HPV-vaccine påvirker ikke risikoen for andre infektionssygdomme

Sygdom og behandling 12. okt 2021 3 min Senior Researcher, Professor Anders Peter Hviid Skrevet af Kristian Sjøgren

Nogle forskere har været bekymrede for, om vaccinering med HPV-vaccinen kan betyde større risiko for at blive smittet med andre infektionssygdomme. Det kan danske forskere afkræfte.

Titusindvis af danske piger og drenge bliver hvert år vaccineret med HPV-vaccinen. Det gør de for senere i livet at undgå at blive smittet med den frygtede virus, som i værste fald kan lede til kræft.

Nogle forskere har dog rejst en bekymring om, at vaccinering med typer af vacciner som HPV-vaccinen kan ændre på risikoen for at blive smittet med andre infektionssygdomme. Værst er det selvfølgelig, hvis vaccinering mod én virus øger risikoen for at blive smittet med andre.

Den bekymring har dog ikke en fugls føde på sig, viser et nyt dansk studie.

I studiet har forskere gennemgået data på flere end 850.000 danske piger og kvinder, og resultatet er klart: HPV-vaccinen øger ikke risikoen for at blive indlagt med en anden form for infektion.

"Der er rejst en bekymring, som både har eksisteret i forskerkredse og på sociale medier, og så er det vigtigt med en afklaring fra et stort studie, som kan slå tingene fast. Det har vi nu lavet, og når vi kigger i vores omfattende datasæt, ser vi ingen tegn på, at HPV-vaccinen øger risikoen for andre infektionssygdomme. Hvis data viser noget, er det snarere det modsatte, nemlig lidt færre indlæggelser end forventet i perioden efter vaccination," fortæller den ledende forsker bag studiet, professor Anders Hviid fra Afdeling for Epidemiologisk Forskning ved Statens Serum Institut (SSI).

Forskningen er offentliggjort i The Lancet Regional Health Europe.

Ikke usandsynligt at nogle vacciner kan påvirke det generelle immunforsvar

Inden vi tager fat på det nye forskningsresultat, er det vigtigt lige at komme omkring baggrunden.

Forskellige forskningsprojekter har rejst en bekymring om, at nogle vacciner kan ændre på risikoen for at blive smittet med andre virus eller bakterier end dem, de er designet mod.

Blandt andet har nogle af disse forskningsprojekter peget på, at vaccinering med såkaldte ”døde vacciner”, altså vacciner, der ikke består af levende bakterier eller virus, leder til øget dødelighed af andre infektionssygdomme. Disse resultater er dog fra lande i Vestafrika og er primært påvist hos unge piger.

Omvendt har andre studier vist, at nogle ”levende vacciner”, eksempelvis koppevaccinen, faktisk yder en beskyttelse, der går ud over de virus, som vaccinen er designet til at hjælpe immunforsvaret med at genkende. Det har dansk registerforskning blandt andet vist.

"Ideen er ikke grebet ud af den blå luft, men vi ved ikke noget om, hvor langvarig effekten er, eller om det overhovedet er klinisk relevant. Men i og med at der er rejst en bekymring, bør vi undersøge, om der er en sammenhæng. Det gælder især, fordi vi i dag producerer flere og flere døde vacciner, herunder blandt andet HPV-vaccinen og COVID-19-vaccinen. Så er det selvfølgelig bekymrende, hvis det skulle vise sig, at moderne vacciner skulle svække immunforsvaret. Derfor har vi i det her studie undersøgt, om vi kan se nogen som helst tegn på, at det er tilfældet," forklarer Anders Hviid.

Undersøgt data på flere end 850.000 danske piger og kvinder

I studiet har Anders Hviid sammen med sine kollegaer været en tur i de fænomenale danske registre, hvor forskere kan søge sundhedsoplysninger på samtlige danskere.

Forskerne har identificeret 853.879 danske piger og kvinder, der i perioden fra 2007 til 2016 var mellem 10 og 29 år gamle.

Derefter benyttede forskerne Patientregisteret til at identificere de piger og kvinder, som havde været indlagt på et hospital på grund af en infektionssygdom.

Forskerne sammenlignede risikoen for hospitalsindlæggelse for en infektionssygdom mellem de kvinder og piger, som var blevet vaccineret, med de kvinder og piger, som ikke var vaccineret. Helt specifik kiggede forskerne på perioden i tre måneder efter vaccinering.

Forskerne identificerede 65.293 indlæggelser for infektioner blandt 50.599 af personerne i studiet.

De 46.955 af tilfældene var blandt 37.003 af de forsøgsdeltagere, som var blevet vaccineret.

Måske tendens til beskyttende effekt af HPV-vaccine

Da forskerne holdt risikoen for indlæggelse blandt vaccinerede og ikke-vaccinerede op imod hinanden, fandt de, at der ikke var flere tilfælde end forventet blandt de vaccinerede.

Faktisk var risikoratioen på 0,92, hvilket peger på, at procentvis flere ikke-vaccinerede piger og kvinder blev hospitalsindlagt for en infektionssygdom sammenlignet med de vaccinerede piger og kvinder.

Forskellen er dog lille, og efter tre måneder var der ingen forskel på de vaccinerede og ikke-vaccinerede.

"Det er heldigvis sådan, at når vi laver sikkerhedsstudier, er resultatet ofte negativt – altså at der ikke er en sammenhæng. Derfor kan disse studier alligevel godt have stor bevågenhed, fordi det er spørgsmål, som folk gerne vil have afklaret. Det er dog også værd at påpege, at selvom vi ikke finder en sammenhæng, kan vi kun konkludere, at HPV-vaccinen i Danmark ikke ser ud til at ændre på risikoen for at blive indlagt med en infektionssygdom med en anden virus eller bakterie. Det betyder ikke, at vi for nuværende kan afvise, at der kan være en sammenhæng i eksempelvis Vestafrika for andre døde vacciner," siger Anders Hviid.

Quadrivalent human papillomavirus vaccination and non-targeted infectious disease hospitalisation: population-based self-controlled case series analysis” er udgivet i The Lancet Regional Health Europe. Artiklens hovedforfatter Anders Hviid modtog i 2014 et Hallas-Møller stipendium og i 2020 en Data Science Investigator-bevilling, begge fra Novo Nordisk Fonden.

The Department of Epidemiology Research at Statens Serum Institut has a proud tradition of conducting high-quality research published in top-tier inte...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020