Et simpelt dansk screeningsværktøj kan identificere fire gange så mange tilfælde af tuberkulose som ellers. Screeningen kan redde mange menneskeliv i verdens fattigste lande, siger forsker.
Selvom vi i Danmark ikke længere ser tuberkulose som en særligt relevant sygdom at være opmærksom på, er situationen meget anderledes rundt om i verden. Her var infektionssygdommen indtil COVID-19's ankomst den mest dødelige på verdensplan.
Nu viser ny dansk forskning, at det med en simpel screening af patienter er muligt at identificere langt flere personer med tuberkulose, så de kan komme i den rette behandling – og overleve.
Screeningsværktøjet, der er udviklet af forskere på blandt andet Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, har i et forsøg i Etiopien og Guinea Bissau vist sig at kunne identificere fire gange så mange tilfælde af tuberkulose som ellers. Det vil sige, at fire gange så mange patienter har haft mulighed for at komme i behandling, inden sygdommen trak dem igennem et mere alvorligt sygdomsforløb eller slog dem ihjel.
"Tuberkulose er den infektionssygdom, som om året slår flest mennesker ihjel på verdensplan, så der er stadig behov for et stort arbejde i forhold til at gøre noget ved smittetallene. Her er det vigtigt, at læger i mange lande bliver bedre til at identificere patienter med tuberkulose, og det hjælper vores screeningsværktøj med," forklarer en af forskerne bag det nye studie, lektor og afdelingslæge Christian Wejse fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
Forskningsresultatet er offentliggjort i International Journal of Infectious Diseases.
Tuberkulose dræbte sidste år næsten lige så mange som COVID-19
I Danmark bliver mellem 300 og 400 personer årligt ramt af tuberkulose, som skyldes bakterien Mycobacterium tuberculosis.
Heldigvis er behandlingsmulighederne gode i Danmark, men dødeligheden er alligevel fem pct.
I lande i Afrika og Asien er situationen dog en helt anden, og på globalt plan bliver 10 mio. mennesker årligt smittet med bakterien. 1,3 mio. mennesker døde af tuberkulose i 2020. Det var tæt på antallet af døde med COVID-19, der lukkede hele verden ned.
Et af problemerne i forhold til at holde dødstallene nede er selvfølgelig adgangen til behandling, men et lige så stort problem er diagnosticering af sygdommen. Her kommer det danske forskningsresultat i spil.
"I mange lande med overbebyrdede sundhedsvæsner er der ikke ressourcerne til at gå grundigt til værks, når patienter kommer ind med lidt hoste og feber. Det udløser normalt blot en diagnose med lungebetændelse, og så kan folk gå ubehandlet med tuberkulose i lang tid," siger Christian Wejse.
Tuberkulose er svær at diagnosticere
Når læger skal stille en diagnose med tuberkulose, skal de for det første have mistanke om, at sygdommen er på spil.
Symptomerne stikker dog ikke mere ud, end at de ligner symptomer på alle mulige andre sygdomme. Symptomerne inkluderer blandt andet hoste, vægttab, åndenød og en lille smule feber. Disse symptomer kommer snigende, så hvis lægen skal stille en diagnose, er han eller hun nødt til at undersøge ophost under mikroskopet.
Manglen på ressourcer i mange sundhedsvæsner betyder dog, at det sjældent bliver gjort.
"Derfor er der brug for en form for systematisk tilgang til tingene, så lægerne hurtigere identificerer tegn på tuberkulose og hurtigere får patienter sendt videre til udredning for sygdommen," forklarer Christian Wejse.
Bliver patienterne først udredt og får stillet diagnosen, er behandlingen, selvom den er langvarig og involverer fire forskellige antibiotika, heldigvis så billig, at de fleste lande har råd til den.
Scoringssystem finder personer med tuberkulose
Det nye danske studie omhandler netop en måde at få gjort diagnosticering af tuberkulose mere systematiseret og enkel.
Helt specifikt har forskerne undersøgt et tuberkulose-scoringssystem, som læger i Etiopien og Guinea Bissau har afprøvet på hospitaler og i lægehuse.
Helt simpelt går scoringssystemet ud på, at læger skal undersøge patienter med mulig tuberkulose for ni ting. Det drejer sig blandt andet om hoste, feber og vægttab. Hvis patienterne eksempelvis har meget lav vægt eller tynde arme, tæller det for to point, mens andre mere diskrete symptomer tæller for ét point. Derefter regner lægen scoren ud, og hvis patienten scorer over tre point, skal de sendes videre til undersøgelse for tuberkulose.
"Med denne score sikrer vi systematik, og at lægerne går patienterne igennem og også kigger på nogle af de mere diskrete symptomer på tuberkulose, som normalt ikke bliver kædet sammen med sygdommen. Det sikrer, at man får sendt en større pulje af mennesker til udredning," forklarer Christian Wejse.
Succes i Etiopien – ikke i Guinea Bissau
Resultatet af forsøget i Etiopien var en stor succes.
Her blev scoringssystemet benyttet i to år på en lang række lægeklinikker.
Fra at blot én pct. af de patienter, som henvendte sig på sundhedsklinikker, fik diagnose for sygdommen, endte fire pct. med at få en diagnose.
"Det er et meget tilfredsstillende resultat. Studiet er med til at understrege, at hvis man finder frem til de patienter, det er relevant at undersøge, og sørger for, at de bliver undersøgt, kan man rent faktisk finde flere med tuberkulose og sørge for, at de får relevant behandling," siger Christian Wejse.
Resultatet fra Guinea Bissau viser dog også, at et scoringssystem ikke er nok. I dette afrikanske land kunne lægerne simpelthen ikke følge med det antal af patienter, som blev sendt til udredning for tuberkulose.
"Vi så, at de ikke fangede flere med tuberkulose, fordi de meget simpelt ikke fik dem undersøgt. Derfor er konklusionen, at dette scoringssystem kan hjælpe i lande, der har et bare nogenlunde velfungerende sundhedssystem, som kan skaleres op uden problemer, mens i lande, hvor sundhedssystemerne i forvejen er presset ud over grænsen, skal der flere initiativer til, hvis de skal have hjælp til at få identificeret og behandlet flere med tuberkulose," siger Christian Wejse.
