Det oplagte svar er, at det kan de nok ikke. Men studier af tarmens bakteriesamfund, også kaldet tarmens mikrobiota, har en indbygget høj risiko for at lede til den slags forkerte opfattelser. Når man undersøger komplekse systemer, som vi ofte gør i biologi, gælder det, at jo flere ting vi undersøger, jo flere helt tilfældige sammenhænge vil vi finde. Der er det ekstra vigtigt, at både journalister og forskere er omhyggelige med, hvordan vi kommunikerer om nye opdagelser.
I 2012 udkom en ret berømt artikel, som påviste, at lande med et højt gennemsnitligt forbrug af chokolade opnåede flere nobelpriser set i forhold til indbyggertal, end lande med en mindre chokoladespisende befolkning (1). Artiklen var ment som en joke, men ironien blev overset af mange, som citerede artiklen og tog den helt alvorligt. Man kan nemlig sagtens foreslå gode forklaringer på, hvordan og hvorfor forskellige stoffer i chokolade potentielt kan styrke hjernens funktion.
Læringen, vi skal tage med os, er, at selvom man finder en sammenhæng (korrelation) mellem to ting, betyder det ikke nødvendigvis, at den ene er årsagen til den anden. Så længe vi taler om relativt simple observerede sammenhænge, er det nemt at forstå. Intuitivt vil de fleste af os for eksempel tænke, at vores hårfarve ikke bestemmer vores husnummer (eller omvendt) – også selvom vi skulle bo på en vej, hvor alle de rødhårede tilfældigvis bor i husnumre med primtal.
En sammenhæng er ikke nødvendigvis en årsagssammenhæng
Når vi bevæger os ud i mere komplekse sammenhænge, som vi ofte gør i biologi, vil det typisk være muligt at foreslå en mekanisme, der kan forklare det, vi har set – som for eksempel at navngivne stoffer i chokolade styrker hjernen.
Den store udfordring kommer, når vi som forskere giver os til at måle på rigtig mange ting samtidig, uden at have en klar idé (hypotese), som vi vil teste. En hollandsk forskergruppe har for sjov prøvet at illustrere faldgruberne med en artikel, der viser, at bestemte tarmbakterier korrelerer med tilstedeværelsen af svigerfamilien ved julemiddagen (2).
Ligesom i eksemplet med chokolade og nobelpriser kan man også her finde på mulige mekanismer, der kobler svigerfamilier, stressniveau og tarmbakterier – men det beviser ikke, at der er en årsagssammenhæng!
Pointen er, at jo flere ting vi undersøger, jo flere helt tilfældige sammenhænge vil vi finde. Dét er netop udfordringen, når vi snakker om tarmens bakteriesamfund. Vi mennesker har typisk mellem 150 og 200 forskellige bakteriearter boende i vores tarm.
Det betyder, at hvis vi kortlægger tarmbakteriesamfundet hos en gruppe mennesker, og så dagen efter for eksempel spørger dem, hvordan vejret er, vil der faktisk være en temmelig stor chance for, at enkelte bakteriearter ud af alle de 200 oftere er til stede hos folk, der svarer, at det regner. Og hvis vi ikke er forsigtige, kan vi så komme til at konkludere, at disse bestemte tarmbakteriearter tiltrækker lokale byger…
Det kan lige så godt være omvendt
Men hvordan etablerer vi så årsagssammenhænge mellem tarmens mikrobiota og sundhed/sygdom?
En løsning på dilemmaet er selvfølgelig at prøve at gentage undersøgelsen i en ny gruppe mennesker, og se om man finder den samme sammenhæng én gang til. Det vil forhåbentlig være nok til at tilbagevise de ovennævnte eksempler med hårfarve, husnumre og regnskyer.
Men der kan være faktorer, som gør, at vi finder den samme sammenhæng igen og igen, og alligevel ikke kan være sikre på årsagsforbindelsen. For eksempel er der mange tarmsygdomme, som ændrer vækstbetingelserne for tarmens bakterier.
Derfor vil man ret konsekvent kunne måle, at mennesker, som har disse sygdomme, har en anderledes sammensætning af tarmbakterier end raske mennesker. Men det beviser ikke, at bakteriesammensætningen er årsagen til sygdommen – det kan lige så godt være omvendt. Ligesom det ikke er de mange bregner i skovbunden, der er årsag til, at det regner mere i regnskoven.
Kosten påvirker både os og vores bakterier
Endnu en vigtig udfordring, når vi snakker om tarmens mikrobiota, er, at både vores sundhed og vores tarmbakterier påvirkes af en tredje faktor, nemlig vores kost. Kosten kan jo direkte påvirke vores sundhed og sygdom, uden at det behøver at have noget med tarmens bakterier at gøre.
