Danske forskere finder roden til hjernekræftens onde

Sygdom og behandling 14. nov 2016 2 min Klinisk professor, Professor Bjarne Winter Kristensen Skrevet af Morten Busch

Trods operationer, stråling og kemoterapi dør de fleste hjernekræftspatienter kun et år efter diagnose. Kræften vender tilbage igen og igen. Nu har forskere fundet ud af, at kræftcellerne ligner menneskets stamceller. Det giver håb om ny behandlingsstrategi.

Den hyppigste type hjernekræft – glioblastom - er også den kræftform, der koster flest leveår hos patienter, der i gennemsnit lever blot 15 måneder efter diagnosen er stillet. Den traditionelle behandling med stråler operation og kemoterapi har kun ringe effekt. Nu er danske forskere fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital kommet et så stort skridt videre i forståelsen af sygdommen, at de håber, man kan udvikle en ny og effektiv behandling.

"Hjernekræftceller er som træer. Vi kan ikke standse væksten ved kun at fjerne grenene. Vores nye resultater viser, at kræftcellerne ligner menneskets stamceller og lader til at have nogle af de samme egenskaber. Vi kan derfor kun fjerne det meste af kræftvævet kirurgisk, og efterbehandle med kemoterapi og stråler, men de kan tilsyneladende reparere deres stamme - deres DNA - selv efter kemo- og stråleterapi,” forklarer Bjarne Winther Kristensen, der er klinisk professor i patologi ved Klinisk Institut.

Stammen forbliver intakt

Den store gåde omkring glioblastomer har været, hvordan kræftcellerne overlever de behandlinger, som andre kræftceller bukker under for. Selv efter hele kræftsvulsten kirurgisk fjernes i hjernen, findes der kræftceller i store dele af hjernen, der migrerer, og det er disse kræftceller de danske forskere har haft deres fokus på.

”Tidligere eksperimenter gav uklare resultater, men vi havde en mistanke om, at det skyldtes, at kræftcellerne var blevet dyrket kunstigt i et vækstmedium, der påvirkede selve deres fysiologi. Derfor valgte vi et medium, som man kender fra arbejdet med stamceller, så vi var sikre på, at kræftcellerne bevarede deres oprindelige fysiologiske egenskaber.”

Forskernes eksperimenter viser, at kræftcellerne har de samme molekylære kendetegn, som man kender fra menneskets egne stamceller samt at de migrerende celler, der kan være til overs efter et kirurgisk indgreb var i stand til at skabe nye hjernesvulster. Med andre ord kunne kræften gendannes ud fra de stamcellelignende celler.

Nu skal træet fældes

De nye resultater er væsentlige – ikke mindst fordi de endelig giver en entydig og fornuftig forklaring på, hvorfor de nuværende behandlingsmetoder virker dårligt netop overfor glioblastomer.

”Det er vigtigt at lægge strategien om til behandling af glioblastomer, så den bliver langt mere målrettet, da glioblastomer i modsætning til andre hjernekræftformer tilsyneladende ikke reagerer på de eksisterende behandlinger. Nu da vi ved, hvad der kendetegner glioblastomerne, samt hvorfor de reagerer dårligt på eksisterende behandlinger, kan vi sætte alle sejl ind på at finde nye terapier.”

Da forskerne nu kender kræftcellernes stamme, vil det være langt nemmere at finde kandidater til ny behandlingsformer. Derfor er jagten gået ind på stoffer, der kan ramme de stamcelle-lignende celler specifikt. En anden mulighed der allerede eksperimenteres med, er ifølge Bjarne Winther Kristensen immunterapi specifikt på de migrerende celler.

”Vi kan nu igangsætte en langt mere målrettet indsats mod glioblastomer, der kan rette op på den nuværende statistik. Glioblastomer er den kræftform, der samlet set koster flest leveår, og mange får sygdommen i en ung alder. Kun 1 ud af 10 patienter overlever mere end 5 år. Nu da vi endelig kender hjernekræftens stamme, håber vi ikke kun at kunne skære grenene af træet, men også at fælde det.”

Artiklen ”Migrating glioma cells express stem cell markers and give rise to new tumors upon xenografting” udkom i Journal of Neurooncology i oktober 2016. Bjarne Winther Kristensen modtog i 2012 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet “Test of specific drug in preclinical models of glioblastoma”

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020