Gravides brug af antipsykotisk medicin ses ikke på børnenes evner i skolen

Sundhed og velvære 13. okt 2022 3 min Senior Researcher Julie Werenberg Dreier, Senior Researcher Xiaoqin Liu Skrevet af Morten Busch

Når kvinder, der er i behandling med antipsykotisk medicin, bliver gravide, opstår der ofte bekymringer for, hvorvidt det er sikkert for barnet, at behandlingen fortsættes. Antipsykotisk medicin bruges til behandling af bl.a. skizofreni og bipolar lidelse, og det kan have alvorlige konsekvenser for både moderen og barnet, hvis behandlingen stoppes under graviditeten og i tiden efter fødslen. Det sætter de gravide kvinder i en vanskelig situation, når de skal vælge, hvorvidt de vil fortsætte med antipsykotisk behandling under og efter graviditet. En ny undersøgelse af børn af mødre, der har fået udskrevet antipsykotisk medicin i graviditeten, har derfor godt nyt. Hverken evner inden for dansk eller matematik er tilsyneladende påvirket af medicinen.

I de senere år er antallet af personer, der får recepter på antipsykotisk medicin under graviditeten, steget i de fleste lande. Skizofreni og bipolar lidelse opstår ofte i ungdomsårene og falder derfor sammen med den fødedygtige alder. Antipsykotisk medicin kan også ordineres mod depression og angstlidelser, hvorfor det i nogle lande er op mod 5 % af alle gravide, der modtager medicinen. Da medicinen ikke er testet på gravide, har bekymringen været, at den kan skade udviklingen af fostrets hjerne. Den bekymring kan nu dæmpes en smule.

”I vores meget store undersøgelse ser vi ingen sammenhæng mellem børns faglige præstation i skolen, og hvorvidt deres mødre har indløst recepter på antipsykotisk medicin under graviditeten eller ej. Resultaterne er meget betryggende, fordi de indikerer, at der ikke umiddelbart er en negativ påvirkning af barnets kognitive evner,” fortæller en af studiets hovedforfattere Julie Werenberg Dreier, der er seniorforsker på Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet.

Gamle sager spøger

Bekymringen med at give antipsykotika til gravide har været, at det potentielt kan reducere overførslen af dopamin, som er et vigtigt signalstof, der gør det muligt for nerveceller at kommunikere med hinanden. Dermed har man frygtet, at det kan have en negativ indflydelse på den betydelige udvikling, som sker i hjernen i fosterstadiet.

”Det er muligvis stadig gamle sager, der spøger, fx thalidomid-sagen tilbage fra 1950'erne, hvor et tilsyneladende harmløst beroligende og kvalmestillende stof viste sig at være årsag til aborter og dødfødte børn. Baggrunden for den nye undersøgelse skal findes i det faktum, at man ved, at virkningerne af nogle lægemidler, herunder antipsykotisk medicin, kan passere moderkagen,” uddyber Julie Werenberg Dreier.

Hvis det sker, kan stofferne potentielt skade et foster og dets udvikling inde i livmoderen. Det er dog svært at opnå viden om dette, fordi man i kliniske forsøg af lægemidler oftest udelukker gravide af etiske årsager.

”Derfor er retrospektive og observationelle studier af gravide, der har været nødt til at tage en bestemt type medicin, ekstra vigtige, da det er en af vores eneste muligheder for at blive klogere på, hvordan medicinen påvirker børnene både på kort og langt sigt. Derfor er det også ekstra glædeligt, at vi med dette studie kommer med resultater, der forhåbentligt kan hjælpe med at berolige gravide, som har behov for behandling med antipsykotisk medicin,” siger Julie Werenberg Dreier.

Forskellene forsvinder

Fire nyere undersøgelser har vist ringe eller slet ingen øget risiko for udviklingsforstyrrelser som fx ADHD og autisme ved eksponering for antipsykotisk medicin i fostertilstanden. De fleste tidligere undersøgelser har dog været begrænset til børn i alderen 5 år eller yngre, og der har hidtil ikke været lavet større undersøgelser af, hvorvidt børnenes kognitive evner eller skolepræstationer er svækkede.

Ved hjælp af de danske recept- og sundhedsregistre kunne forskerne følge en kohorte af 667.517 børn født i Danmark fra 1997 til 2009, og som nu gik i folkeskole.

”Alle børn havde gennemført mindst en dansk eller matematiktest som en del af de Nationale Tests i Folkeskolen i 9-15 års-alderen. Den gennemsnitlige testscore i dansk var 50 for de eksponerede børn versus 55 for de ueksponerede børn og i matematik 48 for de eksponerede mod 56 for de ueksponerede børn, men når man korrigerer tallene som normalt for bl.a. forældrenes uddannelsesbaggrund og sociale forhold, forsvinder forskellene,” forklarer Julie Werenberg Dreier.

Selv om de nye resultater giver anledning til glæde, fordi selve medicinen ikke ser ud til at påvirke børnenes skolepræstation, så mener forskerne alligevel, at det er vigtigt at fremhæve, at undersøgelsen også viser, at børn af forældre med behandlingskrævende og svære psykiske lidelser kan have brug for støtte for at få de samme chancer i livet som andre børn.

”Vi kan jo se, at børn af mødre, der har været i behandling med antipsykotisk medicin i graviditeten, faktisk klarer sig dårligere i skolen end andre børn, når vi kigger på tallene, inden de korrigeres. Det betyder bare, at forskellen ikke har noget at gøre med moderens medicinforbrug i graviditeten, men det ændrer jo ikke på at det kan være en gruppe af børn, der af andre årsager kunne have gavn af støtte,” siger Julie Werenberg Dreier.

Viden der skal sættes i spil

Julie Werenberg Dreier mener ligeledes, at de nye resultater vil være med til at lette beslutningsprocessen, når den rette behandling skal findes til gravide med skizofreni eller bipolar lidelse:

”I forbindelse med en graviditet skal der ofte ske en vanskelig afvejning mellem gavnlige og potentielt skadelige virkninger ved en medicinsk behandling for både moderen og det ufødte barn – både når det drejer sig om beslutninger omhandlende behandling eller ej, men også hvis valget står mellem forskellige typer medicin med forskellige virknings- og bivirkningsprofiler. Denne afvejning er ofte yderst kompliceret, fordi vores viden om medicinens påvirkning af barnet i mange tilfælde er så begrænset.”

Det er derfor ifølge Julie Werenberg Dreier ligeså vigtigt, at resultater som dette når ud, selvom det er et nul-fund, som mange medier måske ikke synes er så spændende at skrive om.

”Oftest vil man helst skrive om nye og overraskende sammenhænge, men i det her tilfælde er det næsten endnu vigtigere, at vi formidler, at der ser ud til ikke at være en sammenhæng. For at denne viden kan komme i spil, skal den gerne nå ud til både læger og til de kvinder, der er i behandling med antipsykotisk medicin, og som enten allerede er gravide eller måske overvejer at blive det,” lyder opfrodringen fra Julie Werenberg Dreier.

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020