Hvad autoimmune sygdomme kan lære os om COVID-19

Sygdom og behandling 3. maj 2021 4 min Assistant professor Tugce Karaderi Skrevet af Kristian Sjøgren

Årtiers forskning i autoimmune sygdomme kan måske fortælle os noget om, hvem der er i størst risiko for at udvikle et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19.

Hvis to personer, der i alle henseender ligner hinanden, bliver smittet med coronavirus, er det muligt, at den ene slet ikke oplever at blive syg af smitten, mens den anden skal indlægges på hospitalet med en alvorlig lungeinfektion.

COVID-19 har fået forskere over hele verden til at kradse sig i hovedbunden, fordi de ikke helt forstår, hvorfor nogle tilsyneladende helt raske personer oplever at blive lagt ned af et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med coronavirus, mens andre ikke gør det.

Nu foreslår et internationalt forskerhold, at man skal skele til de autoimmune sygdomme for bedre at forstå, hvorfor folk reagerer forskelligt på COVID-19-infektioner.

Flere årtiers forskning i autoimmune sygdomme har nemlig givet forskere en god forståelse af immunforsvarets processer, og den forståelse kan måske både bruges til at finde ud af, om personer med autoimmune sygdomme – eller som er disponerede for at udvikle autoimmune sygdomme – er mere sårbare over for smitte med coronavirus (eller måske det modsatte), og om vi kan bruge vores viden fra de autoimmune sygdomme til bedre at behandle smitte med COVID-19.

”I både tilfældet med autoimmune sygdomme og smitte med coronavirus går immunforsvaret amok, og det er årsagen til symptomerne på sygdommene samt alvorsgraden af sygdommene. Derfor mener vi, at man kan lære meget om forskelle i reaktionen på smitte med COVID-19 ved at kigge på dét, vi allerede ved om de autoimmune sygdomme,” siger en af forskerne bag en perspektivartikel, der er publiceret i Frontiers in Immunology, adjunkt Tugce Karaderi fra Center for Health Data Science ved Københavns Universitet.

COVID-19 og autoimmune sygdomme har mange fællestræk

At vi ifølge Tugce Karaderi og hendes kollegaer bør bruge vores viden om de autoimmune sygdomme for at forstå COVID-19 skyldes fællestræk mellem de ellers meget forskellige sygdomme.

COVID-19 er forårsaget af en virusinfektion, mens autoimmune sygdomme skyldes, at kroppens immunforsvar forveksler kroppens egne celler og organer med noget fremmed, der skal slås ihjel.

Alligevel er der nogle fællestræk.

Ved autoimmune sygdomme er symptomerne på sygdommene et udtryk for et overaktivt immunforsvar, der ikke bliver holdt i skak, som det bør.

Det samme er tilfældet med COVID-19. Her skyldes de alvorlige tilfælde af smitte med coronavirus ikke infektionen med virus i sig selv, men derimod at immunsystemet i sit forsvar af kroppen skaber såkaldte cytokinstorme, hvor der bliver produceret mange flere immunceller, end der er behov for.

Det resulterer i, at immunforsvaret ikke blot gør skade på virus, men også på kroppen selv.

”Dette fællestræk mellem de autoimmune sygdomme og smitte med coronavirus er interessant og understøtter, at vi kan forbedre vores forståelse af, hvorfor forskellige mennesker reagerer forskelligt på COVID-19 ved at bruge den viden, vi har indsamlet i mange år om de autoimmune sygdomme,” siger Tugce Karaderi.

Genvarianter afgør risiko for alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19

Specifikt fokuserer Tugce Karaderi og hendes kollegaer på spørgsmålet, om nogle af de samme biologiske mekanismer er i spil, når immunforsvaret går amok og gør mere skade på kroppen, end det gør gavn.

Antagelsen er, at hvis vi kigger på de biologiske eller genetiske risikofaktorer for udvikling af autoimmune sygdomme, kan vi muligvis også identificere nogle af de samme risikofaktorer for udvikling af et alvorligt forløb ved smitte med COVID-19.

