Immigration bidrager positivt til den forventede nationale levetid

Kost og livsstil 8. nov 2022 4 min Researcher and Docent Matthew Wallace Skrevet af Kristian Sjøgren

Immigranter i Danmark, Norge og Finland har siden 1990 bidraget stigende positivt til den forventede nationale levetid i befolkningen. For Sverige ser det dog anderledes ud, viser forskning, som kan bruges som vidensgrundlag inden for sundheds- og socialpolitik.

Hvor lang tid kan man forvente, at befolkningen lever?

Det spørgsmål er essentielt inden for en lang række politiske beslutningsprocesser og har betydning for blandt andet hospitalsvæsnet, pensionskasserne og meget mere.

Nu kommer et nyt studie med nye tal for, hvad migranter bidrager med til den forventede levetid i Danmark, Norge, Finland og Sverige. Tallene fortæller også noget om sundhedstilstanden i de nævnte lande.

Helt overordnet viser forskningen, at de tre førstnævnte lande har haft en positiv effekt af immigrationen på den forventede levetid siden 1990, men i Sverige har tendensen længe været, at migration har trukket den gennemsnitlige forventede levetid ned.

Det er dog vendt nu i Sverige, viser forskningen, som også kommer med en mulig forklaring.

"Normalt har man anset immigranter som en særskilt og uafhængig population, og deres helbred er også blevet adresseret særskilt. Der er dog i dag behov for bedre at forstå immigranters forventede levetid og deres helbred, fordi de udgør en større og større del af befolkningen i de nordiske lande. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvordan de bidrager til den forventede levetid i de forskellige lande," forklarer en af forskerne bag studiet, docent Matthew Wallace fra Institut for Sociologi ved Stockholm Universitet.

Forskningen er offentliggjort i Social Science & Medicine Population Health.

Andelen af migranter i Norden bliver større

I studiet har forskerne brugt eksisterende nationale data for køn, oprindelsesland, dødsfald og fødsler for de fire nordiske lande i perioden fra 1990 til 2019.

De har derefter analyseret den forventede levetid for den generelle befolkning, for immigranter og for den indfødte befolkning.

Herefter har forskerne været i stand til både at sammenligne den forventede levetid for immigranter med den forventede levetid for indfødte og også fået en forståelse af, hvordan immigranter har bidraget til den generelle forventede levetid.

"Andelen af immigranter i landene bliver større, og i dag udgør de én ud af fem svenskere, mens tallene er mindre for de andre nordiske lande," siger Matthew Wallace, som også pointerer, at forskerne i studiet kun har set på personer, der er født i et andet land, altså ikke efterkommere af immigranter.

Immigranter øger den forventede levetid med 2,5 mdr.

Resultatet af undersøgelsen viser, at immigranter siden 1990 i stigende grad har trukket den forventede levetid op i Danmark, Norge og Finland. Den største effekt blev fundet i Norge, hvor immigranter trak den forventede levetid op med to mdr. for mænd og 2,5 mdr. for kvinder.

Forskerne har også placeret deres studie i en kontekst med data for andre lande, og i for eksempel USA trækker immigration den forventede levetid op med et helt år.

I Sverige ser tingene dog anderledes ud, og fra 1990 og frem til 2019 var der faktisk en negativ indflydelse af immigration på den forventede levetid i den generelle befolkning.

Størrelsen på den negative indflydelse startede på 2,5 mdr. i 1990, men er dog blevet mindre over tid og ramte i 2019 et ikke-betydningsfuldt positivt bidrag til den forventede levetid.

Matthew Wallace fortæller, at det konstant debatteres, hvorfor migranter generelt bidrager positivt til befolkningens forventede levetid.

Han forklarer, at en af årsagerne formentlig skal findes i, at mange lande, hvorfra migranterne kommer, for eksempel Mellemøsten, har en sundere livsstil med gode kostvaner, mindre alkohol og mindre grad af rygning.

Derudover er mange migranter, hvad end de kommer fra Mellemøsten, Asien, Sydamerika eller blot fra andre lande i Europa, en selektiv gruppe baseret på helbred og andre helbredsrelaterede faktorer, for eksempel deres uddannelse, hvilket alt andet lige leder til en længere forventet levetid.

"Og så er der selvfølgelig også den mulighed, at der er fejl i data. Min egen forskning har tidligere vist, at det ikke altid bliver dokumenteret, om migranter flytter ud af lande igen eller ej. Bliver det ikke registreret, er det ikke til at vide, om de er døde, og derfor kan det se ud, som om de bare bliver ved med at leve og bliver meget gamle, selvom de kan være døde andre steder. Det kan forklare noget af bidraget til den generelle forventede levetid, men det kan ikke forklare det hele. I en kontekst af betydningen af immigration for den forventede levetid bliver det vigtigt at forstå det sande niveau af fejl. Det er også noget af det, som vi arbejder på lige nu," siger Matthew Wallace.

I Sverige bidrog immigranter negativt til den forventede levetid

Når det kommer til svenskerne og det negative bidrag af immigranter til den forventede levetid op gennem 1990'erne og frem til 2019, tror Matthew Wallace, at forklaringen skal findes i den type af immigranter, der kommer mange af til landet i 1950'erne og 1960'erne.

Dengang boomede arbejdsmarkedet i Sverige, og der var behov for meget ikke-uddannet arbejdskraft udefra.

I perioden flyttede specielt mange finner til Sverige, og med sig tog de en lavere forventet levetid, der har påvirket den svenske forventede levetid lige siden.

"Med tiden er kompositionen af immigranter i Sverige dog gået fra at være primært intra-nordisk til at bestå af mange fra for eksempel Iran, Irak, Syrien og EU, og de har længere forventet levetid. I et andet studie, der endnu ikke er publiceret, kan vi se, at det formentlig er forklaringen på det, som vi ser i Sverige," siger Matthew Wallace.

Han uddyber, at studiets konklusioner formentlig vil være interessante for dem, der laver politikken på social- og sundhedsområdet, da det vil give dem en bedre forståelse af, hvad den forventede levetid vil være i fremtiden, og hvordan den påvirkes af den øgede globalisering.

"Når vi taler om immigranters bidrag til den forventede levetid i forskellige lande, er vi nødt til at få dem mere centralt ind i diskussionen af en bredere forståelse af populationshelbred, da de i dag udgør en stor og stigende del af mange befolkninger og derfor har en meget større indflydelse på social- og sundhedsområdet, end de har haft før i tiden," siger Matthew Wallace.

"Immigration, mortality, and national life expectancy in the Nordic region, 1990-2019" er udgivet SSM - Population Health. Medforfatter Laust Hvas Mortensen har fået støttet af Novo Nordisk Fonden til projekterne Big Life-course Data Analytics for Understanding Disease Initiation and Progression in Diabetes and its Complications (2017) og Harnessing the Power of Big Data to Address the Societal Challenge of Ageing (2018).

I am a researcher and docent in demography at the Stockholm University Demography Unit and Department of Sociology. I am the Principal Investigator of...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020