81 genetiske varianter gør forskere klogere på brok

Kost og livsstil 30. aug 2022 3 min Senior Researcher Frank Geller Skrevet af Kristian Sjøgren

Analyse af genetikken bag brok peger på, at variation i generne for dannelsen af bindevæv spiller stor rolle i risikoen for at udvikle tilstanden. Opdagelsen giver større indsigt i brok som sygdom, og hvordan man måske kan identificere personer med størst risiko for at udvikle den.

Interesseret i Kost og livsstil? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Alene i Danmark bliver der foretaget flere end 10.000 operationer for brok om året. På verdensplan er det flere millioner.

Indtil nu har forskere haft en idé om, at der ved udvikling af brok findes en genetisk komponent, som gør nogle mennesker mere disponerede for at udvikle tilstanden end andre. Denne genetiske komponent har forskere nu fået en langt bedre forståelse for.

I et nyt studie, der er offentliggjort i Nature Communications, udpeger forskere i alt 81 genetiske varianter, der øger risikoen for at udvikle brok.

De 81 genetiske varianter kan udnyttes til at identificere, hvem der har stor risiko for at udvikle brok, eller om folk, der allerede har haft brok, har risiko for at udvikle det igen.

”Vores studie kan danne grundlaget for kliniske undersøgelser, der kobler genetikken bag brok til patologien. Det vil gøre os i stand til bedre at forstå, hvorfor nogle mennesker udvikler brok, hvor de udvikler brok, og i hvilken grad de udvikler brok,” forklarer en af forskerne bag studiet, seniorforsker fra Statens Serum Institut (SSI) Frank Geller.

Udposninger gennem bughulen giver brok

Brok er karakteriseret som udposninger af væv gennem bughulen på steder, hvor bugvæggen i lysken, mellemgulvet eller omkring navlen er svag. Det kan komme til udtryk ved buler, når man blandt andet står op, eller når man hoster.

Brok kan også indeholde en del af tarmen, som i forbindelse med udposningen er i risiko for at blive klemt. I så fald er et kirurgisk indgreb nødvendigt med det samme, og helt generelt behandles de fleste former for brok ved operation.

De fem mest almindelige former for brok er lyskebrok, mellemgulvsbrok, navlebrok, lårbrok og bugvægsbrok.

I det nye studie har Frank Geller i samarbejde med sine kollegaer indhentet data fra 500.000 personer i UK Biobank for at identificere, om genetiske varianter kan øge risikoen for udvikling af de fem typer af brok.

Genetiske varianter er bittesmå ændringer i genomet, hvilket kan få gener til at opføre sig en smule anderledes, end de ellers skulle.

”Tidligere studier har identificeret fire genetiske varianter, der er associeret med øget risiko for udvikling af lyskebrok, men vi havde en forventning om, at vi ville være i stand til at finde flere, hvis vi kiggede i større datasæt,” forklarer Frank Geller.

Undersøgt data fra flere end en halv mio. mennesker

I data fra UK Biobank fandt forskerne 65.492 personer, der havde haft brok. Langt de fleste havde haft enten lyskebrok (flere end 30.000 personer) eller mellemgulvsbrok (også flere end 30.000 personer), der er de to mest almindelige former for brok.

I studiet gjorde forskerne det, at de ledte efter genetiske forskelle mellem personer med eller uden brok og mellem de forskellige typer af brok.

Formålet var at identificere genetiske varianter, der disponerer for brok helt generelt og for de forskellige former for brok hver især.

Efterfølgende bekræftede forskerne deres fund i populationsdata fra Danmark, Finland og Estland.

81 genvarianter, der øger risikoen for brok

Resultatet af undersøgelsen viser, at 81 genetiske varianter er associeret med øget risiko for at udvikle brok. Hver især har de en lille til moderat effekt.

Yderligere gennemgang af data viste desuden, at 26 genetiske varianter er associeret med forhøjet risiko for udvikling af flere forskellige former for brok. Det peger ifølge Frank Geller på et substantielt genetisk overlap mellem de underliggende mekanismer.

Forskerne lavede også en undersøgelse af funktionen af de gener, som de genetiske varianter for brok sidder i, og her fandt de, at flere af de genetiske varianter sidder i gener for dannelsen af bindevæv.

Det gælder blandt andet gener for elastin og kollagen, der er de proteiner, som bindevævets fibre bliver opbygget af. Sektionsleder og seniorforsker Bjarke Feenstra fra SSI, der også har været en del af det nye studie, uddyber:

”De genetiske varianter har sandsynligvis indflydelse på opbygningen og vedligeholdelsen af bindevævets struktur og kan derved give en øget risiko for, at det brister med det resultat, at der opstår brok. Hver genetisk variant er i sig selv ikke en stor risikofaktor, men indeholder ens genom mange af disse varianter, kan de i kombination give en betydeligt øget risiko for at udvikle brok,” forklarer han.

Genetisk overlap med blandt andet depression og rygning

I studiet gjorde forskerne også det, at de sammenlignede genetikken bag brok med genetikken bag 245 andre sygdomme og sundhedsrelevante træk. Her fandt de, at genetikken bag brok har overlap med blandt andet øget BMI, rygerstatus og psykiske lidelser som depression.

”I forbindelse med det store danske iPSYCH-projekt undersøgte vi seks psykiatriske diagnoser nærmere og fandt en mulig årsagssammenhæng mellem depression og især mellemgulvsbrok og i mindre grad bugvægsbrok,” fortæller Bjarke Feenstra.

Ifølge Frank Geller er det mest interessante perspektiv i den nye undersøgelse, at det åbner op for kliniske studier, der kan koble genetikken bag brok til de enkelte patienters sygdomsforløb.

Man kan blandt andet forestille sig, at man på baggrund af fundet af de 81 genetiske varianter kan lave studier, der sammenholder folks genetiske risiko for at udvikle brok med, om de faktisk udvikler det. På den måde kan man udvikle en individuel risikoscore på baggrund af noget så simpelt som en blodprøve og måske identificere dem med den største risiko for brok.

”En anden interessant mulighed kunne være et opfølgende studie af patienter efter operation for lyskebrok for at undersøge, om de senere fik behov for operation igen. Et sådant studie kan kombinere genetisk information med detaljerede patientdata og information om livstilsfaktorer og andre sundhedsforhold eller sygdomme. Det vil være mere kompliceret end et registerbaseret forskningsstudie, men kan give spændende klinisk relevant viden,” siger han.

Frank Geller is a senior researcher in the Genetic Epidemiology Group at Statens Serum Institut (SSI). His research is focused on the identification o...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020