Der findes ingen rigtig god måde at behandle fistler ved endetarmen på, men nu har læger og forskere udviklet en lovende stamcellebehandling.
Fistler er tæt på toppen af de tilstande, man aldrig ønsker at skulle døje med.
Fistler ved endetarmen, hvilket mange personer med Crohns sygdom lider af, er simpelt sagt små kanaler mellem endetarmen og huden.
Det vil sige, at personen ikke kan holde afføringen tilbage, men at den hele tiden siver ud af kroppen, hvilket både indebærer stor infektionsrisiko og mange andre gener.
Desværre findes der ingen gode behandlinger til fistler ved endetarmen – før nu.
I et nyt studie viser forskere, at de med brug af fedtvæv og stamceller er i stand til at klemme fistlerne så meget sammen, at generne forsvinder.
Indgrebet har markant ændret livet til det bedre for de patienter, som har modtaget behandlingen.
"Vi har gode erfaringer med fedtvæv og stamceller til behandling af andre tilstande, og i det her studie kan vi vise, at behandlingen ser meget lovende ud til også behandling af endetarmsfistler. Resultatet fra dette opløftende pilotstudie har været så positive, at vi nu er ved at opstarte et større forsøg, hvor vi skal finde ud af, hvordan vi bedst behandler patienterne," fortæller en af de forskere, som har været med til at lave gennembruddet, professor og overlæge Jens Ahm Sørensen fra Plastikkirurgi ved Odense Universitetshospital.
Forskningsarbejdet, der er kommet til verden i et samarbejde mellem Jens Ahm Sørensen og kollegaerne kirurg Karam Matlub Sørensen, klinisk professor og kirurg Niels Qvist samt leder af Stamcellelaboratoriet Ditte Andersen, er offentliggjort i Inflammatory Bowel Diseases.
75 pct. havde god gavn af behandling
I studiet har 12 patienter med Crohns sygdom og endetarmsfistler deltaget.
Jens Ahn Sørensen fortæller, at alle patienterne havde prøvet forskellige andre behandlinger, herunder operation, men at intet havde virket. Resultaterne ved ren kirurgisk behandling af endetarmsfistler har heller aldrig været gode.
I stedet gjorde forskerne og lægerne det, at de først rensede fistlerne for derefter at lægge fedt ind omkring dem via et kirurgisk indgreb. Lægerne lukkede også kirurgisk fistlerne i enden mod tarmen.
Det indlagte fedtvæv boostede lægerne med en cocktail af stamceller, der i andre forsøg har vist sig at kunne øge overlevelsen af transplanteret fedtvæv. Blandt andet har lægerne erfaring med samme behandling til at lukke huller i armhulen efter fjernelse af brystvæv. Der agerer fedtvævet grundstenen i genopbygningen af væv, og den grundsten bliver så boostet med stamceller, for at så mange celler som muligt skal overleve.
Resultatet af forsøget med patienter med endetarmsfistler blev, som forskerne og lægerne havde håbet på.
Indgrebet betød, at fistlerne blev klemt sammen af fedtvævet, så kanalen fra endetarmen til huden blev lukket.
"Vores succesrate har været på 75 pct. Det er vi meget godt tilfredse med, og så har én patient uden for protokol fået tilbagefald, men også her var vi i stand til at lukke fistlerne med endnu en behandling. Patienterne har vi nu fulgt i over ét år, og ingen oplever tilbagefald, samtidig med at alle har fået højnet deres livskvalitet," forklarer Jens Ahm Sørensen.
Skal lave nyt forsøg
Det positive resultat af studiet har gjort, at forskerne nu vil lave et større studie, der skal vise, hvordan man bedst behandler fistler med fedtvæv og stamceller.
Jens Ahm Sørensen fortæller, at de ud fra pilotstudiet ikke kan sige, om effekten af behandlingen skyldes:
- At kirurgerne har været dygtige.
- At de har tilført fedt til vævet omkring fistlerne.
- Eller om succesraten skyldes, at fedtvævet blev behandlet med stamceller.
Det skal belyses i et nyt forsøg, hvor forskerne vil inddele en større gruppe patienter i tre grupper, der hver skal modtage forskellige behandlinger:
- Den ene gruppe vil kun blive behandlet med fedtvæv og saltvand.
- Den anden gruppe vil blive behandlet med fedtvæv og friske stamceller.
- Den tredje gruppe vil blive behandlet med fedtvæv og dyrkede stamceller.
Helt ny tilgang
Forskellen mellem de to stamcellebehandlinger er, om stamcellerne blot er ekstraheret fra fedtvæv via blandt andet centrifugering (friske stamceller), eller om stamcellerne efter centrifugeringen bliver dyrket op og oprenset i et vævslaboratorium (dyrkede stamceller).
"Det bliver interessant at se, hvad der virker bedst, og så kommer vi ikke kun til at udføre indgrebet på kun personer med Crohns, men på flere typer af patienter med endetarmsfistler. Vi skal have nok patienter med til at kunne vise, at der er en forskel mellem de forskellige behandlinger," siger Jens Ahm Sørensen.
Professoren og kirurgen vurderer, at hvis forskerne og lægerne kan genskabe de gode resultater fra pilotstudiet, vil det kunne betyde en helt ny tilgang til behandling af fistler.
"Så kommer det ikke til at være et supplement til en anden behandling eller som et alternativ til en anden behandling. Så kommer det til det være den behandling, som man benytter til patienter med endetarmsfistler. Spørgsmålet er bare, om man skal benytte stamceller, stamceller fra et laboratorium eller slet ikke bruge stamceller. Det er det, som vi skal finde ud af," siger Jens Ahm Sørensen.
