Ny forskning: mættede fedtsyrer skader ikke helbredet

Sundhed og velvære 5. dec 2020 3 min Postdoc Annemarie Lundsgaard, Professor Bente Kiens Skrevet af Morten Busch

Den evige søgen efter opskriften på et sundt og langt liv bliver ofte sendt på omveje, når nye kostråd dukker op. I årevis har dogmet været, at langkædede mættede fedtsyrer i kosten kunne føre til bl.a. type 2-diabetes, men ny forskning i mennesker og mus viser, at mættede fedtsyrer ikke har negative helbredseffekter.

Overvægt, hjerteproblemer og type 2-diabetes er et allerede massivt og voksende problem i det moderne samfund. Derfor er jagten massiv, når det kommer til at forstå, hvordan sygdommene kan undgås gennem livsstilsændringer, og her spiller både kost og motion væsentlige roller. Det er dog meget komplekse mekanismer der er i spil, men nye studier af effekten af fedtrig kost på insulinfølsomhed og diabetes hos mennesker og mus løfter sløret for noget af gåden.

”I årtier er mættede fedtsyrer blevet udråbt som årsag til bl.a. insulinresistens og type 2-diabetes. Vores seneste forsøg tyder dog på, at der er en overdreven fedtforskrækkelse, og at det mere drejer sig om at have energibalance i kosten, forklarer initiativtageren bag de nye studier, professor Bente Kiens fra Sektionen for Molekylær Fysiologi på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

Overspisning er problemet

Der er ellers gjort meget for at fjerne mættede fedtsyrer fra den moderne kost, da flere befolkningsstudier pegede på, at for meget mættet fedt i kosten øgede risikoen for livsstilssygdomme. Dette dogme blev for nylig udfordret, da forskergruppen i 2019 viste, at det mættede fedt ikke havde negative effekter på en lang række vigtige sundhedsindikatorer hos raske, men let overvægtige forsøgspersoner.

”Så længe forsøgspersonerne ikke indtog flere kalorier end der var brug for, afslørede både blod- og vævsprøver, at deltagernes sundhedstilstand var lige god, hvad enten de spiste mange kulhydrater eller meget mættet eller umættet fedt. Kroppen indstiller sig blot på at forbrænde fedt i stedet for kulhydrat. I vores nye forsøg ønskede vi at teste, om typen af fedtsyrer gjorde en forskel, og det var en overraskelse, at vi ikke fandt nogen forskel mellem mættede og umættede fedtsyrer,” forklarer postdoc Annemarie Lundsgaard, også fra Sektionen for Molekylær Fysiologi på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

Forskerne udsatte to grupper let overvægtige mænd for to typer af fedtrig diæt – hvor fedt udgjorde 64 % af den totale energiindtagelse, hvilket var 30 % mere fedt, end de spiste i deres normale kost. Alle deltagerne var i energibalance, men den ene gruppe indtog i 6 uger en fedtrig kost, som bestod overvejende af mættede fedtsyrer, mens den anden indtog en fedtrig kost bestående primært af umættede fedtsyrer. Samtidig reduceredes indtagelse af kulhydrater med ca. 20 %.

”Uanset om det var overvejende mættede eller umættede fedtsyrer, medførte den fedtrige kost, at fedt i blodet blev markant reduceret, hvilket de fleste vil finde overraskende. Leveren havde det meget bedre, og det havde ingen negative påvirkninger af insulins virkning. Hvis man derimod overspiser kalorier – dvs. spiser flere kalorier, end man bruger – så vil en kost, uanset om den består af fedt eller kulhydrater, have negative effekter på fx insulins virkning,” siger Annemarie Lundsgaard.

En smule gjorde hele forskellen

I et andet forsøg, hvor mandlige deltagere spiste en fedtrig kost og var i stort energioverskud i bare 3 dage, udviklede denne gruppe af mænd tydelig insulinresistens og altså forstadier, der ved varig indtagelse kan føre til diabetes. Dette sås, uanset om de indtog mættede eller umættede langkædede fedtsyrer, hvilket er de mest almindelige i animalsk og vegetabilsk fedt.

”Et meget interessant fund er imidlertid, at kædelængden af fedtsyrer spiller en stor rolle for, hvordan fedtsyrer påvirker insulins virkning. En anden gruppe mænd gav vi en lignende kost, bortset fra at vi erstattede 30 gram af de langkædede mættede fedtsyrer med 30 gram mættede fedtsyrer med mellemlange kædelængder som fx kokosnøddeolie og palmekerneolie og visse mælkeprodukter, hvilket fuldstændigt fjernede insulinresistensen. Det vil sige, at hvis man ud af de cirka 450 gram fedt, som forsøgspersonerne indtog, erstattede bare 30 gram af det fedt med 30 gram mellemkædet fedt, ja så udviklede forsøgspersonerne ikke insulinresistens. Det er da spændende!” siger Bente Kiens.

Den nøjagtige årsag til de bemærkelsesværdige resultater kender forskerne ikke endnu, men Bente Kiens mener, at det i hvert fald er på tide at lægge fedtforskrækkelsen fra sig og endda også det mættede fedt, så længe man ikke indtager for mange kalorier samlet set og ikke udover det, man forbruger.

”Så fedt i sig selv er godt nok – mens for mange kalorier er skidt. Udover at fremhæve behovet for mere nuancerede kostretningslinjer for mættede fedtsyrer, så viser de nye resultater et stort potentiale for at bruge mættede fedtsyrer med mellemlange kædelængder som tilskud til regulering af både fedt- og sukkerstofskiftet. Men vi mangler endnu at forklare de molekylære mekanismer bag denne virkning af mellemkædede fedtsyrer,” slutter Bente Kiens.

Small amounts of dietary medium-chain fatty acids protect against insulin resistance during caloric excess in humans” er udgivet i Diabetes; ”Mechanisms preserving insulin action during high dietary fat intake” er udgivet i Cell Metabolism. Bente Kiens modtog i 2020 støtte fra Novo Nordisk Fonden til videre undersøgelser af mellemkædede fedtsyrer: ”Dietary medium-chain fatty acids improve energy and glucose metabolism by triggering release of FGF21 and ketones from the liver”.

The purpose of the section’s research is to obtain in-depth knowledge about metabolic regulation in relation to physical activity, nutrition and healt...

In our group, we study the regulation of fat metabolism from when fatty acids are absorbed from the blood to when they are deposited in the muscle cel...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020