Forskere fra bl.a. Steno Diabetes Center Copenhagen er i gang med at undersøge, hvilken betydning blodsukkeret har for hjertets pumpefunktion hos personer med diabetes, der bliver indlagt med COVID-19. I podcasten Forskningsfortællinger kan du høre, hvordan forskerne vil undersøge, om tilpasning af blodsukker kan give en bedre behandling af disse patienter.
En række internationale studier tyder på, at personer med diabetes kan få et mere alvorligt COVID-19-forløb end personer uden. Hvorfor det forholder sig sådan, har forskningen endnu ikke et entydigt svar på. For at nå et spadestik dybere i sammenhængen mellem diabetes og COVID-19 har forskere fra Steno Diabetes Center Copenhagen sat sig for at undersøge, hvilken betydning blodsukkeret har for hjertets pumpefunktion hos personer med diabetes, der bliver indlagt med COVID-19.
Forskningsprojektet hedder GLYCOVID-19 og gennemføres i et samarbejde med Infektionsmedicinsk Afdeling og Hjertemedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital samt Intensivafsnittet på Gentofte Hospital. Dermed er en række eksperter i både diabetes og hjerteforskning gået sammen om at undersøge samspillet mellem blodsukker, hjertets pumpefunktion og COVID-19.
En af disse eksperter er læge og ph.d. Andreas Andersen, som er ansat på Steno Diabetes Center Copenhagen. I podcasten Forskningsfortællinger fortæller Andreas Andersen om den viden, der ligger til grund for forskningsprojektet, og de foreløbige resultater.
Blodsukkerets vigtige rolle
GLYCOVID-19-projektet skal give en dybere forståelse af, hvilken rolle tilpasning af blodsukkeret spiller hos en person med diabetes, der indlægges med COVID-19. Studier peger på, at personer med diabetes, der indlægges til behandling for eksempelvis COVID-19, kan have gavn af at få tilpasset deres blodsukker til det niveau , de havde forud for indlæggelsen – også selv om det ligger højt.
”Noget kan tyde på, at når hjertet er vant til at få en stor energiforsyning, fordi man ligger meget højt i blodsukker, så kan det, at man pludselig sænker blodsukkeret i forbindelse med fx en indlæggelse, have en paradoksal og måske skadelig effekt på hjertets pumpefunktion. Det er selvfølgelig ikke en besked om, at man som diabetiker skal gå efter at have et højt blodsukker. Der er anbefalingen stadig klar: Man skal generelt forsøge at ligge velreguleret, også i forbindelse med COVID-19. Men i forbindelse med indlæggelser kan man måske gøre noget for at optimere behandlingen,” fortæller Andreas Andersen i podcasten.
Forskningsfortællinger har også talt med Tanja Thybo, som er forsknings- og analysechef i Diabetesforeningen. Hun fortæller blandt andet om, hvordan Diabetesforeningen medvirker til forskning , der kommer personer med diabetes til gode, herunder viden om sammenhængen mellem diabetes og COVID-19.
Du kan også finde Forskningsfortællinger på Apple Podcasts, Spotify og hvor du ellers lytter til podcast.
