Studie af vinterbadning afslører, hvordan kroppen tilpasser sig ekstreme temperaturer

Kost og livsstil 27. nov 2021 5 min Associate Professor Camilla Charlotte Schéele Skrevet af Sybille Hildebrandt

Vinterbadning kombineret med saunabesøg akklimatiserer kroppen til ekstreme temperaturer, viser dansk studie. Den hede saunaluft tvinger huden til generelt at afgive mere varme således, at kroppen må bruge ekstra meget energi på at holde varmen, når den dyppes i koldt vand. Det tvinger kroppens brune fedt til markant at ændre sit aktivitetsmønster.

Interesseret i Kost og livsstil? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Vinterbadning er blevet ekstremt populært i Danmark og andre skandinaviske lande – det gælder ikke mindst under coronapandemien, hvor de fleste danskere var tvunget til at blive hjemme og finde adspredelse ude i naturen frem for at male byen rød på f.eks. caféer og barer. En stor del af dem, der prøver det, holder ved, fordi de oplever, at det giver dem velvære og et større fysisk overskud i hverdagen med mere energi til deres gøremål. Og nu viser et nyt dansk studie, der er gennemført ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR) på Københavns Universitet, at der kan være noget om snakken. 

Studiet dokumenterer nemlig, at vinterbadere, der kombinerer de kolde dyp med ophold i sauna, rent faktisk opnår en fysisk gevinst i form af en forbedret evne til at tilpasse sig ekstreme temperaturer sammen med en større energiforbrænding – en gevinst, der i høj grad er udløst af et ændret aktivitetsmønster i kroppens brune fedt, som i modsætning til hvidt fedt forbrænder overskydende energi frem for at lagre det. 

Overophedet eller underafkølet

Studiet er gennemført under ledelse af Camilla Schéele, der er seniorforfatter på den videnskabelige artikel publiceret i tidsskriftet Cell Reports Medicine. Førsteforfatter er hendes ph.d.-studerende Susanna Søberg, der har været primus motor i de humane forsøg.

“Eftersom brunt fedt aktiveres af kulde, er det nærliggende at tro, at vinterbadning kan øge kroppens energiforbrænding ved at få kroppen til at danne mere brunt fedt,” siger Camilla Schéele, der nævner at flere tidligere studier faktisk har tydet på, at gentagne pludselige afkølinger af kroppen fra stuetemperatur til noget nær frysepunktet gennem mange måneder kan tvinge kroppen til at danne mere brunt fedt.

“Den hypotese sætter vi nu spørgsmålstegn ved, eftersom vores studie tyder på, at det er kombinationen af vinterbadning og sauna, som øger vinterbadernes energiforbrænding ved at få huden til generelt at afgive mere varme samt ændrer på det brune fedts aktivitetsmønster uden at øge mængden af det. Det brune fedt bliver til tider nødt til at sætte sin egen aktivitet på pause og andre gange at sætte det på fuld skrald for at sikre, at kroppen ikke enten bliver overophedet eller underafkølet. Det viser, at det brune fedt har en fleksibel funktion og sammen med skeletmuskulaturen og blodgennemstrømningen spiller en nøglerolle i kroppens tilpasning til ekstreme temperaturer,” siger hun.

PET-scanner afslørede aktivt brunt fedt

Forsøget gik ud på at rekruttere og følge otte raske mænd i begyndelsen af 20’erne, som allerede regelmæssigt havde vinterbadet gennem mindst to år ved at have svømmet eller siddet i åbent vand iført badebukser eller uden at have en trævl på kroppen og ved den lejlighed også var gået i sauna. Derudover rekrutterede de otte raske unge mænd, der aldrig havde vinterbadet eller på anden vis havde benyttet sig af kulde- eller varmeterapier.

For at se, hvordan ekstreme såvel som normale temperaturer påvirkede det brune fedt, blev forsøgsdeltagerne PET-scannet ved både stuetemperatur og efter afkøling med kuldetæpper gennem to timer til temperaturforhold svarende til, hvad de som vinterbadere oplever i det kolde havvand. Da PET-scanneren kan spore et radioaktivt mærket sukkermolekyle, som optages af det brune fedt i dets aktive perioder, kan den bringes til at tage snapshots af det brune fedt. 

Billederne viste, at det brune fedt opførte sig meget forskelligt i de to grupper af forsøgspersoner, eftersom vinterbadernes brune fedt var aktivt ved de lave temperaturer men inaktivt ved stuetemperatur, mens kontrolpersonernes brune fedt var lige så aktivt under kuldepåvirkningen men til gengæld også lidt aktivt ved stuetemperatur. 

