Mere end hver syvende person lider af migræne, og det koster milliarder i tabt arbejdsfortjeneste og behandling. Alligevel findes der kun lidt viden om, hvilken migrænemedicin virker for den enkelte person. Ved at sammenholde en national medicinregister med symptomer hos mennesker med migræne, har forskere nu afklaret, at mennesker – måske naturligt nok – kun køber medicinen, hvis den virker. Den ny viden skal identificere dem, som medicinen ikke virker på, så de kan få en alternativ behandling.
Det er én af de usynlige sygdomme – i hvert fald for dem, der ikke lider af den. Man dør ikke af den og der er ingen synlige ar, men den lurer som en konstant fare i baghovedet på menneskerne, der lider af migræne. Mennesker med kronisk migræne har i gennemsnit 15 hovedpinedage per måned og markant flere sygedage end mennesker uden migræne. Der findes dog gode og effektive typer af migrænemedicin. Udfordringen er at finde frem til hvilken medicin virker bedst til den enkelte.
”Det er svært og tidskrævende at måle, om migrænemedicin virker, da det er en subjektiv vurdering. Vi prøver derfor at finde nogle objektive målemetoder for, om medicinen faktisk virker. Her viser vores forskning, at ved at følge folks køb gennem medicinregistret har vi et godt mål for, om medicinen virker. På den måde kan vi nemt finde dem, der har brug for en anden medicin for at kunne holde sig fri for migræne, så de kan få det bedre og vi kan minimere antallet af sygedage,” forklarer Thomas Folkmann Hansen, lektor, Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet og forskningsleder, Dansk Hovedpine Center, Rigshospitalet, København.
Kunsten at måle effekten
Forskerne har konkluderet en sammenhæng ved at kombinere data fra Danmarks centrale medicinregister (Lægemiddelstatistikregistret) med samtaler med mere end 1900 migrænepatienter. De blev interviewet om deres symptomer og velbefindende, og udsagnene blev så sammenholdt med antallet af gange de har købt medicinen, de havde fået recept på.
”Basalt set viser resultaterne, at antallet af patienter som får effekt af medicinen stiger i takt med hvor mange gange de har købt medicinen. Vi fandt at 73% af migrænepatienter, som sagde at triptanerne var effektiv, havde købt den mindst 10 gange.”
Triptanerne er en hurtig og som regel effektiv type medicin, men da mennesker er forskellige, har alle desværre ikke gavn af de samme triptaner og, for nogle, virker stofferne slet ikke. Derfor undersøgte forskerne også profylaktisk (forebyggende) migrænemedicin. Her var resultaterne desværre mindre klare.
“Selv om det ser ud som om at der er den samme sammenhæng mellem antal køb af profylaktisk medicin og effekt som ved triptanerne, så er de statistiske analyser ikke helt godt nok, fordi færre simpelthen bruger medicinen, så der skal flere undersøgelser til før vi kan konkludere at der er en sammenhæng.”
Redskab til præcisionsmedicinering
Den ny viden er vigtig, for ofte prøver migrænepatienter flere forskellige typer af medicin før de finder de helt rigtige. I Danmark er der tradition for at afprøve mindst tre forskellige triptaner som behandling, men det kan ofte være besværligt at bedømme, hvilke virker bedst. Og her kan den nye viden være vigtig viden at tage med i overvejelserne.
”Anamnese – altså patientens egen redegørelse for sin sygehistorie – er naturligvis et vigtig udsagn, men meget tyder på at vores nye målinger kan være med til at understøtte den beskrivelse, når læger skal planlægge den optimale behandling for en specifik patient.”
Migræne er den tredje hyppigste lidelse i Danmark, så mange mennesker er afhængige af en hurtig og effektiv behandling. Dels af menneskelige årsager men også ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt. Hvis dette kan reducere antallet af sygedage med bare 5–10% giver det en gevinst på mange hundrede millioner årligt.
”Studiet etablerer apotekets databaser som en rigtig god kilde til at identificere behandlingsrespons for forskellige typer af migrænemedicin og derfor til præcisionsmedicinering til den enkelte. Hvis vi kan se, at folk køber deres medicin 10 gange, tyder meget på, at medicinen reducerer antallet af anfald eller, for mange endnu vigtigere, tager toppen af anfaldene. Og, måske vigtigst, med metoden fanger vi altså de resterende – dem hvor det ikke ser ud til at virke – og her kan vi så fokusere på at forsøge at finde andre behandlinger.”
Artiklen ”Predicting treatment response using pharmacy register in migraine” er udgivet i The Journal of Headache and Pain. Én hovedforfatter, Thomas Folkmann Hansen, er lektor på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Københavns Universitet og forskningsleder på Dansk Hovedpine Center, Rigshospitalet, København.
