Blodprøve afslører, hvor meget rygning skader lungerne

Kost og livsstil 10. aug 2021 3 min Professor Grith Lykke Sørensen Skrevet af Morten Busch

Hvorfor er det, at nogen kan ryge hele deres liv uden hverken at udvikle kræft eller KOL? Det spørgsmål er med til at så tvivl om vigtigheden af at stoppe med at ryge. Et nyt studie viser nu, at man via en simpel blodprøve kan måle kroppens reaktion på cigaretrøg i lungerne. Hvis man har store mængder af et bestemt protein i blodet, så er risikoen for KOL stærkt forøget – allerede mange år før sygdommen udvikler sig. Forskerne håber, at testen kan blive en fast del af et sundhedstjek og dermed bidrage til at motivere rygere til at stoppe med den risikable vane.

Når den varme cigaretrøg inhaleres i en rygers lunge, forsøger kroppens immunsystem prompte at beskytte. En hovedrolleindehaver i det forsvar er surfaktant protein D (også kaldet SP-D), der er en opløselig medfødt immunfaktor, der produceres af luftvejenes overflader, hvor det beskytter mod infektioner men også mod røginduceret luftvejsinflammation. Hos rygere siver SP-D fra lungevævet dog ud i blodserum, og dermed svækkes beskyttelsen af lungerne. Men det ser ud til, at niveauet af serum SP-D kan bruges til at vurdere, om en kronisk lungeskade er under opbygning.

”Studier har vist, at høje niveauer af serum SP-D hos rygere blev set hos dem, som havde den dårligste lungefunktion. Vi har i vores nye studie undersøgt, om SP-D-niveauet hos rygere så kunne forudsige, om rygeren ville udvikle rygerlunger – eller KOL. Forsøgene viser, at vi med en simpelt blodprøve for SP-D er i stand til at identificere høj-risiko-rygere. Vi håber, at prøverne på sigt kan blive standard i sundhedscheck, så det kan være med til at fremme rygestop eller tidlig behandling,” forklarer en af hovedforfatterne bag studiet professor Grith Lykke Sørensen, Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet.

Ændring hos rygere

KOL, Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, er egentlig en samlet betegnelse for kroniske sygdomme i lungerne, men langt de fleste tilfælde af KOL opstår i dag som konsekvens af tobaksrygning. I svære tilfælde gør KOL vejrtrækningen så besværet, at personen må have ilt for at overleve. KOL er i dag på verdensplan den 3. hyppigste dødsårsag og nr. 5 på listen bedømt ud fra tabte kvalitetsleveår.

”KOL er den sygdom, som bidrager mest til social ulighed i sundhed. Derfor har der været en intens jagt efter biomarkører, der kan fortælle, om den enkelte er på vej til at udvikle KOL. Man har ledt efter inflammatoriske mediatorer, såkaldte mikrovesikler og mikro-RNA, men ingen af dem var markante nok. Da jeg tidligere var med i andre studier, fik jeg øjnene op for SP-D-proteinet på grund af dets særlige egenskaber,” fortæller Grith Lykke Sørensen.

SP-D befinder sig normalt på overfladen af lungerne, hvor det beskytter dem mod udefrakommende trusler som infektioner eller miljøpåvirkninger som tobaksrøg. De påvirkninger har dog tilsyneladende en effekt på proteinets placering.

”Cigaretrygning medfører, at SP-D bevæger sig fra lungen ud i blodet. Derfor havde vi mistanke om, at vi ved at måle SP-D i serum måske havde en tidlig indikation for, om KOL var ved at udvikle sig. Vi har derfor gennem 12 år fulgt en gruppe af rygere for at se, om SP-D i blodet kan forudsige den fremtidige risiko for, om personen udvikler KOL eller ej,” siger Grith Lykke Sørensen.

Det nye studie viste, at SP-D i blodet både er en god indikator for, om man ryger eller ej, samt om man udvikler kronisk lungeskade eller ej. Mængden af proteinet var mere end 50 % højere hos rygere (1289 ng/ml) i forhold til ikke-rygere (833 ng/ml), mens tidligere rygere kun havde lidt højere niveau (877 ng/ml). Når forskerne sammenlignede lungefunktionen med SP-D-tallene, gav det også et overbevisende resultat.

”Den relative risiko for rygere af at udvikle KOL set over den 12-årig periode blev øget med knap 10 %, når niveauet af SP-D i blodet fordobles, så der var en tydeligt sammenhæng mellem SP-D-niveauerne og risikoen for udvikling af KOL,” siger Grith Lykke Sørensen. 

Risikoen skal ses i lyset af at sygdommen ofte udvikler sig langsomt og gennem hele livet.

Kan snart vise deres værd

Selv om den nye undersøgelse umiddelbart giver overbevisende resultater, så er forskerne bag stadig lidt forsigtige med at konkludere, at SP-D uden videre kan bruges som indikator for udvikling af KOL. Studiet dækker nemlig kun 756 tvillingepar, så det giver i første omgang kun en indikation af, at SP-D kan bruges som biomarkør for risikoen for KOL hos rygere.

”SP-D er helt sikkert en svagere indikator for KOL i forhold til direkte målinger som fx spirometri, hvor man direkte måler den mængde eller det volumen af luft, som pustes ud. Styrken ved at måle SP-D i blodet er dog, at måling af høje niveauer kan måles på et langt tidligere tidspunkt end spirometri og først og fremmest på en langt nemmere metode, nemlig via en simpel blodprøve. På den måde kan det på sigt vise sig nemmere med hyppigere tjek for tidlig KOL-udvikling,” forklarer Grith Lykke Sørensen.

Og ifølge Grith Lykke Sørensen er der stort behov for at begynde at se KOL som en sygdom, der ofte har sine rødder tidligt i livet. Med hyppige målinger af SP-D kan man straks identificere patienter med "præ-KOL" og dermed bedre kunne motivere dem til en sundere livsstil uden cigaretter.

”Blodprøver for SP-D har helt klart stort potentiale som indikator for lungesygdomme hos højrisikorygere. Det kræver dog en række kliniske test. Indtil de er gennemført, håber vi, at virksomheder, der tester lungemedicin mod tidlige stadier af KOL, vil tage testen til sig som en nem og direkte måde at måle effekten af den potentielle medicin. På den måde kan SP-D-målinger forhåbentlig allerede snart vise deres værd,” slutter Grith Lykke Sørensen.

"Increased serum SP-D in identification of high-risk smokers at high risk of COPD" er udgivet i American Journal of Physiology - Lung Cellular and Molecular Physiology. GEMINIKAR "The Importance of Genes, Familiar and Common Environment for the Development of Insulin Resistance, Abdominal Adiposity and Cardiovascular Risk Factors" har modtaget støtte fra bl.a. Novo Nordisk Fonden.

The Department of Molecular Medicine (IMM) was formed in 2010 by a reorganization of the Department of Medical Biology and the Medical Biotechnology C...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020