Danmarks sundhedsregistre rummer data, der går mere end 50 år tilbage. Det giver unikke forskningsmuligheder, der kan komme patienter til gavn. Ny forskning baseret på data fra danske sundshedsregistre viser, at hvis man rammes af en spiseforstyrrelse, firdobles risikoen for en psykisk lidelse efterfølgende. Modsat tredobler en psykisk lidelse risikoen for at få en efterfølgende spiseforstyrrelse. Selvom undersøgelsen ikke kan svare på årsagerne til den tætte sammenhæng, viser den med stor tydelighed, hvor opmærksom sundhedspersoner og pårørende skal være, hvis en person får konstateret en spiseforstyrrelse eller psykisk lidelse. Nu vil forskerne zoome yderligere ind for at finde et muligt link til genetiske faktorer.
Omkring 1 ud af 3 mennesker globalt får i løbet af livet en eller flere psykiske lidelser, og desværre viser forskning, at en type af psykisk lidelse sjældent kommer alene, fx følges angstlidelser og depressioner ofte ad. Nyere forskning tyder på, at spiseforstyrrelser også er tæt forbundet med psykiske lidelser, men hvor tæt, denne kobling er, har der været uenighed om, bl.a. fordi undersøgelser ofte har taget udgangspunkt i grupper med psykiske lidelser – uden at have en tilstrækkelig god kontrolgruppe at sammenligne med.
”Vi gennemførte en omfattende undersøgelse af alle personer født i Danmark 1963-2010 for at finde evt. tovejs-sammenhænge, og resultaterne viser at det går begge veje. Hvis man får konstateret en spiseforstyrrelse, så vil mere end hver fjerde efterfølgende få en angstdiagnose i løbet af de kommende 15 år. Det er fire gange højere end den øvrige befolkning. Omvendt er risikoen for at få en spiseforstyrrelse knap tredoblet, hvis en borger i forvejen har en psykiatrisk lidelse. Så der er god grund til at være ekstra opmærksom på symptomer for såvel pårørende som læger,” fortæller seniorforsker Liselotte Vogdrup Petersen fra Center for Registerforskning på Aarhus Universitet.
Svært at skelne årsag og virkning
I den nye undersøgelse brugte forskerne data fra tre forskellige registre. Dels det danske folkeregistersystem, hvor man inkluderede alle individer født i Danmark mellem 1963 og 2010, i alt mere end 3 millioner personer. De oplysninger blev sammenholdt med data om mennesker med spiseforstyrrelser og andre psykiske lidelser fra Det Psykiatriske Centralregister og Landspatientregisteret.
”Inden for psykiske lidelser kan arten af sammenfaldende lidelser – komorbiditeter – variere markant, afhængig af alderen for debut af den psykiske lidelse. Tendensen er, at visse typer psykiske lidelser opstår samtidig. Tidligere undersøgelser har ofte fokuseret på spiseforstyrrelser som samlet gruppe og udvalgte psykiske lidelser som en anden. Vi undersøgte, om vi kunne observere nogle særlige sammenhænge mellem fx anoreksi og specifikke psykiske lidelser,” siger Liselotte Vogdrup Petersen.
Selvom undersøgelsen indikerede forskellige sammenhængsmønstre for forskellige typer af spiseforstyrrelser, inklusiv anoreksi og bulimi, var variationerne dog generelt små. Til gengæld efterlod undersøgelsen ingen tvivl om, at der er klare sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og andre psykiske lidelser. Har man fået konstateret en spiseforstyrrelse, er der fx næsten 7 % risiko for at få en angstlidelse diagnosticeret inden for et år, hvilket er næsten 10 gange højere end i kontrolgruppen.
”Det er dog vigtigt at understrege, at der formentlig er en del ikke-diagnosticerede lidelser, der først opdages i det øjeblik, man får konstateret en anden psykisk lidelse, så hvilken af lidelserne, der har ramt først, kan være svært at fastslå med sikkerhed. Resultaterne tyder på, at effekten går begge veje, men der kunne også være en fælles tredje årsag til begge lidelser,” forklarer Liselotte Vogdrup Petersen.
Mønstre skal give nogle af svarene
Den nye undersøgelse omfatter over 3 millioner individer og er dermed den hidtil største af sin slags. I forhold til tidligere undersøgelser viser den både de relative risici og absolutte risici mellem specifikke typer spiseforstyrrelser og en bred vifte af andre psykiske lidelser. Undersøgelsen sætter dermed tal på og to streger under, hvad man tidligere har formodet, nemlig at en spiseforstyrrelse-diagnose er lig med en markant øget risiko for andre psykiske lidelser og vice versa.
”Omkring 40 % af dem med en spiseforstyrrelse-diagnose bliver i de følgende 10-12 år diagnosticeret med en anden psykisk lidelse, så selvom vi endnu ikke kan udpege præcis hvilke spiseforstyrrelser, der fører til hvilke efterfølgende diagnoser, så bør det give anledning til endnu større opmærksomhed, så man tidligt kan behandle en evt. ny lidelse, eller overveje at sætte med ind med forebyggende tiltag, der evt. kan forhindre, at den udvikler sig.,” vurderer Liselotte Vogdrup Petersen.
Forskerne håber i de kommende år at kunne dykke endnu længere ned i data omkring spiseforstyrrelser og andre psykiske lidelser for at finde specifikke sygdomsmønstre. Mønstre som de samtidig håber kan give nogle af svarene på, hvad der skaber sammenhængen. Et stort studie offentliggjort i Nature Genetics for få år siden pegede på, at anoreksi ikke kun deler genetiske årsager med andre psykiske lidelser, men også variationer i de gener, der er forbundet med stofskiftet.
”Personer der rammes af anoreksi har oftere variationer i de gener, der er knyttet til stofskiftet og til ens fysiske aktivitets niveau. De genetiske variationer er noget, man han længe før sygdommen, og kan være en del af årsagen. Det tyder på, at enten ens gener – sikkert i samspil med miljøfaktorer – er med til at øge risikoen for, at man udvikler anoreksi og altså muligvis også andre psykiske lidelser,” slutter Liselotte Vogdrup Petersen.
