Selv om ligestillingen i uddannelsessystemerne langsomt breder sig, ligger andelen af kvindelige opfindere i virksomhederne meget lavt på omkring 15 %. En ny kæmpeundersøgelse viser, at forældre spiller en stor rolle. Hvis du som pige har en forælder, der er opfinder, stiger din chance for også at blive det hele 13 gange, men i det øjeblik du får en lillebror, udlignes den fordel. Forskere mener, at man for at undgå at miste kvindeligt opfindertalent er nødt til at sætte ind i en tidlig alder for at bekæmpe myten om, at opfindere er mænd.
I 1903 fik Marie og Pierre Curie Nobelprisen i fysik for deres udforskning af radioaktivitet. 32 år efter fik datteren Irène selv Nobelprisen – i kemi – for sin og sin mands udforskning af radioaktivitet. Historien er meget karakteristisk ifølge forskerne bag en undersøgelse af 1,4 millioner børns karrierevalg. Ikke blot fordi børn ser ud til at inspireres af deres forældre, men især fordi døtres chancer for at begå sig inden for en ofte mandsdomineret videnskabelig verden øges markant af forældrenes forskerbaggrund. En anden afgørende faktor for Irène Joliot-Curie var dog måske også at hun fik – en lillesøster, Ève.
”Hvis Irène Joliot-Curie havde fået en lillebror i stedet, kunne der meget vel være sket for hende, hvad vi kan se, at der sker for mange andre storesøstre, der er døtre af opfindere. Sandsynligheden for at gå i fodsporene på en mor eller far er markant mindre, hvis de får en yngre bror. Vi kan ikke være sikre på hvorfor, men vi forklarer det med, at frygten for at sende døtrene ind i en mandsdomineret blindgyde overstiger lysten til, at ens barn skal forfølge samme karrierevej, når nu der er en yngre bror, som nemmere vil kunne løfte arven,” forklarer Hans Christian Kongsted, professor i anvendt økonometri på Institut for Strategi og Innovation ved Copenhagen Business School (CBS).
Fandt 5.000 opfindere
I de seneste årtier er kønsforskellene indenfor naturvidenskab, teknologi og ingeniørvidenskab (STEM) stille og roligt bliver mindre. På verdensplan er mere end en tredjedel af kandidater fra disse uddannelser kvinder, og inklusive sundhedsvidenskab er det faktisk næsten fifty-fifty. På trods af de tendenser udgør kvinder kun 7-18 % af den samlede opfinderpopulation på tværs af lande.
”For år tilbage ville man kunne forklare den meget lave procentdel med, at der generelt var få kvinder indenfor STEM, men den går ikke i dag. Kløften mellem andelen af kvinder, der uddannelsesmæssigt har kompetencerne til lave opfindelser, og den faktiske andel af kvindelige opfindere er overraskende stor. Når talent og kreativitet er ligeligt fordelt på tværs af køn indikerer det et enormt tab af ”Einsteins” – eller rettere tabte ”Marie Curies”. Der er altså flere faktorer i spil, og meget tyder på, at forældres indflydelse på deres børn er vigtig,” siger Hans Christian Kongsted.
Han besluttede sig derfor i samarbejde med Karin Hoisl fra Mannheim Universitet og Myriam Mariani fra Bocconi Universitet for at prøve at studere familiens miljø og forældrebaggrunds rolle for pigers og drenges uddannelsesvalg, og de langsigtede effekter på børns sandsynlighed for at blive opfindere. Ved hjælp af adgang til detaljerede registerdata på omkring 1,4 millioner individer født i Danmark mellem 1966 og 1985 kunne forskerne følge børns uddannelsesforløb fra valg af gymnasium, videregående uddannelse og senere overgangen til opfinderskab.
”I undersøgelsen definerer vi opfindere som personer, der er registreret med mindst én europæisk patentansøgning. Her finder vi ca. 5.000 opfindere. Tallene bekræfter, at forældrenes ressourcer og uddannelse i høj grad påvirker sandsynligheden for at blive opfinder, og at effekterne er større for sønner end for døtre. Men for døtre er der altså stadig 13 gange større chance for at blive opfinder, hvis mor eller far også er det. Lige indtil der dukker en dreng op i familien,” fortæller Hans Christian Kongsted.
Formentlig ubevidste påvirkninger
Faktisk finder forskerne bag undersøgelsen, at hele effekten af forældrenes opfinderskab på datterens opfindertilbøjelighed går tabt. Et voldsomt fald, som forskerne umiddelbart kun ser få mulige forklaringer på, nemlig dels at forældre selv bærer rundt på – latente – stereotype holdninger om drenges og pigers evner til at klare bestemte udfordringer. Dels deres ønske om at puffe deres børn i en retning, der giver dem et lykkeligt liv.
”Og måske skåne dem for de udfordringer, de selv har mødt eller observeret i deres karriere, og her har opfinderforældre jo en særlig bevidsthed og viden. De ved selv, hvor meget op ad bakke det kan være, og de ved, at chancen for succes i opfindererhvervet er større for sønner, mens risikoen for fiasko og høje personlige omkostninger er større for deres døtre," tilføjer Hans Christian Kongsted.
Selv om undersøgelsens tal kun stammer fra Danmark, ser forskerne ikke nogen grund til at tro, at tendenserne skulle være mindre udtalte i andre lande. I Danmark er uddannelse gratis på alle niveauer, hvilket betyder, at familiebudgetter som sådan ikke begrænser uddannelsesmulighederne, og generelt anses ligestilling mellem kønnene som høj i Danmark. Danmark ligger på andenpladsen i Europa for ligestilling ifølge 2021 Gender Equality Index (data primært fra 2019), med 77,8 af 100 point.
”Der kan naturligvis være aspekter fx af det danske uddannelsessystem, der betyder, at vores resultater generelt ikke er repræsentative. Mit bedste bud er, at de her tendenser må formodes at blive forstærket i andre lande, der er præget af lavere ligestilling end Danmark,” vurderer Hans Christian Kongsted.
Han understreger også, at man ikke ud fra undersøgelsen med sikkerhed kan vide, hvad mekanismerne bag tallene er, og at det højst sandsynlig heller ikke drejer sig om bevidste handlinger, men måske små signaler og handlinger som lektielæsning eller at tage på teknisk museum sammen. Det vides fra tidligere studier, at fædres baggrund er relativt vigtigere for sønners uddannelsesvalg end for døtres uddannelsesvalg, og det får særlig betydning her, hvor fædre jo udgør hovedparten af opfinderforældrene.
”Tallene kunne tyde på, at det måske også går den anden vej, så fædre og mødre især projicerer deres interesse til et barn, og hvis der er en søn, så er det tilsyneladende det ubevidste valg. For at øge andelen af kvindelige opfindere, tror jeg ikke, det er nok bare at opmuntre piger til at blive optaget på STEM-fagene, men også at bekæmpe billedet af, at opfinder-erhvervet kun er for mænd. Vi har ikke kun brug for flere Einsteins, men i endnu højere grad er der brug for flere Curies,” slutter Hans Christian Kongsted.