Tilpasser sig forholdene i saunaen

Det viste sig også, at vinterbaderne afgav mere varme fra huden og generelt havde en lavere indre kernetemperatur. Kernetemperaturen blev målt med et lille pilleformet termometer, som forsøgspersonerne havde slugt til lejligheden, og viste en karakteristisk døgnvariation for vinterbaderne.

“Vi kunne se, at vinterbadere generelt havde en lavere indre kropstemperatur – også, når de ikke badede. Dertil kom, at de generelt også havde en højere hudtemperatur, hvilket tyder på en højere varmeafgivning. Når vi kobler det sammen med, at de ved stuetemperatur ikke havde nogen aktivitet i det brune fedt, så tyder det på, at vinterbadningen kombineret med saunaophold får kroppen til at lave en akklimatisering til skiftevis at kunne tolerere de meget høje og meget lave temperaturer – en tilpasning, der til dels drives af det brune fedt, men formentlig også af muskelaktivitet,” siger hun.

Camilla Schéele fortæller, at lavere kernetemperaturer er et fænomen, som andre forskere tidligere har dokumenteret er målt hos folk, der jævnligt går i sauna. Da de vinterbadere, der indgik i det aktuelle forsøg, også har været i sauna, så vurderer hun og hendes ph.d.-studerende, at deres fund er en kombination af, at vinterbaderne på én og samme tid har tilpasset sig heden i saunaen og kulden under vinterbadning.

“Det, der efter vores vurdering sker, er, at vinterbaderne tilpasser sig forholdene i saunaen ved at afgive mere varme fra huden. Men da de samtidigt også jævnligt dypper sig i meget koldt vand, er de nødt til at bruge mere energi end kontrollerne for at kunne kompensere for det ekstra varmetab fra huden. Det er vores forklaring på, at de bruger mere energi end kontrolpersonerne,” siger Camilla Schéele.

Mulig strategi for vægttab

Eftersom et aktivt brunt fedt er associeret med en lavere risiko for at udvikle metaboliske sygdomme, kan resultaterne på sigt være med til at forbedre behandling af overvægt, diabetes og andre sygdomme, spår hun.

“Tidligere er brunt fedt beskrevet som værende ret sundt – det er associeret med øget kardiovaskulær sundhed. Studier baseret på PET-scanninger har vist, at folk med meget brunt fedt generelt er sundere, uden at man har haft en biologisk forklaring på den association. Men det er i hvert fald en form for fedt, som man ved forbrænder energi i stedet for blot at opbevare det. Derfor er der mange studier, der ser på, om opbygning af brunt fedt kunne være en måde at modvirke fedme,” siger Camilla Schéele.

“Dette studie er lavet på unge raske mænd, der stadigvæk har brunt fedt på kroppen. Vi viser, at tilsvarende personer måske kan øge deres energiforbrug ved at vinterbade og gå i sauna – men vi kan endnu ikke sige, at det er en strategi, der ligefrem modvirker fedme. Om det er tilfældet, skal der yderligere forskning til for at kunne finde svar på ud fra studier af andre typer af forsøgspersoner. Den type forskning kommer vi selv til at forfølge, eftersom vi netop har afsluttet et studie, hvor vi har rekrutteret overvægtige, der har været vinterbadere i en sæson. Da vi endnu har til gode at analysere dataene derfra, er det for tidligt at konkludere noget på den baggrund – men vores håb er, at studiet vil vise, at vinterbadning kombineret med sauna kan medføre øget sundhed, med henblik på vægttab, men også på forbedret glukosetolerance,” siger Camilla Schéele. 

Hun understreger, at det aktuelle studie i det hele taget kalder på meget mere forskning, eftersom det kun har indlemmet et beskedent antal forsøgspersoner.

“Det lille antal forsøgspersoner, fraværet af kvindelige forsøgsdeltagere og studiedesignets manglende evne til at vise den direkte sammenhæng mellem vinterbadning, temperaturregulering og brunt fedt er alle begrænsninger, som vi har været nødt til at holde os for øje, da vi tolkede vores data. Vi kan ikke sige noget om, i hvor høj grad f.eks. genetiske forhold og livsstilsfaktorer har spillet ind på resultaterne,” siger hun.

Altered brown fat thermoregulation and enhanced cold-induced thermogenesis in young, healthy, winter-swimming men” er udgivet i Cell Reports Medicine. Flere forfattere er ansat på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet. Camilla Scheele modtog i 2017 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet "The effect of chronic cold stimulation on brown fat and health in humans".

The Schéele Group investigates the hypothesis that BAT is a regulatory organ in adult human metabolism, which communicates with central and peripheral...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020