Børn af mødre med epilepsi har ikke længere overdødelighed

Når kvinder med epilepsi i dag bliver gravide og føder et barn, har deres barn ikke længere øget risiko for at dø inden for det første leveår.

Det er konklusionen i et nyt dansk studie fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

I forskningen indgår analyser af data på gravide kvinder med epilepsi og deres børn siden 1981, og det står klart, at selvom der var en markant overdødelighed blandt børn af kvinder med epilepsi frem til år 2000, så er den overdødelighed forsvundet i dag.

Det er en glædelig nyhed, fortæller en af forskerne bag studiet.

"Det ser ud til, at den omsorg, som vi drager for gravide kvinder med epilepsi, er blevet bedre i dag, end den har været tidligere. Det går både bedre for kvinderne og også for deres børn," siger lektor og overlæge Jakob Christensen fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Forskningen er offentliggjort i Annals of Neurology.

Store udfordringer ved at være barn af mor med epilepsi

Forskere har længe interesseret sig for gravide kvinder med epilepsi og deres børn.

Det skyldes blandt andet, at der er flere negative koblinger mellem det at være gravid som kvinde med epilepsi, og det at være barn af en mor med epilepsi.

Kvinder med epilepsi har blandt andet en betydelig overdødelighed under graviditeten sammenlignet med kvinder uden epilepsi. Deres risiko for at dø under graviditeten er estimeret fem til 10 gange højere end kvinder uden epilepsi.

For børnene gælder det, at børn af mødre med epilepsi, hvor kvinderne har fået bestemte typer af medicin under graviditeten, har betydelig risiko for at udvikle blandt andet autisme, mental retardering og ADHD, samtidig med at de klarer sig dårligere i skolen, har øget risiko for lav fødselsvægt, m.m.

Jakob Christensens forskningsgruppe har selv lavet undersøgelser, der har vist, at hvis en kvinde  tager epilepsimidlet valproat i forbindelse med en graviditet, øger det barnets risiko for misdannelser og udviklings- og adfærdsforstyrrelser.

"Både vores og udenlandske studier har peget på, at det ikke kun er risikabelt for moderen at være gravid og have epilepsi. Epilepsien og den medicinske behandling kan også have konsekvenser for børnene, og det kan vi godt være bekymrede for," forklarer Jakob Christensen.

Undersøgt data fra flere end 1,8 mio. børn

I det nye studie har forskerne undersøgt, om der er en overdødelighed blandt børn af mødre med epilepsi.

Forskerne har brugt data fra fire danske registre: Det Medicinske Fødselsregister, Dødsårsagsregisteret, Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret.

Data dækker perioden fra 1981 og frem til 2016, og flere end 1,8 mio. børn indgår i undersøgelsen.

Forskerne analyserede på en lang række udfald, herunder blandt andet risiko for død inden for det første år og dødsårsag.

"Man kunne måske frygte, at der var en overdødelighed blandt børn af kvinder med epilepsi, fordi kvinderne får anfald, hvilket kan resultere i skade på deres barn, hvis anfaldet leder til eksempelvis en ulykke," siger Jakob Christensen.

Flere interessante resultater

Resultaterne af undersøgelsen er flerfold:

• For det første fandt forskerne, at der blandt ældre børn af kvinder med epilepsi ingen forøget risiko er for at dø.
• For børn under ét år var der i løbet af perioden fra 1981 til 1999 65 pct. øget risiko for at dø sammenlignet med børn af kvinder uden epilepsi.
• Børn født i 2000 og senere havde ingen øget risiko for at dø.
• Børn født af kvinder, der under graviditeten havde modtaget medicin for deres epilepsi, havde en 51 pct. øget risiko for at dø.
• De børn, der døde inden for det første år, døde primært af naturlige årsager og ikke på grund af ulykker.

Jakob Christensen hæfter sig især ved det positive i, at kvinder med epilepsi ikke længere behøver bekymre sig om, hvorvidt deres barn har øget risiko for at dø inden for det første år.

"Det er glædeligt, at det går bedre for børn af kvinder med epilepsi, når det kommer til den øgede overdødelighed i det første år af livet. Men børn af kvinder med epilepsi har stadig nogle udfordringer, hvor der fortsat er behov for at finde ud af, om de udfordringer, der ses hos børnene, skyldes mors epilepsi, eller om de er resultatet af, at mor tog epilepsimedicin under graviditeten," siger Jakob Christensen.

Det er blandt andet den slags spørgsmål, som Jakob Christensen med sin forskning vil være med til at belyse.

Bedre omsorg er formentlig forklaringen

At færre børn af kvinder med epilepsi dør i dag end tidligere kan ifølge Jakob Christensen skyldes, at læger, jordemødre og sygeplejersker er blevet bedre til at følge gravide kvinder med epilepsi.

Måske er lægerne blevet bedre til at følge deres patienter, når de bliver gravide, eller måske er de blevet bedre til at vælge lægemidler, der ikke i samme grad er forbundet med øgede risici for barnet.

"Det kan være, at sygeplejersker, jordemødre eller lægerne er blevet bedre til at give kvinder med epilepsi den rigtige omsorg. Det kan også være neurologernes fortjeneste. Formentlig er det en kombination af dem begge, men vi kan i hvert fald sige, at de mange bekymringer, som både kvinder med epilepsi og deres behandlere kan have omkring graviditet og fødsel, ikke afspejler sig i en øget dødelighed blandt børnene. Det er dog vigtigt forsat at holde fast i, at børn af mødre med epilepsi stadig kan have en masse problemer, men øget dødelighed ser heldigvis ikke ud til at være et af dem," siger Jakob Christensen.