I artiklen i Frontiers in Immunology foreslår forskerne også en række gener, der kan være interessante at kigge på i forsøget på at identificere koblingen mellem de to former for sygdomme, som potentielt kunne bruges til at forstå, hvorfor mennesker reagerer forskelligt på COVID-19. Det drejer sig blandt andet om genet TLR7, der har en velkendt rolle ved udvikling af autoimmune sygdomme og også ser ud til at være til stede hos dem, der er disponerede for et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19.

”Vi har kendskab til to brødrepar fra hver deres familie, som havde deres egen variant af TLR7. Alle fire blev smittet med coronavirus. Unge mennesker bliver sjældent syge ved smitte med coronavirus, men det blev disse brødre,” fortæller Tugce Karaderi.

Lægemidler mod autoimmune sygdomme kan måske virke mod COVID-19

Ydermere kan større indsigt i de sygdomsmekanismer, som gør COVID-19 alvorlig for nogle personer, også udnyttes til at pege på eventuelle behandlinger.

Et eksempel i den henseende er dexamethasone, en antiinflammatorisk lægemiddel brugt til autoimmune sygdomme som gigt, som også har vist sig at have en god effekt på at reducere dødeligheden blandt mennesker med alvorlig eller kritisk COVID-19, som behøver respirator.

”Personer med en række autoimmune sygdomme behandles med forskellige lægemidler, som undertrykker immunforsvaret, så det ikke reagerer uhensigtsmæssigt voldsomt. Der har været nogle diskussioner, om det at dæmpe immunforsvaret kan øge risikoen for alvorligt COVID-19, eller om det modsatte er tilfældet, nemlig at medicinen begrænser immunforsvaret i at gå amok ved COVID-19,” forklarer Tugce Karaderi.

Hun uddyber, at der allerede nu er forsøg i gang, hvor forskere undersøger effekten af at behandle personer, som ikke nødvendigvis har en autoimmune sygdom, men COVID-19, med lægemidler til behandling af autoimmune sygdomme.

Data venter bare på at blive gransket

Tugce Karaderi og hendes kollegaer foreslår en række videnskabelige tiltag, som kan gøre os klogere på COVID-19, så alvorsgraden forhåbentlig kan modvirkes hos personer i risiko.

For det første mener forskerne, at det bør undersøges yderligere, om personer med autoimmune sygdomme eller modtagelighed overfor autoimmune sygdomme (såsom autoimmune sygdomme i familien) har en forhøjet risiko for alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19. De undersøgelser skal have baggrund i store mængder data, hvor man sammenligner risikoen for at opleve et alvorligt sygdomsforløb mellem personer med og uden autoimmune sygdomme, familiehistorik med autoimmune sygdomme, mens man samtidig inkluderer andre faktorer, eksempelvis køn eller benyttet medicin.

Det bør også undersøges i større skala, om gener associerede med risikoen for at udvikle autoimmune sygdomme også påvirker risikoen for et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19. Der har være sådanne undersøgelser i det forløbne år, og større er nu på vej. Disse såkaldte genome-wide association studies kan fremme vores forståelse af de mekanismer, der påvirker alvorsgraden af COVID-19. Eksisterende viden om autoimmune sygdomme kan i væsentlig grad bidrage til og støtte den biologiske fortolkning og kliniske anvendelse af resultaterne fra disse genome-wide association studies for at hjælpe mennesker med alvorlig COVID-19.

”Vi har allerede adgang til rigtig meget data, som bare venter på at blive undersøgt for at forbedre vores forståelse af COVID-19 og koblingen mellem modtagelighed overfor autoimmune sygdomme og alvorsgraden af COVID-19,” siger Tugce Karaderi.

Host genetics at the intersection of autoimmunity and COVID-19: a potential key for heterogeneous COVID-19 severity” er udgivet i Frontiers in Immunology. Artiklens hovedforfatter Tugce Karaderi modtog i 2020 en Emerging Investigator-bevilling fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Data science approaches to study epidemiological and genetic underpinnings of hypothyroidism to pave the way for precision medicine”.

Center for Health Data Science (HeaDS) is a hub for data science research at the Faculty of Health and Medical Sciences, University of Copenhagen. Exi...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020