Dårlig søvn på hospitaler kompromitterer patienters sundhed

Søvn er så ufatteligt vigtigt for et godt helbred. Det har forskere slået fast igen og igen. Søvn spiller ind i metabolismen, immunforsvaret, sårheling og alle mulige andre processer i kroppen, og hvis søvnen er dårlig, kan det medføre øget risiko for en lang række forskellige sygdomme.

Derfor er det også paradoksalt, at næsten ingen hospitaler nogen steder i verden inkorporerer et mål om god søvn i deres behandling af patienter. Hvis patienter sover bedre, mens de er indlagt, kan det ellers betyde, at de bliver raske hurtigere og kan udskrives.

Et nyt, stort review har samlet den førende forskning på området, og konklusionen er klar: Der er en stor gevinst at hente ved at tænke søvn ind i patientplejen.

»Hvis vi kigger på søvns helt basale funktion, så er det, at kroppen skal slappe af, for at den kan reparere sig selv og blive klar til den følgende dag. Derfor er det også klart, at hvis indlagte patienter sover dårligt, vil deres helbredelse tage længere tid. Der findes så mange beviser på, hvad god søvn kan gøre for helbredet, at det er uholdbart, at det ikke bliver tænkt ind i patientplejen,« siger hovedforfatteren bag reviewet, docent Christian Benedict fra Uppsala University.

Reviewet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Sleep Medicine.

En syg krop har brug for søvn for at helbrede sig selv

Søvn spiller en meget vigtig rolle for et godt helbred. Det er ikke til diskussion.

Når vi sover, går kroppen i gang med at forberede os på den efterfølgende dag, så vi er klar til alt det, som den kan byde på. Det vil sige, at eksempelvis immunforsvaret er på arbejde om natten og bekæmper alle de mikroorganismer, som har invaderet os i løbet af dagen. Derfor bør det heller ikke komme som en overraskelse, at vi, hvis vi ikke får tilstrækkelig med god søvn, er mere disponeret for at blive syge.

Kroppen har også brug for en periode, hvor vi ikke udsætter den for bakterier. Det gør vi ikke, når vi sover.

På samme måde benytter kroppen også natten til at reparere muskler. Det betyder, at dårlig søvn kan gøre, at eksempelvis skader forskellige steder i kroppen ikke bliver udbedret tilstrækkeligt.

Både når det gælder immunforsvaret og reparation af kroppen, er det ganske uhensigtsmæssigt ikke at få nok god søvn, når man er indlagt og i særdeleshed har brug for, at kroppen arbejder på højtryk for at blive hel igen.

»Kroppen ved godt, at der er tidspunkter, hvor den skal arbejde, og tidspunkter, hvor den skal slappe af, for at blive hel igen. Hvis vi ikke giver kroppen søvn og tid til at reparere sig selv, går det ud over helbredet, og det har man bestemt ikke brug for, når man er indlagt,« siger Christian Benedict.

Mange forhold giver dårlig søvn på hospitalerne

I studiet har Christian Benedict sammen med sine kollegaer samlet og læst størstedelen af den tilgængelige videnskabelige litteratur på området. Det vil sige, at de har læst hundredvis af videnskabelige artikler for at sammenfatte data fra dem i ét stort review.

Samlet set peger de videnskabelige studier på, at der er mange forskellige årsager til, at folk sover dårligt, når de er indlagt på et hospital.

• Angst. Christian Benedict fortæller, at flere studier peger på, at læger skal være bedre til at berolige patienterne, så de ikke ligger vågne om natten af bekymring. Angst giver dårlig søvn, og det har man ikke brug for, hvis man er indlagt.

• Lys. Langt de fleste hospitaler er ikke indrettet, så der er en naturlig variation i lyset. På nogle afdelinger bliver lyset end ikke slukket om natten, og så kan kroppen ikke finde ud af, hvornår den skal slappe af, og hvornår den skal være aktiv. Lys på de forkerte tidspunkter af døgnet ødelægger den gode søvn.

• Støj. Mange hospitalsstuer er indrettet til flere patienter, der måske ikke nødvendigvis har samme døgnrytme. Det vil sige, at nogle patienter måske ser film sent om aftenen, og det kan ødelægge søvnen for andre. Hvis en patient har mange smerter, kan det også forstyrre andre på stuen, som måske får ødelagt deres søvn af det.

