Mange inuitter med diabetes har to kopier af et defekt gen i deres arvemasse, og det resulterer i en helt speciel form for type 2-diabetes. Sygdommen kan ikke afhjælpes med insulin. Til gengæld virker motion rigtig godt, viser ny forskning.
Inuitter i blandt andet Grønland kan være disponerede for en helt bestemt form for diabetes, der ikke findes andre steder på Jorden end i Arktis.
Hvis inuitternes arvemasse indeholder to kopier af et muteret TBC1D4-gen, kan deres muskler ikke i samme omfang optage sukker, og det leder til udvikling af en form for type 2-diabetes, som ikke kan afhjælpes med insulin.
Danske forskere har tidligere stået bag opdagelsen af den specifikke genvariant og den tilhørende form for diabetes. De selvsamme forsker kan nu vise, at inuitterne måske slet ikke har behov for blodsukkersænkende medicin som for eksempel insulin for at holde sygdommen stangen.
I stedet skal de kaste sig over mindst en times solid motion om dagen.
”Inuitternes arvemateriale er unikt sammenlignet med andre befolkningsgrupper, og det er en specifik form for type 2-diabetes blandt inuitterne også. Vores nyeste forskning viser, at hvis inuitter med denne form for diabetes motionerer bare én time om dagen, for eksempel gennem traditionel fangst eller fiskeri, kan det reducere effekten af at være født med to kopier af et muteret TBC1D4-gen og den tilhørende defekt i et protein i musklerne,” fortæller en af forskerne bag studiet, professor Torben Hansen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.
Forskningen er publiceret i Diabetologia.
Inuitternes forhistorie har sat sig spor i deres gener
Inuitternes forhistorie er fascinerende.
For 20.000 år siden vandredede forfædrene til nutidens inuitter i Alaska, Canada og Grønland over strædet mellem Sibirien og Nordamerika.
Over de efterfølgende mange tusinde år overlevede de i en af de mest barske egne på Jorden, samtidig med at de bevægede sig længere og længere mod øst.
For 1.000 år siden bosatte de første inuitter sig i Grønland.
De mange tusinde år i et miljø, som kun de færreste kan overleve i, har sat sig spor i inuitternes genetik. Deres gener gør dem blandt andet i stand til at overleve på en kost med kun meget lidt kulhydrat og til gengæld store mængder fedt og protein.
Men det barske miljø har også sat sig spor i den forholdsvis lille inuitpopulations sygdomsgenetik.
Genetiske flaskehalse har blandt andet betydet, at nogle sygdomsgener er overrepræsenterede i inuitternes arvemateriale.
"I 2014 publicerede vi i Nature et studie, hvor vi blandt andet viste, at en stor del af inuitter med diabetes har to kopier af en variant i genet TBC1D4. Denne genetiske variant har andre forskere sidenhen også identificeret hos arktiske folk i blandt andet Canada og Alaska, men ellers findes den slet ikke uden for Arktis," forklarer Torben Hansen.
TBC1D4 er interessant, fordi genet koder for et protein, som er vigtigt for insulinstimuleret optagelse af sukker i musklerne. Hvis der opstår mutationer i begge kopier af TBC1D4, virker proteinet ikke, og så kan insulin ikke stimulere optagelse af sukker i musklerne efter et måltid. Problemet er ydermere, at når musklerne ikke kan optage sukker, virker insulin heller ikke som behandling mod denne form for type 2-diabetes.
”Derfor har vi behov for at finde andre former for behandling til denne gruppe af patienter med type 2-diabetes,” siger Torben Hansen.
I Grønland bor der omkring 56.000 personer. Omkring 10 pct. har fået stillet en diagnose med diabetes, og af dem har cirka 15 pct. to kopier af TBC1D4-mutationen. Samme prævalens findes formentlig blandt inuitter i Canada (65.000 individer), Danmark (16.500) og USA (16.500).
2.655 inuitter har indgået i studie
I det nye studie har forskere fra Københavns Universitet, Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), Syddansk Universitet og Steno Diabetes Center Copenhagen lavet en gennemgang af, hvordan blandt andet livsstil og fysisk aktivitet påvirker niveauerne af blodsukker hos inuitter med to kopier af mutationen i TBC1D4.
Det har forskerne gjort ved blandt andet at bruge data fra Inuit Health in Transition-studiet.
2.655 personer med inuitoprindelse har indgået i studiet, og de har for det første fået kortlagt deres arvemasse for at finde ud af, hvem af dem der er bærere af mutationer i TBC1D4-genet.
Forskerne har også bedt forsøgsdeltagerne om at udfylde et spørgeskema vedrørende blandt andet fysisk aktivitet, ligesom forskerne har udført standardiserede test for at finde ud af, hvor gode personerne i forsøget var til at reducere sukkerniveauerne i blodet efter indtag af et glas vand med 75 gram opløst sukker.
”Hvis man er sund og rask, skal man kunne reducere blodsukkerniveaet til det normale inden for to timer efter indtag af 75 gram sukker. Det kan man ikke, hvis man har diabetes. I vores forsøg var vi interesserede i at finde ud af, hvad livsstil har af indflydelse på den hastighed, som personer med to kopier af et muteret TBC1D4-gen kan reducere deres blodsukkerniveauer med,” forklarer Torben Hansen.
Motion er medicin mod arktisk diabetes
Resultatet af undersøgelsen viste meget klart, at personer med højt aktivitetsniveau var meget bedre til at nedbringe blodsukkeret sammenlignet med personer med lavt aktivitetsniveau – også selvom de manglede et funktionelt TBC1D4-protein i musklerne.
Motion var faktisk så effektivt i forhold til at reducere blodsukkeret, at blodsukkersænkningen hos personer med to kopier af TBC1D4-mutationen og et højt aktivitetsniveau var på linje med raske personer uden type 2-diabetes.
Omvendt kunne forskerne også se, at personer, der ikke motionerede, var dårlige til at sænke blodsukkeret efter indtag af sukkervand.
Opdagelsen peger meget klart i retning af, at inuitternes sygdomsgenetik først er blevet et stort problem nu, hvor også mange inuitter lever en vestlig livsstil med dertilhørende kost med et højt indhold af sukker og kulhydrater samt meget mindre motion.
Torben Hansen fortæller, at opdagelsen er direkte klinisk relevant for de mange inuitter, der lider af denne helt specielle form for arktisk type 2-diabetes.
"Det er et meget positivt resultat, som nemt kan formidles til patienter med diabetes blandt inuitterne. En times hård motion om dagen vil medføre en væsentlig blodsukkersænkning uden brug af anden medicin. Den klare besked er derfor, at det er sundt for alle at være aktive, men hvis man er bærer af TBC1D4-varianten, kan den negative effekt af en moderne livsstil i endnu højere grad modvirkes ved at være mere fysisk aktiv,” siger han.
