Tuberkulose hærger stadig som en epidemi mange steder i Afrika, men rygning ser ikke ud til at forværre sygdomsforløbet, viser ny forskning. Rygning er altså heller ikke der, hvor man skal sætte ind med tiltag for at bekæmpe problemet med tuberkulose, siger forsker.
Selvom tuberkulose i det store hele er fortid i den vestlige del af verden, er mange af verdens fattigste lande stadig plaget af den farlige infektionssygdom, blandt andet lande i Vestafrika som Guinea Bissau.
Nu viser ny forskning fra netop Guinea Bissau, at selvom det kan være fristende at tro, at rygning spiller ind i forhold til alvorsgraden af lungesygdommen, er det faktisk slet ikke tilfældet.
Så selvom der er behov for at gøre noget ved tuberkulose mange steder i verden, vil det ifølge studiet ikke hjælpe meget med en indsats over for rygning.
"Det står nu klart, at rygning ikke skal være et hovedfokusområde, hvis vi gerne vil gøre noget for at bekæmpe tuberkulose i Vestafrika. I en dansk kontekst ville rygning formentlig betyde meget mere, men i et land som Guinea Bissau betyder det ikke nok til, at man skal sætte ind der," fortæller en af forskerne bag studiet, professor Christian Wejse fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.
Forskningen er offentliggjort i International Journal of Infectious Diseases.
Undersøgte 1.780 tilfælde af tuberkulose
Studiet er en udspringer af det store Bandim-projekt, der har til formål at forbedre sundheden i flere vestafrikanske lande.
I projektet, der er tæt tilknyttet til forskellige hospitaler og lægeklinikker i blandt andet Guinea Bissau, har forskere i en periode på 14 år identificeret 1.780 tilfælde af tuberkulose.
Tuberkulose er en alvorlig lungesygdom, der er kompliceret at behandle og kræver fire forskellige slags antibiotika i seks mdr., før patienten kan erklæres rask.
I Bandim-projektet har forskere løbende lavet en masse undersøgelser af personer, der fik stillet en diagnose med tuberkulose i Guinea Bissau, og herunder har de spurgt ind til, om folk har røget.
I studiet har forskerne derved haft mulighed for at sammenligne udfaldet mellem rygere og ikke-rygere med tuberkulose.
Ud af de 1.780 tilfælde af tuberkulose var 385 rygere. Gennemsnitsalderen for ikke-rygerne var 30 år, mens den var 36 år for rygerne.
"Vi havde en teori om, at rygere måske var lidt mere syge, når de fik stillet diagnosen med tuberkulose, eller at udfaldet af sygdommen var lidt mere alvorligt. Måske havde de lidt dårligere lungefunktion. Vi har derfor fulgt patienterne under behandlingen og efter behandlingen for at finde ud af, hvad det betyder at være ryger, når man får stillet en diagnose med tuberkulose," forklarer Christian Wejse.
Ikke den store forskel mellem rygere og ikke-rygere
Resultatet af studiet viser, at det faktisk ikke gør den store forskel på alvorsgraden af tuberkulose, om man er ryger eller ikke-ryger.
Forskerne benyttede en klinisk score, der beskriver alvorsgraden af sygdommen, og den var ikke forskellig mellem de to grupper.
Christian Wejse fortæller, at der måske var en lille tendens til, at rygere havde et lidt dårligere udfald i forbindelse med behandling for tuberkulose, men at resultatet ikke var statistisk signifikant.
"Det var lidt overraskende, fordi man i andre studier har fundet, at rygere har et dårligere udfald ved tuberkulosebehandling. Men vi kan også se i forskningslitteraturen, at man har set det samme i andre lavindkomstlande," siger Christian Wejse.
Ryger meget lidt i forhold til i Vesten
Christian Wejse mener, at der kan være flere årsager til, at rygning ikke ser ud til at have den store effekt på sygdomsforløbet ved tuberkulose i Guinea Bissau.
For det første er det at være ryger i mange lavindkomstlande ikke det samme som at være ryger i vestlige lande.
I vestlige lande betyder det at være ryger, at man ofte ryger 20 cigaretter om dagen. I lavindkomstlande har man ofte ikke råd til at ryge så meget, så der er der tit tale om et par cigaretter om dagen. Nogle ryger måske endda mindre end én cigaret om dagen.
"Det er klart, at det ikke vil have den samme effekt på lungerne som det at ryge 20 cigaretter om dagen," siger Christian Wejse.
På samme måde er rygere i lavindkomstlande ofte også de mere velhavende, idet de er de eneste, som har råd til at ryge. Det kan også have effekt på risikoen for et dårligt udfald ved smitte med tuberkulose, fordi velstillede kan have råd til bedre behandling m.m.
Endelig spiller alder formentlig også en rolle.
En gennemsnitsalder for rygere på 36 år vidner om unge mennesker, der ikke har røget hele livet og derfor ikke har ødelagt deres lunger i samme omfang, som havde de været 65 år og røget hele livet.
"Den gennemsnitlige ryger i studiet havde røget i 10 år, og selvom det er mange år, er det ikke lige så alvorligt, som havde det været en dansker på 60 år, som havde røget i 40 år," siger Christian Wejse.
Næsten alle rygere er mænd
Christian Wejse konkluderer på baggrund af studiet, at rygning ikke ser ud til at spille en større rolle i den kontekst, som hedder tuberkulose i Guinea Bissau.
Derfor bør det heller ikke være et indsatsområde.
Dog påpeger han, at der kan være en kønsforskel, som vil være relevant at kigge lidt nærmere på.
I studiet var 98 pct. af rygerne nemlig mænd, og mænd har generelt et lidt ringere udfald ved smitte med tuberkulose end kvinder.
"Vi har selvfølgelig korrigeret vores data for kønsforskelle for specifikt at kunne se, hvad rygning betyder for risikoen for et ringere udfald. Det viser, at rygning har meget lille betydning, og at vi skal fokusere et andet sted for at bekæmpe pandemien med tuberkulose i Vestafrika," siger Christian Wejse.
