Simpel intervention kan reducere sygdomsrisikoen hos personer med leddegigt

Kost og livsstil 22. okt 2021 3 min Professor and Senior Researcher Bente Appel Esbensen Skrevet af Kristian Sjøgren

Personer med leddegigt har øget risiko for også at udvikle sygdomme som knogleskørhed, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Nu viser ny forskning, hvordan den risiko forholdsvist let kan reduceres.

Interesseret i Kost og livsstil? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Personer med leddegigt slås ofte med mere end bare gigten. De har også øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, knogleskørhed og diabetes på grund af sygdommen. Sygdomsrisikoen forstærkes yderligere af, at patienter med leddegigt er mere tilbøjelige til at være fysisk inaktive end den generelle befolkning.

Nu viser ny forskning dog, at en forholdsvis simpel intervention både kan få personer med leddegigt til at bevæge sig mere i dagligdagen, samtidig med at interventionen forbedrer den generelle sundhed og dermed indirekte er medvirkede til, at risiko for yderlige sygdom falder.

"Personer med leddegigt sidder i udgangspunktet ofte meget ned. De er mindre aktive, fordi de kan være udfordrede i forhold til at udføre forskellige fysiske aktiviteter. Det øger deres risiko for forskellige følgesygdomme. I dette projekt ønskede vi at finde ud af, om det overhovedet er muligt at reducere den stillesiddende tid, som mange personer med leddegigt har i løbet af deres hverdag. Her blev vi overraskede over, at vi med forholdsvis simple metoder kunne få folk til at reducere den stillesiddende tid med mere end to timer ekstra om dagen. Samtidig havde interventionen effekt på kolesteroltal og blodsukkerniveauer, hvilket kan være med til at nedsætte risikoen for yderligere sygdomme som hjerte-kars-ygdomme og diabetes," fortæller professor Bente Appel Esbensen fra Copenhagen Center for Arthritis Research (COPECARE) ved Rigshospitalet – Glostrup.

Forskningen, som blandet andet er offentliggjort i Annals of Rheumatic Diseases og Arthritis Care & Research, havde ph.d.-studerende og nu postdoc Tanja Thomsen som den drivende kraft.

150 personer fik individualiseret intervention

I studiet deltog 150 personer med leddegigt. Forsøgsdeltagerne var gennemsnitligt 59,6 år gamle, 80 pct. var kvinder, og de havde i gennemsnit levet med leddegigt i 11 år.

Forsøgsdeltagerne blev randomiseret til to grupper af 75 personer, som enten skulle modtage interventionen eller bare fortsætte deres liv, som de plejede.

Interventionen var individualiseret og bestod af tre samtaler med hver forsøgsdeltager for at finde ud af, hvor i deres dagligdag det gav mening at få mere aktivitet ind.

Det kunne dreje sig om, at de tog trapperne i stedet for elevatoren, at de cyklede ned og handlede i stedet for at tage bilen, at de rejste sig fra sofaen, hver gang der var reklamer, eller at de rejste sig fra sofaen for at hente kaffe i køkkenet i stedet for at lave en hel kande og have den stående på stuebordet.

"De her samtaler blev gennemført af en sygeplejerske eller en ergoterapeut, som i samarbejde med forsøgspersonerne fandt ud af, hvor deltagerne kunne justere på aktivitetsniveauet i løbet af dagen. Deltagerne besluttede selv deres målsætning, hvorefter en kommunikationsekspert formulerede disse målsætninger i et motiverende sprog. Forsøgsdeltagerne fik så eksempelvis tilsendt en sms klokken 19:30 om aftenen med deres målsætning om, at det var tid til at gå en tur eller lignende. Alle beskeder blev individuelt tilpasset efter forsøgsdeltagernes liv og behov," forklarer Bente Appel Esbensen.

Forsøgsdeltageres aktivitet blev målt

Interventionen varede i 16 uger, og forsøgsdeltagerne blev undersøgt i alt fire gange – i forbindelse med forsøgets start, efter 16 uger, efter 10 måneder og slutteligt efter 22 mdr.

Forsøgsdeltagerne blev udstyret med et såkaldt accelerometer, der over en uge ad gangen målte, hvor meget og hvor længe ad gangen personen sad ned, stod og gik i løbet af de syv dage.

Deltagerne skulle også svare på spørgeskemaer vedrørende deres trivsel, symptomer, fysisk funktion og opfattelse af egen sygdom. Forskerne tog også blodprøver, som de analyserede for niveauer af langtidsblodsukker og lipider.

"Vores håb var, at vi både kunne se, at forsøgsdeltagerne i interventionsgruppen bevægede sig mere, og at det havde en effekt på både graden af symptomer, deres sindstilstand og deres helbredstilstand," forklarer Bente Appel Esbensen.

Også effekter efter halvandet år

Resultatet af undersøgelsen viser meget klart, at interventionen havde stor effekt på forsøgsdeltagerne.

For det første bevægede de sig markant mere i løbet af interventionsperioden på 16 uger. Gennemsnitligt bevægede forsøgspersonerne i interventionsgruppen sig op til to timer mere om dagen end personer i kontrolgruppen.

Effekten af interventionen var også målbar, selv halvandet år efter interventionen var slut. Forskerne fandt, at interventionsgruppen fortsat bevægede sig op til to timer mere om dagen end kontrolgruppen, og samtidig havde forsøgspersonerne signifikant reduceret langtidsblodsukker og lipider i blodet i forhold til kontrolgruppen.

Det vidner om et sundere helbred med mindre risiko for udvikling af diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

"Vi kunne også se, at forsøgsdeltagerne i interventionsgruppen rapporterede færre smerter, mindre træthed og højere livskvalitet. Det vil sige, at man med en relativ simpel intervention kan gøre meget for både det fysiske og mentale helbred hos personer med leddegigt," siger Bente Appel Esbensen.

Resultaterne fra undersøgelsen har forskerne brugt til at stable en sundhedsøkonomisk analyse på benene. Resultaterne af den analyse er ikke færdige endnu, men Bente Appel Esbensen fortæller, at de stærke resultater har fået forskerne til at reflektere over, om interventionen ikke bør være et tilbud til alle med leddegigt.

Tanja Thomsen har da også fået en økonomisk bevilling til netop at gennemføre et implementeringsprojekt, hvor de gode resultater skal integreres i reumatologisk klinisk praksis og forhåbentlig komme en bredere skare af patienter til gavn.

"Sustained Long-Term Efficacy of Motivational Counseling and Text Message Reminders on Daily Sitting Time in Patients With Rheumatoid Arthritis: Long-Term Follow-up of a Randomized, Parallel-Group Trial" er udgivet i Arthritis Care Research. En af artiklens hovedforfattere, Bente Appel Esbensen, modtog i 2019 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet "TASEMA - TArgeted SElf-MAnagement in Patients with Inflammatory Arthritis (IA)".

​At the Copenhagen Center for Arthritis Research (COPECARE), we strive to improve and ensure optimal diagnosis, treatment and care of patients with rh...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020