Da der blev erklæret global COVID-19-pandemi i 2020, frygtede eksperter, at den udbredte lockdown ville påvirke unges psyke så kraftigt, at det kunne føre til selvskade, selvmordsforsøg og spiseforstyrrelser. En af de hidtil største undersøgelser tyder dog ikke på, at det var tilfældet . Forskerne bag mener, at den sociale distancering kan have været gavnlig for nogle unge. Mere tid, færre forpligtelser og mere familietid. Andelen af unge med psykiske problemer er dog stadig skræmmende høj.
Det er nok de fleste, der gerne ville have været COVID-19-pandemien foruden. Især den unge målgruppe på 18-25-årige har fra mange sider været fremhævet som nogle af pandemiens indirekte ofre. Selvom de havde lav risiko for at blive alvorligt syge, måtte de alligevel bure sig inde hjemme med far, mor og småsøskende; isoleret fra de sociale sammenkomster og venner, der er så vigtige i den identitetsskabende del af livet. Nu har den største undersøgelse til dato sat tal på en del af pandemiens psykiske aftryk på de unge.
”Vi havde forventet at se en stigning i andelen af unge med selvskade, selvmordstanker, selvmordsforsøg og spiseforstyrrelsessymptomer, men vi fandt ikke nogen ændring under lockdown. I nogle analyser fandt vi endda en indikation på et fald. ,” forklarer en af undersøgelsen hovedforfattere Stine Danielsen.
Snapshots og forandringer over tid
Forskerne var faktisk i fuld gang med en stor spørgeskema-undersøgelse af unges trivsel og psykiske problemer, da der 11. marts 2020 blev erklæret global pandemi af Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Derfor havde de mulighed for at sammenligne det mentale helbred blandt unge, der besvarede spørgeskemaet før og under lockdown. Desuden lavede de endnu en dataindsamling under nedlukningen, som mere specifikt handlede om, hvordan nedlukningen påvirkede dem.
”De fleste andre undersøgelser har taget et tværsnit – et øjebliksbillede på bestemte tidspunkter – under pandemien, men de har manglet et sammenligningsgrundlag fra, hvordan det så ud før pandemien, og så er det svært med sikkerhed at sige, om det står bedre eller værre til. Vi var heldige at have et solidt udgangspunkt, da vi var i fuld gang med undersøgelsen, da pandemien brød ud,” fortæller Stine Danielsen.
Det nye forskningsprojekt er en kombination af både et såkaldt longitudinelt studie, hvor man via fødselskohorten "Bedre Sundhed i Generationer" har indhentet data fra mere end 7.500 personer på mere end ét tidspunkt for at undersøge en udvikling over tid. Samtidig er der også udført tværsnitsstudier, hvor man har sammenlignet det mentale helbred blandt næsten 25.000 personer før og under pandemien frem til foråret 2021.
”Forskningen i, hvordan nedlukningerne har påvirket det mentale helbred, har forskellige fejlkilder. Vi har derfor undersøgt dette på forskellige måder for at mindske disse fejlkilder. Fælles for resultaterne er, at vi ikke finder en stigning i selvskade, selvmordsadfærd eller spiseforstyrrelsessymptomer. I det longitudinelle studie finder vi et lille fald, men dette vil vi ikke konkludere alt for meget på, da det kan skyldes, at de, der svarer på spørgeskemaerne flere gange, generelt har det bedre, end dem, der vælger ikke at være med,” uddyber Stine Danielsen.
Stadig alt for mange
Forskerne understreger, at undersøgelsen er lavet på et populationsniveau, og at det derfor er meget muligt, at lockdown har påvirket unge forskelligt. Presset for at leve op til de sociale normer for unge kan have påvirket det mentale helbred i en positiv retning i nogle grupper, og en negativ retning i andre grupper.
”Undersøgelsen tyder på status quo – måske endda med et lille fald. Vi kan selvfølgelig kun gætte på årsagerne. Et bud kunne være, at den sociale distancering faktisk har været gavnlig for nogle unge. Under lockdown var de tættere på deres familier, havde mere tid og færre forpligtelser som sport, job og fester,” siger Stine Danielsen.
Selv om det som udgangspunkt er en god nyhed, at COVID-19 ikke umiddelbart har forværret problemerne, er det vigtigt at have for øje, at det stod ret slemt til til at starte med.
”Ved at dykke ned i denne undersøgelses tal kan vi måske få et indblik i, om og hvorfor pandemien gjorde det nemmere for nogle unge og sværere for andre. Måske kan den viden hjælpe os til at bringe det generelle tal ned,” lyder det afslutningsvis fra Stine Danielsen.
