Personer over 100 år har en særlig sammensætning af virus i tarmene

Personer, der bliver over 100 år gamle, har en helt særlig sammensætning af mikrober i tarmene, som måske kan være forklaringen på, at de bare bliver ved med at leve.

Tidligere har forskere identificeret, at personer over 100 år har en særlig mangfoldig sammensætning af bakterier i tarmene, og nu viser et nyt studie, at de også har en mangfoldig sammensætning af virus.

Studiet peger også på, at sammensætningen af bakterier og virus i tarmen udvikler sig gennem livet og formentlig spiller en stor rolle for vores helbred fra fødsel til grav.

En mangfoldig sammensætning af bakterier og virus kan endda være forklaringen på, at nogle personer er så sunde, at de fortsat er i live, selvom de allerede var i tyverne, da Anden Verdenskrig sluttede.

"Der findes tydeligvis nogle bakterier og virus i højere niveauer i tarmene hos disse supervelskabte individer, som bliver mere end 100 år gamle. Vi er meget interesserede i at forstå dette samspil mellem virus, bakterier og helbredet, fordi det måske kan være muligt at ændre i mikrobesammensætningen og derved øge sundheden og forlænge livet for flere," fortæller en af forskerne bag studiet, lektor Simon Rasmussen fra Novo Nordisk Center for Protein Research ved Københavns Universitet.

Forskningen er offentliggjort i Nature Microbiology.

Algoritmer holder styr på gener

Simon Rasmussens forskningsgruppe arbejder med kunstig intelligens og algoritmer til at finde hoved og hale i sundhedsdata samt genetikken i mikromiljøet i tarmen.

Der findes i tarmen milliarder af bakterier og virus, som til sammen har en fuldstændig uoverskuelig mængde arvemateriale.

Når forskere sekventerer den samlede mængde arvemateriale i tarmen, kommer det ud i små stumper af DNA, og de algoritmer, som Simon Rasmussen udvikler, kan holde styr på stumperne og sammensætte dem i relevante bakterielle- og virusgenomer.

På den måde kan forskerne ud fra milliarder af stumper af sekventeret arvemateriale fra en persons tarmmikrosammensætning identificere, hvilke bakterier og virus den person har i tarmen.

"Verden startede med at interessere sig for bakterierne, så indtil videre ved vi mest om dem og meget lidt om de virus, som lever i tarmene. Men virus er også vigtige, fordi mange af dem – dem der hedder fagerne – lever af at inficere bakterier. Derfor har fagerne betydning for sammensætningen af bakterier, som har betydning for helbredet," forklarer Simon Rasmussen.

Tidligere forskning har vist, at når tarmbakteriesammensætningen er snæver med kun få bakterier, eller når der mangler eller er specifikke bakterier til stede i tarmen, kan det have negativ betydning for helbredet.

En snæver tarmbakteriesammensætning er blandt associeret til øget risiko for udvikling af overvægt, type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, autisme og neurologiske sygdomme.

Undersøgte afføringsprøver fra 195 japanere og italienere

I studiet benyttede forskerne deres algoritme til at identificere forskelle i tarmvirussammensætningen hos unge over 18 år, ældre over 60 år og ældre over 100 år.

I alt 195 personer fra Japan og Sardinien har deltaget i studiet og afgivet en afføringsprøve, som forskerne har trukket bakterier og virus ud af.

Resultatet af studiet viser, at diversiteten i tarmvirussammensætningen bliver mindre med alderen.

Hos nyfødte er diversiteten ekstremt stor, mens den er mindre hos de unge og endnu mindre hos de ældre over 60 år.

Billedet er dog ikke det samme for de ældre over 100 år, idet de i studiet havde en overraskende stor diversitet i sammensætningen af virus i tarmene – også større end de ældre over 60 år og de unge over 18 år.

Ydermere identificerede forskerne nogle virus, som kun fandtes i tarmene hos de ældste forsøgsdeltagere. Nogle af disse virus er så nye, at forskerne ikke engang kendte til dem i forvejen og derfor ikke ved, hvad de overhovedet har af betydning i tarmen.

"Disse virus findes kun meget uregelmæssigt i tarmene, og derfor har vi ikke identificeret dem før nu. Nogle af dem ser dog ud til at være associeret med bakterien Clostridia," siger Simon Rasmussen.

Virus har betydning for kroppens forsvar

Undersøgelsen af de mange gener afslørede også, at virus hos ældre over 100 år bærer rundt på mange gener for omsætning af svovl.

Denne iagttagelse er interessant, fordi svovl kan fungere antiinflammatorisk og kan slå bakterier ned.

Simon Rasmussen spekulerer sammen med sine kolleger i, at disse virale gener faktisk bliver udnyttet af kroppens sundhedsfremmende bakterier til at holde infektioner med uønskede bakterier ude af tarmen.

Frem for selv at skulle rumme generne for omsætningen af svovl som forsvarsværn mod udefrakommende bakterier ser det ud til, at bakterierne i stedet tager generne fra virus.

"Vi havde ikke på forhånd forestillet os, at virus på den måde kunne være sundhedsfremmende ved at bære rundt på gener for en antibakteriel effekt, der modvirker inflammation. På den måde hjælper nogle vira, som vi især finder i tarmen hos ældre personer over 100 år, de sundhedsfremmende bakterier med at overleve, og de sundhedsfremmende bakterier hjælper så formentlig personen med at overleve," forklarer Simon Rasmussen.

Han slår dog også fast, at forskerne kun har identificeret en sammenhæng og ikke en kausalitet.

Det er med andre ord ikke til at sige, om folk bliver over 100 år, fordi de har en særlig sammensætning af virus og bakterier i tarmene, eller om de har en særlig sammensætning af virus og bakterier i tarmene, fordi de lever sundt, hvilket i sig selv har fået dem til 100.

Undersøger 60.000 afføringsprøver

Da så mange ting stadig er uafklarede, er der plads til meget mere forskning, som kan belyse hele samspillet mellem virus, bakterier og helbredet med mulighed for at nå et trecifret antal år.

Blandt andet foregår der netop nu forsøg, hvor forskere transplanterer mikrobesammensætningen fra supervelskabte mennesker til forsøgspersoner med en snæver diversitet af mikrober i tarmene med formålet at se, om en erstatning af tarmmikrobesammensætningen kan være sundhedsfremmende.

Simon Rasmussen er selv i gang med et endnu større studie, hvor forskerne ikke bare undersøger afføringsprøver fra et par hundrede personer, men fra 60.000.

I de 60.000 prøver vil forskerne få et bedre overblik over, hvad der adskiller tarmmikrobesammensætningen hos raske og syge, samt hos dem som lever til at blive over 100 år.

"Håbet er, at vi finder ud af, hvordan et sundt tarmmiljø ser ud, og hvordan vi kan manipulere tarmmikrobesammensætningen i denne sundhedsfremmende retning," siger Simon Rasmussen.