Ny forskning viser, at patienter med den sjældne immunsygdom APS-1 ikke bare kan skabe et godt immunrespons ved vaccination mod COVID-19. Vaccinen sikrer også patienterne imod et alvorligt sygdomsforløb.
Da COVID-19 ramte verden, var det for mange en naturlighed at lade sig vaccinere for ikke at blive syge, misse arbejdsdage eller smitte andre.
For nogle mennesker var vaccination dog mere vigtig end for andre. Det gjaldt blandt andet patienter med den sjældne immunsygdom autoimmun polyendokrint syndrom type 1 (APS-1), hvor kroppen på grund af en genfejl går til angreb på selve immunforsvaret.
Konklusionen stammer fra et nyt studie, som viser, at personer med APS-1 ikke bare udviklede antistoffer mod SARS-CoV-2 (virus, der giver COVID-19) ved vaccination, men at vaccinen også reddede dem fra at blive ramt af et alvorligt og potentielt set fatalt sygdomsforløb.
Resultatet er derfor meget positivt
”Dette er vigtigt nyt for patienterne, da det allerede er velkendt, at de kan have et meget alvorligt sygdomsforløb ved smitte med SARS-CoV-2. Derfor er det dejligt, at vi nu kan fortælle dem, at på grund af deres sygdom er COVID-19 farligt, men vacciner kan minimere risikoen,” fortæller en af forskerne bag studiet, professor Anette Wolf fra Department of Clinical Science ved Universitetet i Bergen, Norge.
Forskningen er offentliggjort i iScience.
Kroppen går til angreb på eget immunforsvar
APS-1 er en sjælden sygdom, som leder til fejl i immunforsvaret.
Fejlen skyldes en mutation i AIRE-genet, som koder for et protein, som normalt gør det muligt for kroppens immunceller at skelne egne celler fra fremmede celler.
Når AIRE-genet bliver muteret, går kroppen blandt andet til angreb på immunforsvarets interferoner, som er vigtige i det antivirale forsvar. Det sker, fordi immunforsvaret i sig selv udvikler antistoffer mod netop interferonerne.
Kendetegnet ved patienter med APS-1 er blandt andet, at immunforsvaret ødelægger de hormonproducerende systemer i kroppen, og at patienterne har et dårligt forsvar mod visse infektioner med svamp.
”I forbindelse med de første bølger med COVID-19 viste studier også, at patienter med APS-1 blev meget alvorligt ramt ved smitte. Indtil da var der ellers ikke meget fokus på, at virusinfektioner kunne være særligt farlige for denne patientgruppe,” forklarer Anette Wolff.
38 patienter med APS-1 med i studiet
Fordi infektioner med SARS-CoV-2 kan være farlige for patienter med APS-1, besluttede forskerne bag det nye studie at undersøge effekten af vaccination mod virusinfektionen.
Til formålet indhentede de blodprøver fra 38 patienter med APS-1 fra det norske Register for Organspecifik Autoimmun Sygdom (ROAS), inden patienterne blev vaccineret første gang og mellem de forskellige boostervacciner.
Forskerne bad også patienterne om at svare på spørgsmål vedrørende smitte med SARS-CoV-2. Havde de været smittet, hvornår blev de smittet, og hvilke symptomer oplevede de?
”Det er nødvendigt for os at vide, om vaccination for det første skaber et immunrespons hos patienter med APS-1, og om dette immunrespons har nogen effekt på den alvorlige risiko ved smitte med SARS-CoV-2. Måske ville det vise sig, at patienterne slet ikke kan lave antistoffer mod COVID-19, og at vaccination derfor ikke reducerer deres risiko for et alvorligt sygdomsforløb,” siger Anette Wolff.
Ingen blev alvorligt syge efter vaccination
Alle på nær én af de 38 patienter blev vaccineret mod SARS-CoV-2, og 67 pct. blev smittet med virussen i undersøgelsesperioden. Det blev bekræftet med enten PCR-test eller hjemmetest.
Smitte med SARS-CoV-2 var dog ikke så farligt som frygtet, når først patienterne var blevet vaccineret.
Ingen af patienterne oplevede et alvorligt sygdomsforløb, og kun to blev indlagt. Anette Wolff fortæller, at de to indlæggelser ikke skyldtes alvorig sygdom, men derimod bekymring om muligheden for alvorlig sygdom.
Resultatet af blodprøveanalyserne viste da også, at patienter med APS-1 kan etablere et godt respons ved vaccination mod SARS-CoV-2.
Sammenlignet med raske kontroller opnåede patienter med APS-1 ikke lige så mange antistoffer mod SARS-CoV-2 i blodet, men niveauerne var tilstrækkelige til at beskytte mod sygdommen.
Forskerne fandt dog også, at niveauerne af beskyttende antistoffer hurtigere nåede den nederste tærskel for at have tilstrækkelig antiviral respons, idet de startede fra et lavere niveau.
”Vi har set det samme hos ældre og skrøbelige patienter, som har brug for boostervacciner oftere end raske personer. Derfor er anbefalingen til patienter med APS-1 da også, at de bliver vaccineret regelmæssigt, specielt fordi vaccinen virker til denne patientgruppe,” forklarer Anette Wolff.
Omikron kan have haft betydning for smittens alvorsgrad
Anette Wolff fortæller, at de fleste patienter blev smittet, efter de havde modtaget to til tre vacciner, og at alle kun oplevede milde til moderate symptomer.
Hun understreger dog, at smitten fandt sted i en periode, hvor omikron dominerede, og det vil sige, at sygdomsbilledet kan have set anderledes ud i perioder med alfa- og delta-varianten, der var mere alvorlige i deres sygdomsudtryk.
”Da pandemien rullede, og vi fik adgang til vacciner, sendte vi et brev ud til vores patienter om, at det var en god idé, at de blev vaccineret. Dette studie viser, at det stadig holder i dag, fordi vi her kommer med beviser for, at vaccinen virker og formentlig hjælper disse patienter til ikke at blive alvorligt syge ved smitte. Det er vigtig viden for patienterne, ligesom resultater fra de tidligere studier også er vigtige, fordi de viste, hvor alvorligt det kan være, når ikke-vaccinerede patienter med APS-1 bliver smittet med SARS-CoV-2,” siger Anette Wolff.
