Gennemgang af data på næsten 4,9 mio. danskere og 36 mio. PCR-tests viser, at når man først har haft en infektion med COVID-19, er ens risiko for udvikling af neurologiske sygdomme som Parkinsons, demens, multipel sklerose, hovedpine, stroke, myopati og polyneuropati markant forøget. Den forøgede risiko er dog ikke større end ved andre typer af infektioner med tilsvarende sværhedsgrad.
Da COVID-19-pandemien rullede ind over verden, stod det meget hurtigt klart, at mange mennesker, som blev inficeret med den infernalske virus, efterfølgende udviklede forskellige sygdomme relateret til hjernen.
Det drejede sig både om psykiatriske sygdomme og neurologiske sygdomme.
I mange lande oprettede man derfor senfølgeklinikker for at tage sig af de mange mennesker, som efter smitte med COVID-19 var hårdt ramt af senfølgerne.
Et nyt dansk studie viser nu, at risikoen for at udvikle neurologisk sygdom ganske vist er forhøjet efter smitte med COVID-19, men at risikoen faktisk ikke er mere forhøjet ved denne infektionstype sammenlignet med andre typer af infektioner med tilsvarende sværhedsgrad.
"Vi har tidligere vist, at smitte med COVID-19 øger risikoen for udvikling af psykiatriske sygdomme, men at risikoen ikke er højere end ved andre infektioner med tilsvarende sværhedsgrad. Det samme kan vi nu vise, når det gælder neurologiske sygdomme, hvor COVID-19 øger risikoen for udvikling af en lang række neurologiske tilstande, men ikke mere end andre infektioner. Vi kan også se, at jo mere alvorlig infektionen har været, om det så drejer sig om COVID-19 eller en anden infektion, des større er risikoen for en efterfølgende nyopstået diagnose med en neurologisk sygdom," fortæller en af forskerne bag studiet, professor og overlæge Michael Eriksen Benros fra Psykiatrisk Center København og Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet.
Forskningen, der blandt andet er lavet i samarbejde med ph.d.-studerende Clara Grønkjær, seniorforsker Rune Christensen og klinisk forskningslektor Daniel Kondziella, er offentliggjort i Nature Communications.
Alle danskere var med i studiet
I studiet lavede forskerne en stor analyse af data fra 4,89 mio. danskere og flere end 36 mio. PCR-tests, som blev taget i perioden fra marts 2020 til udgangen af december 2021. Studiet er på den måde landsdækkende og inkluderer alle danskere, bortset fra dem, der inden marts 2020 havde været i kontakt med et hospital på grund af en neurologisk tilstand.
Forskerne lavede i studiet flere forskellige sammenligninger for at finde ud af, om smitte med COVID-19 medfører en højere risiko for udvikling af en neurologisk diagnose, og om alvorlighedsgraden af sygdomsforløbet har betydning for risikoens størrelse.
Forskerne sammenlignede blandt andet risikoen for at få en diagnosekode med en neurologisk sygdom mellem personer med en positiv PCR-test for COVID-19 og en negativ PCR-test. De sammenlignede også personer, som havde fået en positiv PCR-test, med personer, der ikke var blevet testet, ligesom de sammenlignede personer med en positiv PCR-test med personer, som havde modtaget behandling for en anden infektion end COVID-19.
"Vores studie er unikt, fordi vi på den måde har flere kontrolgrupper med, og derved kan vi se, om smitte med COVID-19 medfører øget risiko for udvikling af en neurologisk diagnose sammenlignet med ikke at være smittet med COVID-19 og sammenlignet med andre infektioner," forklarer Michael Benros.
Forskerne kiggede også på de samme tal for personer, som var indlagt på et hospital med en diagnose for COVID-19, en diagnose for en anden infektion og på forskellige typer af andre luftvejsinfektioner end COVID-19. Her kiggede de også på, om det at være indlagt på intensivafdeling øgede risikoen.
Øger ikke risikoen for neurologisk sygdom mere end andre infektioner
Resultatet af studiet viser, at en positiv PCR-test medfører en 96 pct. forøget risiko for en senere diagnose med en neurologisk sygdom sammenlignet med personer, som ikke blev testet for COVID-19.
I sammenligning med personer, der blev testet negativt, var risikoforøgelsen kun på 11 pct.
I sammenligning med personer, som indløste recepter på medicin mod andre infektioner end COVID-19, var der ikke en forhøjet risiko hos dem, der var testet positive for COVID-19, hvilket ifølge Michael Benros peger på, at andre infektioner end COVID-19 medfører lige så stor risiko for senere at få stillet en diagnose med en neurologisk sygdom.
Det samme fandt forskerne i data fra hospitalerne, selvom risikoen for udvikling af en neurologisk sygdom var højere her.
Personer indlagt med COVID-19 havde i undersøgelsen en 192 pct. forøget risiko for senere at få stillet en diagnose med en neurologisk sygdom sammenlignet med personer, som ikke havde været indlagt.
Indlæggelse med en anden lungeinfektion medførte i studiet en 172 pct. forøget risiko. Der var ingen signifikant forskel mellem den forøgede risiko for neurologisk sygdom efter COVID-19 eller en anden luftvejsinfektion.
Tallene viser også, at sværhedsgraden af infektionen har betydning for risikoen for senere at få stillet en diagnose med en neurologisk sygdom. Således havde personer, der havde været indlagt på intensivafdeling med COVID-19, 5,65 gange forøget risiko for at udvikle en neurologisk sygdom.
Jo mere alvorlig infektion har været, des større er risiko
Endelig fandt forskerne, at risikoen særligt var forøget for nogle former for neurologiske sygdomme sammenlignet med andre.
Risikoen for en senere diagnose med myopati (muskelsvaghed) var forøget 7,37 gange hos personer med en positiv PCR-test sammenlignet med personer med en negativ PCR-test. Ved indlæggelse for COVID-19 steg risikoen til 20 gange forøget risiko.
Risikoen for senere diagnose med polyneuropati (føleforstyrrelser) var 3,59 gange forhøjet ved en positiv PCR-test og steg til 10,71 gange forhøjet risiko ved indlæggelse.
"Budskabet i dette studie er, at ja, der er øget risiko for udvikling af en neurologisk sygdom efter smitte med COVID-19, men risikoen er ikke mere forøget end ved andre infektionssygdomme med tilsvarende sværhedsgrad som den pågældende COVID-19 infektion. Budskabet er også, at jo mere alvorlig infektionen har været, des større er risikoen. Denne viden skal måske tages i betragtning, når vi taler om senfølgeklinikker. I disse klinikker skal vi måske have større fokus på, at senfølger ikke kun kan forekomme efter smitte med COVID-19, men også kan forekomme efter mange andre alvorlige infektioner, hvorefter folk kan udvikle neurologisk sygdom eller problemer, som de skal have hjælp til at håndtere," siger Michael Benros.
