendørs, er forståelsen af de komplekse forbindelser mellem indendørs luftkvalitet og fx astma afgørende. Der har været mange undersøgelser af udendørs luftforurening de sidste år. Men nu vinder anerkendelse frem af, at indendørs luft ligesom udendørs luft har betydelige påvirkninger," forklarer Amélie Keller, hovedforfatteren bag undersøgelsen og tidligere forsker ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet.
Eksponeringer før fødslen
Den nye undersøgelse er baseret på data fra den danske fødselskohorte "Bedre Sundhed i Generationer" ledet af Anne-Marie Nybo Andersen - en banebrydende kohorte startet i 1996, der omfatter over 100.000 graviditeter. Kohorten blev skabt for at undersøge årsagssammenhænge mellem eksponeringer i det tidlige liv og sygdom senere og dermed mulighederne for sygdomsforebyggelse. Den nye undersøgelse fokuserer på børn fra kohorten i alderen 11 til 18 år - foregår via en såkaldt latent klasseanalyse.
"Metoden identificerer grupper af individer med delte profiler for eksponering og tager derfor højde for kompleksiteten af de egentlige eksponeringer, hvor flere forurenende stoffer eksisterer samtidigt, i modsætning til traditionelle analyser, der fokuserer på en enkelt eksponering ad gangen. Resultaterne afslører fem latente klasser, der hver repræsenterer forskellige mønstre af eksponering for indendørs hjemmekarakteristika."
Sandsynligheden for astma ved 18 år var højest blandt individer i en klasse karakteriseret ved øget forekomst af fugtighed i huset.
"Vores undersøgelse antyder en stor betydning langvarig indvirkning af eksponeringer før fødslen. I modsætning til eksponering ved fx 10 års alderen viser eksponering under graviditeten og tidlig barndom en betydelig større indflydelse på risikoen for at udvikle astma. Dette understreger den potentielle skadelige virkning af fugtighed og skimmelsvamp på respiratorisk sundhed."
En nøglebeskyttende bondegårdseffekt
Undersøgelsen afslører også en beskyttende faktor. Unge, der voksede op på bondegårde og blev boede sammen med hunde eller katte indendørs, viste en lavere risiko for astma ved 18 års alderen. 'Bondegårdseffekten' og tilstedeværelsen af hunde eller katte indendørs synes at bidrage til en lavere risiko for astma. Noget af denne effekt kan dog også skyldes andre faktorer i landlige miljøer (f.eks. naturskønne omgivelser, befolkningstæthed osv.), da tidligere forskning i "Bedre sundhed i generationer" ikke viste nogen beskyttende effekt af eksponering for husdyr.
"Vores undersøgelse bidrager til den eksisterende litteratur om, at det at bo i en bondegård er beskyttende. Undersøgelser antyder også, at eksponering for kæledyr generelt set kan være mere gavnlig for dem uden en familiehistorie af astma. Også her tyder undersøgelsen på, at det at have en kat under graviditeten og tidlig barndom have en mere betydelig indvirkning på risikoen for at udvikle astma end hvis du har en kat i 10 års alderen."
Da resultaterne udelukkende er baseret på epidemiologiske data, kan de ikke give nogen egentlig forklaring på de biologiske mekanismer, men de fremhæver tydeligt vigtigheden af at overveje flere eksponeringer samtidigt.
"Da undersøgelsen identificerer fugtighed som en negativ faktor og bondegårdslivet samt hunde og katte som positive faktorer, baner den vejen for at lave målrettede indgreb, da boligens rolle tydeligvis kan spille en rolle i astmaforebyggelsesstrategier for en bedre folkesundhed."
Afgørende for at afsløre mysterierne
Hvad angår forskningens langsigtede betydning, er det stadig tidligt at gisne.
"Projektet er ved at blive afsluttet, og vi har offentliggjort adskillige artikler. Den kommende fokuserer på skimmelsvamp, fugtighed, partikelforurening i boligen og den tilsvarende risiko for luftvejsinfektion," fortsætter Amélie Keller.
Håbet er, at den store mængde af tilgængelige data i Danmark også i fremtiden vil bidrage til at afsløre mysterierne om det respiratoriske velvære og give nye værdifulde indsigter for fremtidige globale sundhedsinitiativer. den danske fødselskohorte "Bedre Sundhed i Generationer" er i dag en af verdens største fødselskohorter med langvarig opfølgning, og med det nye studie understreger den endnu engang Danmarks tilgængelige datarigdom.
"Den nye undersøgelse afslører den store kompleksitet, når man skal vurdere hvordan vi eksponerer i den virkeligheden og tager højde for den mangefacetterede karakter af de mange forskellige risici der har betydning for vores lunger og luftveje," konkluderer Amélie Keller.
