Addisons sygdom er så sjælden, at det indtil nu har været svært at kortlægge de gener, som ligger til grund for sygdommen. Det er nu lykkedes for forskere, hvilket kan gøre det lettere at diagnosticere denne sjældne autoimmune sygdom.
Forskere har kortlagt de genetiske fejl, der er medvirkende til udvikling af den autoimmune sygdom Addisons sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber binyrebarken og ødelægger den.
De kortlagte gener kan forklare 40 pct. af den arvelige komponent i sygdommen, og så er forskningsresultatet kun kommet i hus, fordi de nordiske lande er usædvanligt gode til at etablere nationale registre over patienter med meget sjældne sygdomme.
Fundet af de genetiske varianter, der er koblet til udvikling af Addisons sygdom, kan fremadrettet benyttes til dels at identificere mulige behandlinger mod sygdommen, men også diagnosticere den tidligere.
"Det kliniske perspektiv i vores opdagelse er, at vi nu kan gå løs på sygdommen med mere specifikke terapier, og at vi kan finde patienter tidligere, end vi gør i dag. Hvis vi kan finde sygdommen tidligere, kan vi måske også stoppe den autoimmune destruktion, inden immunforsvaret ødelægger den sidste rest af binyrebarken," fortæller en af de ledende kræfter bag det nye studie, professor Eystein Sverre Husebye fra Universitet i Bergen.
Forskningsresultatet er offentliggjort i Nature Communications.
Personer med Addisons kan ikke danne en række livsnødvendige hormoner
Addisons sygdom er en meget alvorlig autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret gradvist ødelægger cellerne i binyrebarken og giver binyrebarksvigt.
Binyrebarken er vigtig i forhold til at producere nogle livsnødvendige hormoner, blandt andet kortisol, der er nødvendig for at have et velfungerende immunforsvar samt for omsætningen af kulhydrat i kroppen.
Binyrebarken er også ansvarlig for produktionen af aldosteron, som regulerer kroppens salt- og væskebalance, så kroppen ikke kommer til at udskille for meget salt med urinen.
Med alle de vigtige funktioner er det ikke så underligt, at det er skidt, når binyrebarken bliver ødelagt. Alligevel er mange af symptomerne på Addisons sygdom diffuse som muskelsvækkelse, træthed, kvalme, opkastning, madlede, svimmelhed og diarré. Hyperpigmentering af huden og slimhinderne er et af de specifikke tegn, som kan give mistanke om Addisons sygdom. Forbliver sygdommen ubehandlet, går den på sigt hen og bliver fatal.
Behandling af Addisons sygdom er heldigvis mulig, idet lægerne giver patienterne tabletter med de hormoner, som binyrebarken ikke længere producerer selv.
Ledsages af andre autoimmune sygdomme
I Danmark anslås det, at 400 til 500 personer lever med sygdommen, og i Norge, hvor Eystein Sverre Husebye har lavet sin forskning, er tallet cirka 1.000.
"Addisons sygdom er en klassisk hormonsygdom, som er dødelig. Incidensen er cirka fem til seks personer ud af en million, hvilket i Norge bliver til 20 til 25 nydiagnosticerede tilfælde om året. Fordi sygdommen er så sjælden, har vi indtil i dag ikke haft så godt et overblik over de genetiske faktorer, der spiller ind ved udvikling af sygdommen," forklarer han.
Eystein Sverre Husebye uddyber, at i forskningssammenhænge er Addisons sygdom meget interessant, fordi den ofte ledsages af andre autoimmune sygdomme.
Cirka 10 pct. har også type 1-diabetes, fem til seks pct. har cøliaki (glutenallergi), og 10 pct. af kvinderne med Addisons sygdom kommer tidligt i overgangsalderen – allerede i tyverne.
"Derfor er den også vigtig at behandle så tidligt som muligt, så blandt andet kvinder kan bevare fertiliteten," siger Eystein Sverre Husebye.
Analyseret data fra 1.600 personer med Addisons sygdom
I det nye forskningsarbejde har Eystein Sverre Husebye sammen med kollegaen professor Olle Kämpe ved Karolinska Institutet undersøgt genetikken bag Addisons sygdom.
Det har forskerne gjort ved at samle data fra nationalt dækkende patientregistre i Norge og Sverige. I alt er data fra 1.600 personer med i analysen.
Studiedeltagerne blev først undersøgt for autoantistoffer mod binyrebarken, så forskerne på den måde sikrede sig, at de havde Addisons sygdom på grund af autoimmunitet. Derefter analyserede forskerne deres genomer i indsamlede blodprøver og sammenlignede genomerne med genomer fra raske mennesker.
Derved kunne forskerne identificere genetiske varianter, der er særligt associeret med udvikling af sygdommen.
En genetisk variant er små genetiske forskelle mellem mennesker, som alligevel kan være betydningsfulde nok til, at de øger risikoen for en given sygdom.
Genetisk variant gør brislen utæt
I den genetiske undersøgelse fandt forskerne en række gener, der samlet set er ansvarlig for 40 pct. af den genetiske baggrund for udvikling af Addisons sygdom.
Forskerne bekræftede blandt andet et tidligere fund, som havde peget på HLA-generne som en af de genetiske spillere ved udvikling af Addisons sygdom. Derudover fandt forskerne også, at generne BACH2, PTPN22 og CTLA4, som alle er associeret med andre autoimmune sygdomme, også spiller ind.
Endelig fandt forskerne også, at genetiske varianter i den proteinkodende del af genet AIRE øger risikoen for udvikling af Addisons sygdom.
Specielt identifikation af AIRE som et vigtigt gen er ifølge Eystein Sverre Husebye interessant.
"AIRE har man kendt til, fordi der findes en form for Addisons sygdom, polyendokrint syndrom type I, med mutationer i AIRE. I den form af Addisons sygdom spiller brislen en vigtig rolle, fordi den er med til at modne immunforsvarets celler. Men hvis AIRE ikke virker, slipper autoimmune immunceller ud fra brislen og kan angribe kroppens egne celler, blandt andet i binyrebarken. I det nye studie kan vi vise, at genetiske varianter i AIRE også spiller en rolle i den almindelige form for Addisons sygdom," siger han.
Gener gør det muligt at stille tidligere diagnoser for Addisons
Eystein Sverre Husebye forklarer, at det nye forskningsresultat er spændende, fordi det giver forskere en større indsigt i, hvad der går galt i kroppen, når personer udvikler Addisons sygdom.
Rent forskningsmæssigt er det interessant, fordi det giver forskere en større forståelse af immunforsvaret, og hvordan genetiske fejl kan bringe immunforsvaret ud af balance, så det angriber kroppen egne væv.
Men forskningsresultatet har også klinisk betydning.
Blandt andet kan læger nu lettere identificere personer med Addisons sygdom, måske allerede inden de første tegn på sygdommen bryder frem. Det kan lægerne gøre ved at sende blodprøver ind til analyse for de genetiske varianter, som er associeret med sygdommen – det kan blive klinisk rutine i fremtiden.
"Det vil kunne lede til hurtigere behandling, så man kan give patienter immundæmpende medicin, allerede inden binyrebarken er ødelagt," forklarer Eystein Sverre Husebye.
Eystein Sverre Husebye mener også, at opdagelsen fremadrettet kan benyttes til at udvikle medicin, der specifikt er målrettet de genetiske varianter, som er årsagen til udvikling af sygdommen.
