Ny dansk forskning viser, at personer med øjenlidelsen diabetisk makulært ødem kan muligvis få halveret antallet af behandlinger blot ved at kombinere to godkendte behandlinger.
Ved at kombinere laserterapi med at sprøjte vaskulær endotelial vækstfaktor hæmmere (anti-VEGF) ind i øjets glaslegeme hos personer med øjenlidelse diabetisk makulært ødem kan øjenlæger spare disse personer og samfundet for halvdelen af det forventede antal medicinindsprøjtninger i de første 12 måneders behandling.
Ny dansk forskning kombinerer anti-VEGF med en stabiliserende øjenlaserterapi for at fastholde de gode resultater.
Resultaterne af forskningen åbner op for nye forsøg, hvor forskerne vil afprøve kombinationsbehandlingen på en større gruppe mennesker med diabetisk makulært ødem for at validere de foreløbige resultaterne.
”Personer med diabetes har i forvejen rigtig mange ting at gøre med besøg på hospitalets nyreafdeling og stofskifteafdeling og tider hos fodterapeuten. At reducere det antal gange, som de skal have injektioner i øjnene med anti-VEGF, ville være økonomisk fornuftig og ville komme rigtig mange mennesker til gavn,” fortæller forskeren bag det nye studie, Søren Leer Blindbæk, der er ph.d.-studerende ved Oftalmologisk Ambulatorium ved Odense Universitetshospital.
Søren Leer Blindbæk er under vejledning af Jakob Grauslund, Klinisk Professor, Odense Universitetshospital og Tunde Peto, Clinical Professor, School of Medicine, Dentistry and Biomedical Sciences, Queen’s University Belfast, Nordirland.
Optimal behandling er dyr og risikofyldt
Diabetisk makulært ødem er en følgekomplikation ved diabetes og rammer cirka 3 pct. af mennesker med diabetes.
Specifikt rammer lidelsen den gule plet i øjet, som bliver fyldt med væske. Så bliver synet sløret, og desuden oplever mange, at rette linjer, eksempelvis dørkarme eller flagstænger, bliver skæve.
Heldigvis kan øjenlæger tilbyde disse mennesker et par rigtig gode behandlinger.
Den traditionelle behandling er laserterapi, hvor læger med en laser forsøger at stabilisere synet, så det i hvert fald ikke bliver forringet yderligere. I nogle tilfælde kan synet også blive forbedret lidt.
Derudover blev der for cirka 10 år siden introduceret en medicinsk behandling med anti-VEGF, hvor øjenlæger sprøjter anti-VEGF ind i øjet, hvilket hjælper med at reducere væskeansamlingen.
”Anti-VEGF-terapi har virkelig ændret meget for disse personer, fordi det virker rigtig godt. Desværre skal de bare i det første års behandling forvente at skulle sprøjtes i øjnene 8 til 10 gange, og hver injektion er forbundet med en lille risiko for alvorlig øjeninfektion. Desuden er behandlingen også dyr - med en pris på 8.000 kroner per gang,” forklarer Søren Leer Blindbæk.
Ingen forskel på behandlinger
Forskere og øjenlæger havde allerede tænkt tanken at kombinere de to behandlinger og først forbedre generne fra diabetisk makulært ødem med anti-VEGF-terapi for derefter at stabilisere det gode syn med laser.
Desværre har store studier i USA ikke haft de positive resultater, som man kunne håbe og har overordnet set været inkonklusive.
Inden for de seneste par år er der dog kommet en ny laser på markedet – en navigeret eller computerstyret laser – som meget præcist kan ramme de skadede områder af nethinden og dermed teoretisk set forstærke effekten af laserterapi ved diabetisk makulært ødem.
Små studier i blandt andet Tyskland har peget på, at kombinationen af anti-VEGF-terapi og navigeret laserterapi kan gavne personer med diabetisk makulært ødem mere end anti-VEGF-terapi efterfulgt af traditionel manuel laser.
For at undersøge netop dette lavede Søren Leer Blindbæk et studie, hvor én gruppe fik anti-VEGF-terapi efterfulgt af traditionel manuel laser og den anden gruppe fik først anti-VEGF-terapi og derefter navigeret laserterapi.
”Her ville det jo være rart, hvis vi kunne sige, at navigeret laser var markant bedre i forhold til manuel laser til at stabilisere den gode effekt anti-VEGF-terapi har på synet, men dét viser vores resultater desværre ikke. Vi fandt derimod ingen forskel på de to typer behandlinger,” siger Søren Leer Blindbæk.
Halverede behovet for anti-VEGF-terapi
Historien kunne jo egentlig godt slutte med et skuffende resultat, men det gør den ikke.
Selvom forskerne ikke fandt nogen forskelle i udfaldet mellem de to grupper, fandt de alligevel noget interessant, som kan gavne mange personer med diabetisk makulært ødem.
For begge behandlingsstrategier, behovet for anti-VEGF-terapi i gennemsnit kunne halveres fra 8–10 til 4–5 behandlinger i det første år.
Ifølge Søren Leer Blindbæk skyldes det positive resultat formentlig, at intensiv anti-VEGF-terapi inden laserterapi gjorde begge typer laserterapi mere effektive.
”Man kan forestille sig, at hvis man vil ramme nethindens bund med en laser, og en væske ligger ovenpå, vil det være som at skyde med laser gennem en vandseng, hvilket kan gøre behandlingen mere upræcis og svær at vurdere undervejs. Men fjernes væsken med intensiv anti-VEGF-terapi over 3 til 4 måneder bliver den fulde effekt af laseren måske bedre udnyttet, hvilket efterfølgende reducerer behovet for yderligere anti-VEGF-terapi,” forklarer Søren Leer Blindbæk.
Større studie af personer med diabetisk makulært ødem
Det nye forskningsresultat opmuntrer Søren Leer Blindbæk, og han håber på at kunne efterprøve resultatet på en større gruppe mennesker med diabetisk makulært ødem.
”Det spændende er, at vi kun benytter behandlinger, som er godkendte, og som allerede bliver praktiseret i øjenklinikkerne i dag. Her vil det være virkelig opmuntrende, hvis vi blot ved at ændre behandlingsstrategien kan opnå det samme gode resultat og samtidig halvere behovet for dyre indsprøjtninger med anti-VEGF fremadrettet,” siger Søren Leer Blindbæk.
”Aflibercept and navigated versus conventional laser in diabetic macular oedema: a 12-month randomized clinical trial” er udgivet i Acta Ophthalmologica. Danish Diabetes Academy og Novo Nordisk Fonden støtter Søren Leer Blindbæks forskning.