Hormonlignende stoffer i kosmetik og færdigretter kan påvirke fostres frugtbarhed

Kost og livsstil 23. jun 2021 3 min Professor, PhD and MD Tina Kold Jensen Skrevet af Morten Busch

Egentlig var fokus forsvundet lidt fra de såkaldte parabener, som tilsættes plejeprodukter, piller og færdigproduceret mad for at konservere dem. En ny undersøgelse viser imidlertid, at hos 10 % af alle kvinder var tærsklen for uønskede østrogene effekter overskredet i blodet, og det kan ses direkte på deres børn, når de fødes. Forskere har ved at måle afstanden fra numse til kønsorganer hos nyfødte konstateret, at parabenerne har en effekt og muligvis kan påvirke fremtidig fertilitet.

Det er meget rart, at den dyre hudcreme ikke er vokset til med svamp, og at købelasagnen ikke bliver overtaget af bakterier, mens den venter på at blive spist. Prisen for at forlænge holdbarheden i produkterne ved tilsætte konserveringsmidler som fx parabener lader dog til at være højere end hidtil antaget. En ny stor undersøgelse af gravide og deres børn viser nemlig, at en ikke ubetydelig del af dem påvirkes af stofferne.

”Vi kunne se en tydelig sammenhæng mellem koncentrationen af parabener i urinen hos gravide og deres børns kønsorganer. Hos hver tiende af kvinderne var tærsklen for uønskede østrogene effekter for parabenerne samlet overskredet, og det afspejlede sig direkte hos deres børn. Hos drengene var afstanden fra numse og pung formindsket – et kendt tegn på hormonelle forstyrrelser, der kan få indflydelse på drengenes fremtidige sædkvalitet og testosteron. Hos pigerne var afstanden forlænget, og vi så hormonændringer direkte i deres blod, men vi kender endnu ikke de længerevarende effekter hos dem,” forklarer Tina Kold Jensen, professor ved Forskningsenheden for Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin ved Syddansk Universitet og forskningsleder ved Odense Børnekohorte, Odense Universitetshospital.

Anogenital afstand

Undersøgelsen af paraben-niveauerne hos de 536 gravide kvinder ligger faktisk en del år tilbage i 2010-2012, hvor forskerne målte på forskellige stoffer i gravide kvinders blod, og her vakte paraben-niveauerne ikke for alvor bekymring, for de så gennemsnitligt ud til at ligge fornuftigt, så datamaterialet blev lagt væk til en dag, når tiden tillod en nærmere granskning. Så overraskelsen var stor, da der endelig blev tid til at studere dem nærmere.

”Vi kunne se på analyserne af urinprøverne, at de fleste af dem så fine ud, og kiggede man på de enkelte paraben-typer, holdt tallene sig under de kritiske værdier, men hos ca. 10 % af kvinderne var den samlede mængde af parabener meget høj – og over den kritiske tærskel for uønskede østrogene effekter,” fortæller Tina Kold Jensen.

Når forskerne så sammenholdt de tal med den såkaldte anogenitale afstand,  altså afstanden mellem anus og kønsdele – det, man også kalder mellemkødet – så var det kortere hos drenge, der var blevet udsat for de hormonlignende parabener inde i deres mors mave. Der var også en effekt hos pigerne. Her var den anogenitale afstand blevet længere.

”Tidligere forskning har koblet den afstand til hyppigere forekomst af polycystisk ovariesyndrom, PCOS, der ses hos 5-10 % af kvinder i den fødedygtige alder. PCOS er samtidig den mest udbredte årsag til ufrivillig barnløshed,” forklarer Tina Kold Jensen.

Et muligt link til intelligens

Problemet med parabener er, at de binder til den samme receptor i kroppen som kønshormonet østrogen – et hormon, man ellers normalt kun forbinder med piger, men mænd har også en lille mængde af det.

”Vi tror, at det er derfor, vi ser effekter hos både drenge og piger. Vi så også ændringer hos pigerne, især lavere serumkoncentrationer af hormonerne FSH, LH, DHEAS og 17-OHP hos piger på 3 måneder. Hvilken betydning, det har på lang sigt, er dog endnu for tidligt at sige,” siger Tina Kold Jensen.

Den nye undersøgelse er den første, der finder en sammenhæng hos piger, og derfor skal resultaterne bekræftes. Et andet interessant aspekt var, at de børn, der havde haft den største eksponering for paraben før fødslen, vejede mindre ved 3-månedersalderen.

”Det kunne ikke forklares ved forskelle i amning hos kvinderne. Så meget tyder på, at foster- og spædbarnsvækst også kan blive påvirke af parabenerne,” siger Tina Kold Jensen.

Selv om EU i 2015 har indført et forbud med en del parabener, så må man stadig bruge methyl- og ethylparaben, der er udbredt i kosmetik, og propylparaben, der bl.a. bruges i vådservietter. Den fortsatte brug bekymrer Tina Kold Jensen, der frygter, at vi lige nu kun kan se toppen af isbjerget.

”Det er ikke ændringen i den anogenitale afstand i sig selv, der bekymrer os. Den forandrede afstand er jo blot et tegn på, at noget er forandret inde i børnene, og de effekter, man kender på fertiliteten, kan blot være toppen af isbjerget. Vi har en teori om, at der også kan være et link til børnenes neuropsykologiske udvikling. Det er vi lige nu i gang med at undersøge, ligesom vi også prøver at finde ud af, om de her effekter aftager, hvis påvirkningen fjernes, eller om påvirkningen i fostertilstanden påvirker børnene resten af deres liv,” lyder det afslutningsvis fra Tina Kold Jensen.

Prenatal paraben exposure and anogenital distance and reproductive hormones during mini-puberty: A study from the Odense Child Cohort” er udgivet i Science of the Total Environment. Forskningsenheden for Miljømedicin ved Syddansk Universitet modtog i 2015 projektstøtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Endocrine-disrupting Chemical Exposure and Language Development up to Age 4 Years in the Odense Child Cohort”.

Tina Kold Jensen is a physician and environmental epidemiologist andhas been a professor at the University Of Southern Denmark from 2005. From 2009 sh...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020