Dansk forskning skal gøre blandt andet NASA klogere på, hvordan vægtløs tilstand påvirker trykket i hjernen. Til det formål studerer forskerne også skader på hjernen, når fodboldspillere header til en bold.
Hvad sker der i hjernen, når trykket i kraniekassen stiger eller falder?
Det ved forskere eller læger faktisk ikke særligt meget om. Det er nemlig meget svært at studere, da det kræver, at man kan gå ind gennem kraniet og måle det direkte inde i kraniekassen.
Alligevel er spørgsmålet uhyre relevant for blandt andet rumforskningen. Det skyldes, at vægtløshed i høj grad påvirker trykket i hjernen.
Skal vi en dag til Mars eller endda videre ud i rummet, er det med andre ord essentielt, at vi har helt styr på, at astronauter eller rumturister ikke kommer frem eller hjem igen med permanente skader i hjernen, fordi trykket i kraniekassen har været ændret i en lang periode.
For at blive klogere på effekten af variabelt tryk i hjernen har danske forskere studeret fodboldspillere, som header til en bold. Forskningen, der har til formål at gøre os generelt klogere på tryk i hjernen, viser blandt andet, at trykket i kraniekassen godt kan stige ret hurtigt ved eksterne påvirkninger, men at det også kan falde ret hurtigt igen.
"Overordnet set går min forskning ud på at finde ud af, hvordan tyngdekraften påvirker trykket i hjernen. Hvis vi finder ud af, at trykstigninger i eksempelvis et miljø uden tyngdekraft er skadeligt for hjernen, er vi nødt til at udvikle metoder til, at det ikke sker. Ellers kan hjernen ikke holdes sund og rask under lange rumrejser, hvilket måske ikke længere ligger så langt ude i fremtiden. Da det selvsagt ikke er let at få adgang til flere hundrede astronauter at lave forsøg på, er vi nødsaget til at undersøge trykstigninger på andre måder, herunder i hverdagsscenarier," fortæller en af forskerne bag studiet, Lonnie Grove Petersen, international researcher fra Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet og professor ved University of California, San Diego.
Forskningen er for nylig offentliggjort i The FASEB Journal.
Fik unge mænd til at heade til en bold for at undersøge potentielle trykstigninger
I studiet har Lonnie Grove Petersen undersøgt, hvad der sker med hjernen, når fodboldspillere header til en bold.
Gennemsnitligt header en fodboldspiller seks gange til en bold i løbet af en fodboldkamp, og hvert slag mod kraniet har potentialet til at sende chokbølger ind gennem kraniekassen og forstyrre trykket.
For at undersøge dette fænomen satte Lonnie Grove Petersen otte raske unge mænd til at header til bolde seks gange.
Boldene blev kastet fra den samme afstand med den samme kraft hver gang for at standardisere testen.
Efterfølgende undersøgte forskerne, hvordan trykket ændrede sig i forsøgspersonernes hoveder. Det gjorde de ved at måle på frekvenser over trommehinden, hvilket har vist sig at være en udmærket indikator for trykket i hjernen.
Er frekvensen høj, er det et udtryk for et højere tryk i hjernen.
Trykket stiger, men er tilbage til det normale efter 24 timer
Resultatet af forskningen viser, at trykket steg umiddelbart efter forsøget, hvor deltagerne havde headet til bolden seks gange.
Dog fandt forskerne også, at trykket var faldet igen til normale niveauer efter 24 timer.
Lonnie Grove Petersen fortæller, at observationen er interessant og til at starte med stiller spørgsmålet: Hvorfor kommer der overhovedet en trykstigning.
Det er hun selv i færd med at lave forsøg, der skal finde ud af.
"Vi formoder, at det skyldes, at der sker en hævelse i hjernen, ligesom hvis man slår sig på benet. Så hæver det op, noget lignende sker i hjernen, men da den er indkapslet i kraniet, stiger trykket. Det gode er dog, at det falder igen og blot er en forbigående trykstigning. Man kan sige, at hvis man som forsøgsdeltager kun header til en bold seks gange, har det nok ikke den store betydning, men er man fodboldspiller og træner hver dag eller nogle gange om ugen, bliver det til rigtig mange gange, at trykket i hjernen stiger for så heldigvis at falde hurtigt igen," siger Lonnie Grove Petersen.
Det er altid sundt for hjernen at dyrke sport
Lonnie Grove Petersen forklarer, at studiet er en brik i puslespillet om at forstå, hvilken effekt blandt andet små slag mod hovedet har på lang sigt.
Hun slår dog også fast, at selvom det kan se ud til, at det at heade til en bold kan være skadeligt på hjernen på i hvert fald den korte bane, så opvejer sport og motion altid inaktivitet i et sundhedsperspektiv – også når det gælder hjernen. Blandt andet har man generelt mindre risiko for at udvikle dårlig hukommelse og andre degenerative tilstande i hjernen senere i livet, hvis man dyrker regelmæssig motion.
"Vi kommer hele tiden tættere på en bedre forståelse af, hvilke faktorer der generelt har en beskyttende eller skadelig effekt på hjernen. Det er i den kontekst, at dette studie spiller ind, og viden kan bruges inden for alt fra rumforskning til forståelse af hjerneskader," siger Lonnie Grove Petersen.