• Motion. Motion giver bedre søvn, men mange gange ligger indlagte patienter bare i deres seng hele dagen. Mere bevægelse kan give bedre søvn, så kroppen kan få tid til at hele sig selv.

Kigger man på procentdelen af verdensbefolkningen, som lider af søvnløshed, er tallet mellem 6 og 11 procent. Til sammenligning fortæller 30 procent af personer, der er indlagt på et hospital, at de har problemer med at sove.

»Der er selvfølgelig forskel på hospitalsafdelinger, og hvad der er muligt på de enkelte hospitaler. På intensivafdelinger er der ofte behov for, at der er lyst hele tiden, mens andre afdelinger ikke har mulighed for at give folk enkeltværelse. Der findes ikke én løsning, som er god for alle hospitaler og hospitalsafdelinger, men hver afdeling bør tænke ind i deres behandling, at de skal prøve at give patienterne den bedst mulige søvn med de midler, de har til rådighed,« forklarer Christian Benedict.

Patienter nær vinduet bliver hurtigere raske

Nogle relativt simple tiltag vil ifølge Christian Benedict kunne forbedre søvnforholdene for et stort antal patienter. Eksempelvis kan man få patienterne til at spise et andet sted end på deres stue. Det vil gøre, at de trods alt kommer op og bevæger sig.

En anden mulighed er at indrette lyset på stuerne, så det følger det naturlige lys. På den måde vil kroppen vide, at det eksempelvis er ved at blive aften, og så vil den producere melatonin, der er det stof, som får os til at blive trætte og til sidst falde i søvn.

»Jeg underviser på medicinstudiet, og det er skræmmende, så lidt værdsat søvn er. Dårlig søvn kan bidrage til et forværret helbred, men der er mange relativt lette tiltag, som kan hjælpe til med at skabe rammerne om en god søvn på hospitaler. Her spiller lyset en meget vigtig rolle,« siger Christian Benedict.

Forskeren fortæller blandt andet om et af de inkluderede studier i reviewet. Det viser, at patienter, som har en seng i nærheden af et vindue, gennemsnitligt er indlagt i kortere tid end de patienter, som sover længere væk fra et vindue. Det skyldes det naturlige lys udefra, som hjælper patienterne med at få en bedre og helbredsmæssigt sundere søvn.

Tidspunktet for medicinering er vigtigt for optaget i kroppen

Et helt andet aspekt af den gode søvn er indtag af medicin. Det gælder både valget af medicin og tidspunktet på døgnet, hvor det bliver indtaget.

For det første viser flere studier, at nogle former for smertestillende medicin og selv betablokkere har en dæmpende effekt på frigivelsen af melatonin i hjernen. Melatonin har foruden en vigtig virkning i forhold til at blive træt og falde i søvn også en indvirkning på immunforsvarets funktion.

For det andet har tidspunktet på døgnet, hvor medicin bliver indtaget, stor betydning for optaget af den. Kroppen er indrettet sådan, at metabolismen ligesom alt andet følger døgnrytmen, og hvis medicin bliver indtaget om aften, hvor kroppen er ved at blive lukket ned, bliver en mindre del af medicinen optaget i kroppen sammenlignet med indtag af medicin om morgenen, hvor kroppen er frisk og klar til at suge næringsstoffer til sig.

»Der kommer i øjeblikket flere og flere beviser for, hvor vigtigt tidspunktet for medicinering er for en helbredelsesproces. Det er fantastisk, at det kan gøre så stor en forskel, men samtidig gør det også, at det er et emne, vi må adressere, når vi behandler patienter,« siger Christian Benedict.

Christian Benedict fortæller, at flere og flere læger heldigvis er opmærksomme på, hvor vigtig søvnen er for muligheden for hurtig helbredelse, hvilket blandt andet kan ses på antallet af downloads af hans videnskabelige artikler på området.

»Man skal huske på, at det her ikke kun er godt for patienternes helbred. Bliver patienterne hurtigt raskere og kan udskrives, vil det alt andet lige spare sundhedsvæsnerne for rigtig mange penge,« siger han.

Artiklen ”A narrative review of interventions for improving sleep and reducing circadian disruption in medical inpatients” er udgivet i Sleep Medicine. Senior researcher Christian Benedict modtog i 2014 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet “The role of the fat mass and obesity gene for sleep loss related health consequences in humans”.