Inflammation og steroidhormoner dikterer ægløsningen

Ægløsning…

Dette definerende punkt i en kvindes cyklus er det første i en lang række af begivenheder, der ultimativt leder til, at et menneske bliver født. 

Forskere ved allerede i dag meget om ægløsningen, hvad der sker, og hvad der kan gå galt, men der er stadig store huller i den samlede forståelse af udgangspunktet for det, som vel må betegnes som et af naturens helt store vidundere.

Et af disse huller bliver nu udfyldt af danske forskere, der for første gang beskriver, hvad der sker med hele steroidprofilen i en kvindes krop i forbindelse med ægløsning. 

Forskningen viser blandt andet, hvordan kortisol, kortison, progesteron og forskellige enzymer arbejder sammen om at skabe en lokal inflammation, der leder til, at ægget bliver sluppet fri fra ovariet og kan begynde sin lange rejse gennem æggelederen på vej mod at sætte sig fast i livmoderen, klar til at blive befrugtet.

Selvom indsigten på resultatsiden er spritny, beskriver forskningsresultatet faktisk det, som forskerne på forhånd havde forventet. 

»Resultaterne viser præcis det, som vi havde forventet. Op mod ægløsningen er niveauet af det biologisk aktive kortisol lavt lokalt i ovariet, men stiger hurtigt i de sidste fire timer op til ægløsningen for at frigive ægget. Resultatet gør os klogere på kvindens cyklus op til ægløsning og kan måske i fremtiden benyttes til at optimere fertilitetsbehandling,« fortæller en af forskerne bag studiet, ph.d.-studerende Malene Louise Johannsen fra Reproduktionsbiologiske Laboratorium på Rigshospitalet. 

Forskningen er offentliggjort i Human Reproduction.

Ægløsning sker gennem lokal inflammation

Det er velkendt, at kortisol, kortison, progesteron og andre steroidhormoner spiller afgørende roller ved ægløsning og fertilitet i det hele taget. 

Ægløsning er en kontrolleret lokal inflammatorisk proces, som bliver igangsat af en stigning i koncentrationen af gonadotropin, hvilket medfører en stimulering af inflammatoriske signalstoffer, der nedbryder ægblærens membran og frigiver ægget til æggelederen. 

Så snart ægget er blevet frigivet, skal inflammationen stoppes for at begrænse skaden på æggestokken, og den proces bliver styret af kortisol. 

Efterfølgende er det vigtigt, at niveauerne af progesteron er høje, fordi de er med til at sikre, at ægget kan sætte sig fast i livmoderen. Desuden sikrer det, at kortisol er aktivt. 

»Når det kommer til infertilitet, har fokus i mange år været på progesteron, men vi ved også, at selvom kvinder har tilstrækkelige niveauer af progesteron, oplever mange stadig ikke at kunne blive gravide. Det tyder på, at samspillet mellem blandt andet progesteron, kortisol og kortison måske ikke er i balance. Derfor denne undersøgelse,« forklarer Malene Louise Johannsen.

Målte steroidhormoner på forskellige tidspunkter

I studiet gjorde forskerne det, at de undersøgte follikelvæsker fra 50 kvinder, der var i fertilitetsbehandling på Holbæk/Køge Hospital. 

Kvinderne fik ved fertilitetsbehandlingen stimuleret deres follikler, og forskerne undersøgte derefter niveauerne af 16 forskellige steroidhormoner lige før fertilitetsbehandlingen og efter 12, 17, 32 og 36 timer efter induktion af ægløsningen. 

Forskerne målte også på niveauerne af de enzymer, der er med til at hæve eller sænke niveauerne af kortisol og kortison. 

Det drejer sig om enzymerne HSD11B type 1, der laver kortison om til kortisol, og HSD11B type 2, der omdanner kortisol tilbage til kortison, der ikke er biologisk aktivt.

Resultaterne matchede forskernes tanker om ægløsning

I de første 17 timer efter induktion af ægløsningen er niveauerne af kortisol lave, kun ganske få nanomolær. Det skyldes, at ægget endnu ikke er klar til at blive frigivet. Til gengæld er niveauerne af kortison høje, og aktiviteten af HSD11B type 1 er meget lav. 

Malene Louise Johannsen forklarer, at det typisk tager mellem 32 og 36 timer, før fertilitetsbehandling leder til ægløsning. 

Det var også det, som forskerne så på steroidprofilen, idet niveauerne af kortisol stiger meget kraftigt lige op til ægløsningen og rammer et spænd på mellem 100 og 140 nanomolær. Det samme gør niveauerne af HSD11B type 1, der aktiveres for at banke niveauerne af kortisol i vejret, så der kan blive skabt den nødvendige antiinflammatoriske effekt af kortisol for at bremse inflammationen i ovariet, så snart ægget er blevet frigivet. 

Niveauerne af HSD11B type 1 stiger faktisk med 20.000 gange.

Omvendt så forskerne også, at niveauerne af kortison og HSD11B type 2 er høje i de første 17 timer efter påbegyndt fertilitetsbehandling, men at niveauerne af begge falder brat op mod ægløsning. 

Forskerne kunne også se, at op til ægløsning stiger niveauerne af progesteron som et tegn på, at livmoderen gør klar til at tage imod ægget. 

»Alt er, som vi havde forestillet os, men nu kan vi også vise det med tal. Det gør os klogere på den tidsmæssige udvikling i forbindelse med en kvindes ægløsning. Det næste skridt bliver for os at undersøge det på kvinder, som ikke er i fertilitetsbehandling. Hvordan ser det ud, når vi ikke selv inducerer ægløsningen, og er der forskelle mellem kvinder, der er i fertilitetsbehandling, og kvinder, der ikke er i fertilitetsbehandling?« siger Malene Louise Johannsen.

Behov for mere individualiseret fertilitetsbehandling

Malene Louise Johannsen tror på, at med større forståelse for de processer, der er i spil i forbindelse med alle trin i en graviditet, jo mere kan man optimere fertilitetsbehandlingen. 

Det gælder ikke bare bredt til kvinder, der kæmper med at blive gravide, men også på enkeltindividniveau. »Der er stadig mange ting, som vi ikke forstår, og det er også derfor, at vi giver kvinder den samme form for fertilitetsbehandling. Vi vil gerne undersøge, hvordan vi kan optimere fertilitetsbehandlingen til den enkelte kvindes behov, men for at kunne det skal vi have en meget bedre forståelse af, hvad der sker i forbindelse med for eksempel ægløsning, og hvordan der kan være variation mellem kvinder,« siger Malene Louise Johannsen.