Protokol viser, hvordan man skal transplantere celler i tarmen

Sygdom og behandling 29. mar 2022 3 min Professor Kim Bak Jensen Skrevet af Kristian Sjøgren

Der er i forskningsverden stigende interesse for at forsøge at kurere nogle forfærdelige tarmsygdomme med transplantation af tarmceller. Ny protokol viser, hvordan man kan gøre det på mus.

Interesseret i Sygdom og behandling? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Crohns sygdom og ulcerøs colitis er to forfærdelige tarmsygdomme, der er kendetegnet ved, at immunsystemet er hyperaktiveret, og tarmvævet er beskadiget.

I dag findes der ikke særligt gode behandlingsmuligheder i forhold til reparation af det skadede tarmvæv, men transplantation af celler er måske en mulighed.

Det tyder i hvert fald forsøg på mus på, og de første forsøg med mennesker er i gang.

Den store interesse for transplantation af tarmceller har gjort, at forskere nu har udgivet en protokol, der beskriver, hvordan man bedst udfører disse eksperimenter i mus i et laboratorium.

"Forhåbningen er, at transplantation af tarmceller kan komplimentere den eksisterende terapi til patienter med skader på tarmvævet og dermed hjælpe dem bedre, end vi kan i dag. Før det bliver en realitet, skal der dog mere forskning til, og denne nye protokol hjælper forskere fra hele verden med at lave de relevante studier på mus," fortæller en af de forskere, der har været med til at udvikle protokollen, professor Kim Bak Jensen fra Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Medicine (reNEW) ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Protokollen er offentliggjort i Nature Protocols.

Stor interesse for tarm-protokol

Et historisk tilbageblik på forskningsfeltet viser, at hollandske forskere tilbage i 2009 fandt ud af, at stamceller fra tarmens slimhinde kan dyrkes i laboratoriet i et specielt vækstmedie. Her danner de en såkaldt organoid, der er en struktur bestående af mange celler med tarmfunktioner såsom sekretion af tarmhormoner og optag af næringsstoffer.

Siden da har museforsøg vist, at organoider kan benyttes til at reparere skader på tarmen. Den metode, som forskerne brugte på mus, er nu kommet så langt, at japanske forskere, der samarbejder med forskerne fra Københavns Universitet, er i færd med at lave de første forsøg med mennesker.

Forsøg med mus er dog langt fra færdige, og derfor har forskerne udgivet protokollen, der trin for trin forklarer, hvordan man skal udtage cellerne fra tarmen, dyrke dem i laboratoriet og genindsætte dem i tarmen. Formålet er, at flere forskere kan få indsigt i, hvordan man gør det på den bedst mulige måde.

Principperne i den publicerede protokol svarer desuden til, hvordan man vil gøre det samme i mennesker. Dog er der mange regulatoriske forordninger, som skal opfyldes, før sådanne kliniske forsøg kan gå i gang.

"Interessen for vores protokol har i mange år været stor, og jeg har ikke styr på, hvor mange gange jeg er blevet kontaktet af forskere, som gerne vil vide, hvordan vi gør det. Hvis de får en håndsrækning fra os, kan det spare dem halve til hele år i udviklingsarbejdet. Derfor tænkte vi, at det ville være en god idé at publicere protokollen," forklarer Kim Bak Jensen.

Små fif skal hjælpe andre forskere på vej

Protokollen er faktisk ikke så kompliceret, men skal Kim Bak Jensen fremhæve nogle nedslagspunkter, er et af dem blandt andet væsketerapi.

Det er, som han selv siger det, et af de små fif, som er rigtig rare at kende til, og som forskerne selv opdagede i samarbejde med danske dyrlæger.

Fiffet består i, at man ligesom til patienter med diarré giver musene væsketerapi. Det gør, at de skader, som forskerne kemisk inducerer i musenes tarme, bliver lettere at kontrollere, ligesom tarmsygdom hos mennesker bliver lettere at kontrollere, når patienterne modtager væsketerapi.

Et andet nedslagspunkt i protokollen er den metode, som forskerne udnytter til at indføre cellerne i tarmen. Det skal gøres med et fleksibelt kateter, som man også ville benytte på patienter med en hvilken som helst diagnose med en tarmsygdom.

Begge små fif er måske logiske for læger, men for forskere i et laboratorium er de måske knap så åbenlyse.

"Vi har udnyttet viden fra alle vores samarbejdspartnere til at optimere metoden. Det handler ikke bare om at forstå dyrenes biologi, men også om at gå til det ud fra en klinisk forståelse af, hvilke parametre der skal skrues på," siger Kim Bak Jensen.

Samarbejder med læger om at udvikle behandling

Kim Bak Jensen håber på, at protokollen kan være med til at sætte endnu mere skub i forskningsfeltet.

Tager man som eksempel ulcerøs colitis, så lider omkring 30.000 danskere af sygdommen.

Behandlingsmulighederne for denne gruppe patienter er fokuserede på det aktiverede immunsystem og knap så meget på heling af tarmens slimhinde. Men hvis skaden ikke repareres, vil aktivering af immunsystemet fortsætte.

I takt med at forskere bliver klogere på, hvordan man kan udnytte patientens egne celler til reparation af skader, vil de to typer terapier komplementere hinanden.

"En række patienter går fra den ene behandling til den næste med begrænset ændring i sygdomsbilledet. Vi håber på, at vi kan være med til at gøre noget for disse patienter i reNEW i samarbejde med vores partnere i Japan og Afdeling for Gastroentrologi på Herlev Sygehus. Det er samtidig et spørgsmål om at dele den viden, vi har, så vi samlet kan være i stand at drive forskningen fremad," forklarer Kim Bak Jensen.

"Transplantation of intestinal organoids into a mouse model of colitis" er udgivet i Nature Protocols. Kim B. Jensen fik i 2020 støtte af Novo Nordisk Fonden til projektet "Defining how mesenchymal-epithelial cross-talks shape the intestine" og i 2018 til "Controlling systemic metabolism by lineage directed differentiation in the intestinal epithelium". Flere af artiklens forfattere er tilknyttet The Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Medicine (reNEW) på København Universitet. 

Kim received his PhD in molecular biology from the University of Aarhus, where he became interested in adult stem cells and tissue homeostasis. To pur...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020