Vi har ret meget viden om, hvilke fødevarer der er sunde eller usunde for os. Vi ved også, at en del af det, vi spiser, kommer ned til bakterierne i tarmen og dermed kan bestemme deres vækstbetingelser og fremme bestemte bakteriearter. Derfor vil vi ofte se, at nogen arter er til stede i højere mængder hos sunde og raske mennesker end hos mennesker med kost-relaterede sygdomme.
Men det er vigtigt at forstå, at det ikke nødvendigvis betyder, at disse arter fremmer sundheden. Måske betyder det bare, at både kroppen og tarmbakterierne reagerer på den sunde kost, uafhængigt af hinanden.
Ligesom i eksemplet med chokoladen kan vi finde på masser af stoffer, som produceres af bakterierne, og som er sunde for os. Så det er ikke så svært at argumentere for, at der nok er en årsagssammenhæng. Men det er svært at bevise det.
Uanset hvor mange tarmskylninger vi får
Hvad skal vi så gøre for at blive helt sikre på, om tarmens bakterier påvirker vores sundhed – altså for eksempel vores vægt, kolesteroltal, blodtryk eller inflammationsniveau? Hvis vi laver et studie, hvor vi får en gruppe mennesker til at spise anderledes og måler på dem før og efter kostændringen, vil kosten ofte ændre både deres sundhed og deres tarmmikrobiota – og så har vi jo ikke fået noget bevis for, at det er tarmbakterierne, der påvirker sundheden, selvom de to ting følges ad.
Hvis vi gentager studiet, bliver vi endnu mere sikre på sammenhængen – men vi har stadig ikke fået noget bevis for, at det er mikrobiotaen, der er årsag til sundhedseffekten. Vi kan give os til at undersøge alle mulige mekanismer i kroppen og underliggende forklaringer på en effekt af bakterierne på sundhedsmarkørerne, og det kan helt sikkert understøtte vores historie – men vi har stadig ikke fået noget bevis.
Men hvad er så løsningen? Er det da helt umuligt at få et sikkert bevis?
Det ultimative studie ville være at ændre direkte på tarmens bakteriesammensætning – uden at ændre på noget som helst andet – og så se, om sundhedstilstanden ændrer sig. Det nærmeste, vi kommer i praksis, er den behandling, der hedder ’fækal mikrobiota transplantation’ eller FMT. Sådan en behandling har vist sig meget effektiv til at bekæmpe infektioner med bakterien Clostridioides difficile.
Men effekten på andre sygdomme er ikke veletableret – og effekten på de ovennævnte sundhedsmarkører (vægt, kolesteroltal, blodtryk, inflammation) er endnu mere usikker. En del af udfordringen med FMT er, at det er rigtig svært at erstatte vores tarmbakterier helt med nogen andre. Uanset hvor mange tarmskylninger og antibiotikabehandlinger vi får, vil der være en rest af vores oprindelige mikrobiota tilbage, som vokser op igen, når betingelserne tillader det.
En meget spændende mulighed for forskere er derfor de såkaldte kimfri mus, som avles helt uden tarmmikrobiota, så man kan konstruere deres tarmbakteriesamfund helt fra grunden. Men der er desværre rigtig mange udfordringer ved at overføre konklusioner fra sådanne forsøg til mennesker (3).
Ofte glemmer vi bare at lede videre
Alle de forbehold og muligheder for fejlfortolkning, som jeg har beskrevet ovenfor, tager noget tid at forklare og forstå. Men emner som kost, sundhed og tarmmikrobiota har kæmpestor bevågenhed i befolkningen. Derfor er det vigtigt, at både forskere og journalister gør sig umage med formidlingen. Vildledende budskaber kan i værste fald have en negativ effekt på sundheden både hos den enkelte person og i befolkningen som helhed.
Journalister er uddannede til at formulere fængende overskrifter med klare budskaber, og for forskere er en klar konklusion jo også sjovest at fortælle om. Men der er ofte en masse forbehold, man er nødt til at tage. Den enorme tilgængelighed af information på nettet og på sociale medier er en gave, men også en udfordring.
Kost og sundhed er ’hot topics’ i disse år, men det er vigtigt at forstå at næsten lige meget, hvad du har hørt om en sundhedseffekt af at spise et eller andet, kan du google og finde udmærkede videnskabelige artikler, der understøtter din opfattelse. Men prøv at søge efter artikler, der sætter spørgsmålstegn ved det, du troede – for dem vil du typisk finde lige så mange af. Ofte glemmer vi bare at lede videre, når vi har fået bekræftet vores egen opfattelse.
Ligesom kost er tarmens bakteriesammensætning blevet et emne, som optager mange, men vildledningen indenfor dette felt er efterhånden blevet så omfattende at vi er nødt til at sætte fokus på, hvor vigtigt det er, hvordan vi kommunikerer om det (4). Så hvis du i morgen læser en spændende artikel i avisen om, at tyktarmsbakterier fremkalder regnbyger, så tag det lige med et gran salt. Og husk i hvert fald paraplyen, hvis der ser ud til at komme regn.
