Mange kvinder oplever, at der opstår infektion omkring implantatet i forbindelse med en brystrekonstruktion efter brystkræft. Nu viser et nyt studie, at antibiotika lokalt på implantatet og i implantatlommen beskytter mod infektioner i op til en uge.
Ved behandling af brystkræft kan kvinder få behov for at få rekonstrueret deres bryst efter endt kræftbehandling.
Det sker typisk ved en brystrekonstruktion, hvor kvinden får genskabt sit bryst med et implantat.
Mellem fem og 10 pct. af kvinder oplever dog, at der i forbindelse med brystrekonstruktionen kommer en infektion omkring implantatet, og at det så må tages ud igen.
For mange kvinder skaber det både et smertefuldt og langvarigt forløb omkring det at få genskabt sit bryst.
For at komme omkring problemet med infektioner kan kirurgen gøre forskellige ting. Han eller hun kan blandt andet behandle profylaktisk med injektioner med antibiotika inden operationen og også behandle med antibiotika i dagene og ugerne efter operationen.
En anden mulighed er at behandle med antibiotika lokalt på implantatet og i implantatlommen, men selvom det er en del af de amerikanske retningslinjer på området, er det uvist, i hvor lang tid lokal antibiotika beskytter mod infektioner.
Nu viser et nyt studie, at tilgangen med lokal antibiotika måske er en meget god idé, idet koncentrationen af antibiotika lokalt er tilstrækkelig til at holde infektioner væk i op til en uge.
Studiet er en del af et større forskningsprojekt, hvor forskere og kirurger vil kortlægge, om behandling med antibiotika lokalt i det hele taget kan reducere risikoen for infektioner i forbindelse med brystrekonstruktioner med implantat, og at implantatet må tages ud igen.
"Der er forskellige tilgange til denne problematik forskellige steder i verden. Mange steder er kirurger begyndt at behandle med antibiotika lokalt for at mindske risikoen for infektioner, men vi har ikke vidst, i hvor lang tid koncentrationen af antibiotika er tilstrækkelig til at forhindre infektioner. Det har vi kortlagt med dette studie, som også giver os en indikation af, hvad vi kan forvente i det store studie med 1.000 kvinder, der får foretaget en brystrekonstruktion efter behandling for kræft," fortæller en af forskerne bag studiet, lektor Mikkel Herly fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet samt læge i plastikkirurgi ved Rigshospitalet.
Forskningen, der er lavet i samarbejde med blandt andet læge og ph.d.-studerende Mathilde Hemmingsen, er offentliggjort i JAMA Network Open.
40 kvinder behandlet med antibiotika lokalt
I studiet har 40 kvinder, der havde fået foretaget en brystrekonstruktion efter brystkræft, deltaget.
Kvinderne var i forbindelse med operationen behandlet lokalt på implantatet og i implantatlommen med tre forskellige slags antibiotika; vancomycin, gentamicin og cefazolin.
Det er den samme antibiotika-cocktail, som indgår i de amerikanske retningslinjer på området.
I forbindelse med operationerne havde kvinderne også fået indlagt et dræn for at lede væske væk fra operationssåret, og forskerne målte i studiet koncentrationen af de tre forskellige former for antibiotika i drænvæsken én til to gange om dagen i op til 10 dage.
Specielt koncentrationen af vancomycin og gentamicin er interessante, da de to former for antibiotika beskytter mod henholdsvis stafylokokker og pseudomonas, der ofte er involveret i implantatinfektioner, som fører til, at implantaterne må tages ud igen.
"Man kan godt behandle lokalt med antibiotika, men ingen havde før dette studie nogen idé om, i hvor lang tid koncentrationerne af antibiotika forblev tilstrækkeligt høje til at have effekt. Måske drejede det sig om dage eller måske kun timer. Det vil have stor betydning for, hvad vi tænker om at benytte antibiotika på den måde i forbindelse med brystrekonstruktioner med implantater," forklarer Mathilde Hemmingsen.
Effekt af antibiotika varer ved i syv dage
Resultatet af studiet peger dog på, at antibiotika lokalt i implantatlommen og på implantatet er en god metode til at sikre, at der ikke opstår en infektion.
Til forskernes overraskelse var der stadig en effektiv koncentration af vancomycin i drænvæsken efter syv dage. Med effektiv koncentration mener forskerne en koncentration over den minimalt inhibitoriske koncentration (MIC), og i den sammenhæng er syv dage lang tid, hvor kroppen kan hele sig selv uforstyrret.
Koncentrationen af gentamicin var dog kun effektiv op til 24 timer efter operationen, og cefazolin i godt tre dage.
Forskerne undersøgte også koncentrationen af antibiotika i kvindernes blod, og her fandt de, at selvom kvinderne var blevet behandlet med forholdsvis høje doser antibiotika i implantatlommen, kom det ikke til udtryk som målbare koncentrationer i blodet.
"Det peger på, at vi formentlig godt kan øge dosis af antibiotika i implantatlommen uden at øge risikoen for bivirkninger. Specielt vil det være interessant at se på muligheden for at øge koncentrationen af gentamicin, så disse kvinder, der får foretaget en brystrekonstruktion med implantat, er bedre beskyttet mod pseudomonas. Beskyttelsen mod stafylokokker ser allerede med de nuværende doser ud til at være tilstrækkelig," siger Mikkel Herly.
Laver studie med 1.000 kvinder
Mikkel Herly forklarer, at resultatet af det lille studie ikke er nok til, at man kan ændre de internationale retningslinjer på området.
Før det bliver aktuelt, er forskere nødt til at vise, at denne tilgang til behandling med antibiotika i forbindelse med brystrekonstruktioner ikke bare leder til meningsfulde koncentrationer af antibiotika i implantatlommen, men at det også leder til bedre behandlingsudfald med færre infektioner, der giver behov for at tage implantatet ud igen.
Netop det forsøg er forskerne selv i færd med at lave, idet de i et stort anlagt studie randomiserer 1.000 kvinder, der får foretaget en brystrekonstruktion efter et kræftforløb, til enten at blive behandlet med kombinationen af de tre former for antibiotika eller saltvand lokalt i implantatlommen.
Herefter følger forskerne kvinderne for at se, om der er forskel i antallet af implantatinfektioner. 600 kvinder er allerede inkluderet i studiet, der går under navnet BREAST-AB TRIAL.
"Det studie kommer til at være afgørende for, hvordan man skal behandle kvinder, der får foretaget en brystrekonstruktion, for at undgå implantatinfektion. Forhåbentlig kan det være med til, at et færre antal kvinder oplever infektioner i forbindelse med operationen og fører til, at implantatet må tages ud igen," siger Mikkel Herly.
