En ny undersøgelse havde til formål at udfylde hullerne i vores viden om smitte med COVID-19 på arbejdspladser og undersøge risikoen i forskellige arbejdsmiljøer. Overraskende viste undersøgelsen, at medarbejdere i Novo Gruppen havde en lavere forekomst af antistoffer end deres partnere i hjemmet. Den enkeltes jobtype samt ens husstands størrelse havde til gengæld tilsyneladende ingen indflydelse på forekomsten af antistoffer. Resultaterne afslører også, hvordan antistofniveauer og immunitet falder over tid samt forekomsten af vedvarende COVID-19-symptomer - såkaldt Long COVID. Forskningen understreger vigtigheden af fortsat overvågning og potentielle booster-vaccinationer for at opretholde immunitet i en befolkning.
Vi kender formentlig allesammen historien. Fremkomsten af SARS-CoV-2 i begyndelsen af 2020 resulterede i, at WHO officielt erklærede en global COVID-19-pandemi i marts 2020, hvilket hurtigt påvirkede stort set hele verdenssamfundet. Nedlukninger var hurtigt en realitet. Arbejdspladser blev kategoriseret som potentielt højrisikoområder for smitteoverførsel, hvilket førte til anbefalinger om, at folk skulle arbejde hjemmefra.
"Selvom adskillige tidligere undersøgelser har fremhævet sundhedsarbejderes sårbarhed under pandemien, er forståelsen af risikoen for smitteoverførsel af infektionssygdomme i andre arbejdsmiljøer fortsat begrænset," forklarer Peter Garred, klinisk professor ved Laboratorium for Molekylær Medicin, Afdeling for Klinisk Immunologi på Rigshospitalet, København, og Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.
"Der er derfor stadig et betydeligt videnshul på dette specifikke område. Vores nye undersøgelse havde til formål at forsøge at mindske denne kløft ved at undersøge ansatte i Novo Gruppen, der omfatter Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S og Novo Nordisk Fonden. Med over 50.000 medarbejdere i 80 lande var det en ideel kohorte med et udvalg af forskelligartede arbejdsmiljøer inkluderer herunder produktionssteder, åbne kontorlokaler og laboratorier."
Med det formål at forstå de underliggende årsager
I Danmark blev det første bekræftede tilfælde af COVID-19 rapporteret den 27. februar 2020. Som reaktion på udbruddene indførte regeringen landsdækkende nedlukninger og forskellige forebyggende foranstaltninger som påbud om ansigtsmasker, fysisk afstand, forbud mod forsamlinger og teststrategier. Under de nationale nedlukninger arbejdede de fleste medarbejdere hjemmefra, og dem der var nødt til at være på arbejdspladsen, fulgte strenge forebyggende foranstaltninger.
"På grund af karakteren af deres arbejde rejser medarbejdere i Novo Gruppen hyppigere end gennemsnittet og deltager i møder på tværs af flere steder og lande. Denne variation i kontaktmønstre udgør en potentiel højere risiko for infektion. Vores undersøgelse forsøgte at forstå de faktorer, der påvirker antistofniveauer, SARS-CoV-2-transmission og vedvarende COVID-19-symptomer blandt medarbejdere under første og anden bølge af pandemien i Danmark," siger Peter Garred.
Studiet havde til formål at undersøge den samlede smitte med SARS-CoV-2 på en arbejdsplads i Danmark - ved at bruge Novo Gruppen som model - samt identificere potentielle risikofaktorer. Studieperioden omfattede to infektionsbølger. Testning for SARS-CoV-2 blev tilgængelig landsdækkende i maj 2020, så den første prøveudtagningsperiode var om sommeren 2020. Den anden i efteråret/vinteren 2020/2021, og den tredje om sommeren 2021. COVID-19-vaccination blev introduceret midt i disse tre perioder.
"Et andet formål var at analysere faktorer, der påvirker antistofniveauer - herunder vaccinerne - blandt medarbejdere under COVID-19-pandemien og endelig at undersøge vedvarende COVID-19-symptomer blandt medarbejdere og muligvis forstå de underliggende årsager," tilføjer Peter Garred.
Overraskende resultater
I alt accepterede 18.614 personer invitationen til at deltage, afgav mindst én blodprøve og udfyldte et spørgeskema om socioøkonomisk baggrund, helbredstilstand, tidligere SARS-CoV-2-infektion og vedvarende symptomer. Resultaterne viste ved den første prøveudtagning om sommeren 2020, at omkring 4% var seropositive, hvilket betyder at de havde altså antistoffer mod SARS-CoV-2 grundet smitte.
"Interessant nok viste prøveudtagningen efter 6 måneder, der blev udført før og efter jul, en markant stigning i seropositivitet fra 8% før jul til 18% efter jul. Dette kunne tilskrives sociale sammenkomster i juleferien. Det kan også skyldes bias i studiepopulationen, da personer, der mistænkte eller vidste, at de var smittede, var mere tilbøjelige til at deltage i prøveudtagningen efter jul for at bekræfte, at de rent faktisk havde været smittede," forklarer førsteforfatteren Cecilie Bo Hansen, ph.d.-studerende finansieret af Novo Nordisk Fonden og adjunkt i immunologi på Københavns Universitet.
Ved prøveudtagningen efter 12 måneder, efter vaccineudrulningen i Danmark, steg seropositivitetsraten ikke overraskende til 94%.
