Læger foretager ofte ikke en fysisk undersøgelse, når de har at gøre med personer med psykisk sygdom. Ny forskning viser, at det ofte får mennesker med svær psykisk sygdom til at føle sig overset. De mister også tillid til lægen. Berøring kan muligvis være et værktøj til bedre at hjælpe mennesker med psykisk sygdom til at overkomme fysisk sygdom, mener forsker.
Det har stor betydning for mennesker med psykisk sygdom, om de hos egen læge eller på hospitalerne bliver rørt ved under en fysisk undersøgelse.
Det viser et nyt dansk studie, hvor en forsker har fulgt 10 personer med psykisk sygdom i 15 mdr.
Forskningen viser, at personer med svær psykisk sygdom, eksempelvis skizofreni eller bipolar lidelse, ofte ikke bliver fysisk undersøgt, når de henvender sig til eksempelvis egen læge med fysiske symptomer som ondt i ryggen, maven eller benet.
Når mennesker med psykisk sygdom går fra lægen igen, føler de sig ofte ikke set eller forstået, og så er det lige meget, hvor empatisk eller forstående lægen ellers har været.
Omvendt føler mennesker med psykisk sygdom sig set af lægen, hvis lægen har lavet en fysisk undersøgelse, og så er det faktisk lige meget, hvor empatisk lægen ellers har virket.
"Det har meget stor betydning for mennesker med psykisk sygdom, at de bliver fysisk undersøgt og rørt ved af deres læge. Det er ikke nok med søde ord og en hånd på skulderen, men om at blive set, hørt og berørt. Denne erkendelse er vigtig i en tid, hvor der i sundhedsvæsnet er meget fokus på, hvordan vi kan nedbringe den overdødelighed og høje forekomst af fysisk sygdom, som findes hos mennesker med svær psykisk sygdom," fortæller en af forskerne bag studiet, ph.d.-studerende Iben Emilie Christensen fra Det Nationale Forsknings- og Analyseinstitut for Velfærd VIVE.
Forskningen er offentliggjort i Culture, Medicine & Psychiatry.
Læger rører sjældent ved mennesker med psykisk sygdom
Formålet med forskningen var at lave et etnografisk og beskrivende feltarbejde af, hvordan det er at leve med psykisk og fysisk sygdom på samme tid.
Iben Emilie Christensen har til grund for studiet gennemgået sine beskrivelser af det, som hun har set i de 15 mdr., hvori hun har fulgt personerne med psykisk sygdom.
Her lagde hun for det første mærke til, at personer med svær psykisk sygdom sjældent bliver berørt af deres læger, og at lægerne sjældent laver en decideret fysisk undersøgelse af de personer med svær psykisk sygdom, som hun fulgte.
Samtidig fandt hun, at der var et sammenfald mellem, at lægerne ikke undersøgte personerne med psykisk sygdom, og at personerne med psykisk sygdom følte sig overset.
En gennemgang af litteraturen på området viste også, at der helt gennemgående er en decideret berøringsangst, når det gælder læger og mennesker med psykisk sygdom.
"Der kan være mange årsager til, at læger ikke så ofte rør ved patienter med psykisk sygdom. Det kan være, at de frygter at blive misforstået eller frygter, at patienterne skal reagere uhensigtsmæssigt. Det kan også være, at de fysiske symptomer knyttes til den psykiske sygdom, og at en fysisk undersøgelse derfor ikke overvejes. Der kan være flere grunde, men i det her studie har jeg udelukkende fokuseret på, hvordan patienterne oplever det, og det viser, at der er et problem," siger Iben Emilie Christensen.
Betaler massører for at opleve berøring
Iben Emilie Christensen konkluderer på baggrund af sin undersøgelse, at mennesker med psykisk sygdom ofte føler, at deres psykiske sygdom træder så meget i forgrunden, at deres fysiske symptomer ikke længere bliver taget alvorligt, og det frustrerer dem.
De føler ikke, at de er troværdige patienter, men det hjælper, når bare lægen rør ved dem og laver en fysisk undersøgelse, når de som eksempel siger, at de har ondt i benet.
Forskningen viser også, at personer med psykisk sygdom ofte og ud af egen lomme betaler for blandt andet massører og fysioterapeuter, hvilket også peger på et behov for fysisk berøring i forbindelse med fysiske skavanker.
"Den fysiske berøring gør, at de føler, at personen overfor dem tror på dem, når de siger, at de har ondt det ene eller andet sted. Disse mennesker føler sig ofte stigmatiserede, men kan man med noget så simpelt som berøring få dem til at føle sig ligeværdige, er det bare med at gribe den mulighed, fordi det måske kan betyde meget for både deres fysiske og mentale helbred," siger Iben Emilie Christensen.
En aha-oplevelse for læger
Iben Emilie Christensens forskning er en del at det store forskningsprojekt SOFIA-projektet, som har til formål at reducere overdødeligheden hos personer med svær psykisk sygdom.
Det er i dag velkendt, at mennesker med svær psykisk sygdom har kortere levetid på omkring 10-20 år sammenlignet med baggrundsbefolkningen, og at de ofte dør af fysisk sygdom som kræft, blodpropper, m.m.
I SOFIA-projektet forsøger forskere fra Københavns Universitet, ledet af professor Susanne Reventlow, at finde årsager og interventioner, der kan reducere overdødeligheden, og Iben Emilie Christensen fortæller, at de danske læger har taget godt imod den nye viden om, hvor vigtigt det er for patienterne, at de bliver fysisk undersøgt.
Hun fortæller, at i det store billede er et tillidsfuldt forhold mellem patienter og læger også vigtigt for patienternes helbred på både kort og lang sigt og kan være med til at identificere alvorlig sygdom tidligere.
"Lige nu forsøger vi igennem SOFIA-projektet at få læger til at blive bevidste om, hvor vigtig en fysisk undersøgelse kan være, for at de her patienter kan føle sig anerkendt som patienter med fysiske symptomer og have tillid til lægen. For mange læger er det en aha-oplevelse, og vi føler også, at lægerne er lyttende og interesserede i at forstå, hvordan de kan gøre mere for denne særlige patientgruppe," siger Iben Emilie Christensen.
