Corona-nedlukning gav unik mulighed for at få indblik i betydningen af laboratoriearbejde

Kost og livsstil 10. nov 2022 3 min PhD student Laura Teinholt Finne Skrevet af Josefine Topsøe

Covid-19-pandemien har skabt unikke forskningsmuligheder. Under nedlukningen har en forsker undersøgt de studerendes opfattelse af laboratorieundervisning. Resultaterne illustrerer, at laboratorieundervisningen er en vigtig faktor i de studerendes læringsoplevelser og understreger yderligere vigtigheden af dialog.

Laboratorieundervisning på universiteterne er enormt ressourcekrævende og ofte det første, universiteterne sparer væk, når de er pressede på økonomien. Netop derfor valgte en gruppe forskere at undersøge, hvordan de studerende rent faktisk opfatter denne undervisningsform. Kort efter, at de var gået i gang med deres studie, blev samfundet lukket ned grundet COVID-19. Men denne situation gav dem en unik mulighed for at undersøge dette, da den fysiske laboratorieundervisning nu blev erstattet af online-aktiviteter. Gennem dialog med en række studerende prøvede forskerne at finde ud af, hvad der frustrerede dem, samt hvad de fandt positivt ved både det fysiske, klassiske format og ved online-formatet som blev implementeret.

De studerende, der deltog i dette studie, var farmaceutstuderende på deres andet år, og de fulgte alle sammen kurset farmaceutisk analytisk kemi.

”Oprindeligt skulle vi have interviewet nogle studerende i starten af deres kursus i analytisk kemi og så igen i slutningen for at følge en evt. udvikling i de studerendes forståelse af laboratorieundervisningens rolle. Det gik vi i gang med, hvorefter Danmark lukker ned grundet pandemien. Efter forvirring omkring, hvad der nu skulle ske med det ellers igangsatte studie, indså vi, at nedlukningen af Danmark gav en unik mulighed for at undersøge deres oplevelse af laboratorieundervisningen, når nu de har prøvet både at have denne og nu mangel på samme,” forklarer Laura Teinholt Finne, ph.d.-studerende ved Institut for Farmaci på Københavns Universitet. Studiet er udført i samarbejde med Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

Svært at forstå hvordan viden opstår

Tolv studerende blev interviewet om deres oplevelser af online-undervisningsaktiviteter og deres perspektiver på, hvad der sker med deres læringsoplevelse, når laboratoriet forsvinder og erstattes med teoretiske online-aktiviteter. Interviews blev gennemført 2-3 uger efter nedlukningen af ​​undervisningslaboratorierne.

”Ud fra samtalerne med de studerende kunne vi klarlægge to grundlæggende vigtige aspekter af laboratorieundervisningen: Et pædagogisk aspekt og et epistemologisk,” siger Laura Teinholt Finne.

Epistemologi handler om viden om, hvordan viden opstår. Dette studie viste, at især laboratoriet er vigtigt for at så en basal grundforståelse for videnskaben, og hvordan vores viden opstår. Denne manglede de studerende under corona-nedlukningen.

Underviserne valgte at udlevere de data, som de studerende selv skulle have haft udarbejdet i laboratoriet. Så det var reelle data, de analyserede, men uden selv at lave forarbejdet hertil.

”Netop disse manglede indledende steps resulterede i, at de studerende havde svært ved at forstå det bagvedliggende arbejde og grundlag for data”, fortæller Laura Teinholt Finne.

Derudover pointerede de studerende, at når de mangler oplevelsen i laboratoriet, så er det svært at forstå den videnskabelige struktur og kausalitet bag resultaterne.

De studerende følte sig ikke som en del af processen og manglede, hvad der kaldes en narrativ struktur på laboratorieundervisningen, og dette gik yderligere ud over forståelsen. Desuden huskede de studerende ikke tingene ligeså godt, som hvis de selv havde været fysisk med i laboratoriet.

Uformel spontan dialog 

Analysen viser ifølge Laura Teinholt Finne undervisningslaboratoriets rolle i at forme en kropslig forståelse af den videnskabelige proces og videnproduktion.

Som tidligere nævnt var der udover det epistemologiske aspekt også et pædagogisk aspekt af laboratorieundervisningen, som var meget fremtrædende:

”Vi fandt dog ud af, at holdet af studerende mest af alt savnede dialog. Både dialog mellem underviser og studerende og mellem hinanden. De understreger, at det mest af alt er den uformelle, spontane dialog, som opstår i fysisk laboratorieundervisning, som de savnede,” siger Laura Teinholt Finne, og fortsætter:

”Resultaterne viser, at laboratorieoplevelsen og den tætte tilknytning til lærere i laboratoriemiljøet spiller en vigtig rolle for stilladseringen af ​​elevernes læring gennem dialog og feedback.”

Understreger vigtigheden af laboratorieundervisning

Den overordnede konklusion af studiet er derfor, at man som studerende er nødt til at komme i laboratoriet ved relevante uddannelser, som i dette tilfælde analytisk kemi, for overhovedet at kunne forstå, hvordan man som forsker skal tænke, og hvilken argumentation man skal bygge op. Og laboratoriet er et godt miljø til at skabe den dialog og feedback, der skal til for at forstå, hvordan man som forsker tænker og argumenterer.

”Både de studerende og underviserne sætter meget pris på den mere uformelle omgang, man har i et laboratorie, og den dialog, der her opstår. Når man endelig er i laboratoriet, så er der tid til at tage spontane snakke, give feedback samt følge op herpå. Det er vigtigt at understrege, at der skal sættes tid af, når man er i laboratoriet, for ellers oplever de studerende det som et kæmpe pres. Dialog er vigtigt, og dialog tager tid”, siger Laura Teinholt Finne afslutningsvist.

"When the Lab Work Disappears: Students’ Perception of Laboratory Teaching for Quality Learning" er udgivet i Journal of Chemical Education. Medforfatterne Bente Gammelgaard, Fredrik V. Christiansen og Jan Alexis Nielsen modtog i 2018 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet "Improving Quality of Laboratory Learning at University Level (IQ-Lab)."

The Pharmaceutical Physical and Analytical Chemistry group applies physical chemical approaches in combination with advanced analytical techniques to...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020