Forskerne fandt, at seroprævalensen i blandt de undersøgte var sammenlignelig med, men dog lidt højere end seroprævalensen rapporteret i landsdækkende undersøgelser i Danmark. Dette kan skyldes, at studiepopulationen primært bestod af personer, der bor eller arbejder i Region Hovedstaden, den region med den højeste seroprævalens under pandemien. Dog kan dette også skyldes sammensætningen af testgruppen eller forskelle i testmetoder.
En temmelig mærkelig opdagelse var, at husstandsmedlemmer til medarbejdere syntes at have en højere risiko for at være COVID-19-positive end deres partnere der arbejdede i Novo Gruppen.
"Dette kan virke mærkeligt, men vi fandt tydeligt, at i begge runder, både i sommeren 2020 og vinteren 2020/2021, at husstandsmedlemmer til Novo Group-medarbejdere havde en højere COVID-19-positivitet. Så man kunne fristes til at sige: 'Velkommen til Novo Gruppen. Her bliver du beskyttet.' Den eneste rigtig gode forklaring er dog, at husstandsmedlemmer i familie med medarbejdere, der mistænkte at have være smittede, var mere tilbøjelige til at tage ud og blive testet, så jeg antager, at dette fænomen kan forklares ved selve vores test-setup," siger Cecilie Bo Hansen.
En lektion
Studiet afslørede betydelig aftagende antistoffer blandt deltagerne, der havde antistoffer ved starten i foråret 2020 og deltog i opfølgningsundersøgelsen efter 6 måneder. Faldene var ens uanset alder, køn og indledende antistofniveauer.
"Dette indikerer, at individer med et lavt startniveau af antistoffer mistede en markant mængde antistoffer efter cirka 6 måneder. Faldet i immunitet efter infektion versus vaccination er stadig genstand for debat, men vores undersøgelse understreger altså vigtigheden af fortsat overvågning og potentielle booster-vaccinationer for at opretholde immunitetsbeskyttelse hos den enkelte og i befolkningen," forklarer Cecilie Bo Hansen.
Studiet sammenlignede antistofniveauer mellem personer, der var inficeret før vaccination, og dem, der var blevet vaccineret, men ikke havde haft tidligere infektion. Forskerne fandt, at personer, der var inficeret før vaccinationen, havde højere antistofniveauer end vaccinerede personer uden tidligere infektion.
"Denne observation tyder på, at tidligere infektion kombineret med vaccination kan styrke antistofresponsen. Det bekræfter resultaterne af andre studier og understreger, at personer med tidligere infektion kan opleve en mere robust immunrespons efter vaccination. Dette understreger fordelene ved faktisk at vaccinere personer, der tidligere har været inficeret, og støtter ideen om at kombinere vaccinationsmetoder rettet mod slimhinder og systemiske, der virker i hele kroppen. Disse resultater bekræfter, at vi generelt skal genoverveje vores vaccinationsstrategier fremadrettet og er dermed en værdifuld lektion," kommenterer Peter Garred.
Behov for yderligere forskning
Forskerne undersøgte også forekomsten af vedvarende COVID-19-symptomer i undersøgelsespopulationen. Cirka en tredjedel af smittede personer fra første runde i foråret 2020 rapporterede at opleve et eller flere vedvarende symptomer i den anden runde af prøvetagningen.
"De mest markante rapporterede symptomer var tab af lugte- og smagssans samt træthed. Især kvinder rapporterede disse symptomer oftere end mænd, og alderen synes at påvirke symptomerne," siger Peter Garred.
Ifølge forskerne understreger resultaterne den langvarige påvirkning af COVID-19 på individer, selv efter at antistofferne er forsvundet. Tidligere forskning har antydet, at langvarige COVID-symptomer bør betragtes som et multiorgansyndrom, der er karakteriseret ved træthed, svaghed, utilpashed, åndenød, nedsat koncentrationsevne og andre mindre hyppige symptomer.
"Dog understreger resultaterne også, at den eksisterende videnskabelige evidens er begrænset og påvirket af bias. Vores deltagere blev ikke bedt om at angive varigheden af symptomerne eller tiden, der var gået siden den mistænkte infektion. Men da næsten en tredjedel af deltagerne rapporterer disse symptomer, understreger dette behovet for yderligere forskning i mekanismerne og håndteringen af vedvarende symptomer," tilføjer Peter Garred.
Ganske unikt
Det nye studie giver altså en omfattende forståelse af både SARS-CoV-2-antistofseroprævalens efter infektion og vaccination, faldet i antistoffer over tid, vedvarende COVID-19-symptomer og risikofaktorer for seropositivitet på store arbejdspladser.
"Resultaterne fremhæver vigtigheden af kontinuerlig overvågning og potentielle booster-vaccinationer, men det, jeg finder allermest unikt i forhold til dette studie, er hele den proces, der starter med at udvikle helt nye målemetoder fra bunden og skabelsen af dette testsystem på meget stor skala inden for få uger og opnå disse resultater," forklarer Peter Garred.
Ifølge forskerne viser dette, at hvis verden oplever en ny krise - hvis en ny pandemi opstår - har man et system, der kan bruges, og dermed har man evnen til at kunnehandle.
"Vi har opbygget et komplet repertoire af tests, der i hvert fald i teorien kan anvendes til næsten enhver smitsom sygdom. Denne gang var det endda baseret på frivillige studerendes indsats. Det kan professionaliseres, men jeg finder selve konceptet helt unikt: at man kan rykke os fra bare at høre og læse om en ny virus til at have et produkt, der kan bruges til teste på en kæmpebefolkning, massivt" konkluderer Peter Garred.
