Personer med type 2-diabetes og andre kroniske sygdomme bør inddrages mere aktivt i de gruppesessioner, de tilbydes af sundhedsvæsenet, mener forsker. Sundhedsprofessionelle har viljen til at omstille sig til en mere personcentreret tilgang, men det viser sig at være svært at implementere i praksis.
Personer, der får konstateret type 2-diabetes, har en stor opgave foran sig: De skal lære at navigere i en kompleks hverdag, der tager højde for deres sygdom, og samtidig forsøge at opretholde en god livskvalitet. Det er en krævende proces, hvor de har brug for støtte, vejledning og uddannelse. Det får de blandt andet gennem gruppebaseret diabetesuddannelse faciliteret af sundhedsprofessionelle som eksempelvis sygeplejersker, diætister og fysioterapeuter.
De sundhedsprofessionelle, der arbejder med personer med diabetes, har andre udfordringer. De skal nemlig omsætte den faglige viden, de har om diabetes, til anvendelig viden for de personer, de skal undervise i gruppesessionerne. Det kan være udfordrende for de sundhedsprofessionelle, som ikke har disse kompetencer med sig fra deres uddannelse.
”Flere sundhedsprofessionelle er udfordrede af at skulle omstille sig fra en ekspertstyret til en relationsopbyggende rolle, hvor det i højere grad handler om at samarbejde med personerne med diabetes. Derfor er det nødvendigt at fokusere på systematisk træning i de roller, som ikke falder den enkelte professionelle naturligt, og på at skifte mellem de forskellige roller,” forklarer postdoc Vibeke Stenov fra Steno Diabetes Center Copenhagen, som forsker i psykosociale metoder inden for diabetesbehandling.
Hun har blandt andet undersøgt, hvordan sundhedsprofessionelle klædes bedst muligt på til at inddrage de behov og spørgsmål, som de enkelte personer med diabetes sidder med: en gruppebaseret, personcentreret tilgang til behandlingen.
”Vi ser en omstilling i sundhedsvæsenet henimod at bruge disse metoder mere. De sundhedsprofessionelle har masser af velvilje, men det viser sig at være svært at implementere i praksis. At være en god gruppefacilitator, som samtidig fokuserer på den enkeltes præferencer og behov, kræver specifikke kompetencer, som de sundhedsprofessionelle ikke nødvendigvis får med sig i deres basisuddannelse,” lyder det fra Vibeke Stenov.
Kræver nye kompetencer og ledelsesmæssig opbakning
Ifølge Vibeke Stenov indebærer den gruppebaserede, personcentrerede tilgang nye kompetencer hos de sundhedsfaglige medarbejdere. De skal ændre praksis fra en klassisk undervisningsposition, hvor personen med sygdommen er passiv tilhører, til en samarbejdende og dialogbaseret tilgang, hvor deltagernes erfaringer, bekymringer og behov inddrages aktivt i undervisningen, og hvor underviseren har blik for den enkelte deltager. Denne tilgang er ikke altid er lige let for alle sundhedsprofessionelle at tilegne sig og fordrer træning og kompetenceudvikling.
Vibeke Stenov har derfor undersøgt, hvordan gruppebaserede, personcentrerede metoder til at uddanne personer med diabetes bedst implementeres blandt sundhedspersonale – og hvilke faldgruber, der kan være.
Hun konkluderer, at opmærksomhed og systematisk træning er nødvendig, hvis en omstilling til en reel personcentreret tilgang i gruppesessioner blandt personer med diabetes skal blive en succes. Det kræver ressourcer og tid, som ofte er en mangelvare i det danske sundhedsvæsen.
”Der skal afsættes ressourcer og tid til at træne sundhedsprofessionelle i de nye tilgange, så de trygt kan anvende dem. Det kan imidlertid være en udfordring i en travl hverdag og kræver derfor ledelsesmæssig opbakning,” siger Vibeke Stenov.
Styrker og indsatsområder skal identificeres
Undersøgelsen er baseret på tre kvalitative studier, hvor der indgik både gruppedeltagere med type 2-diabetes og sundhedsprofessionelle. Det første studie involverede 49 gruppedeltagere og 13 sundhedsfaglige medarbejdere. Dette studie undersøgte, hvilke strategier i undervisningen der fremmer eller hindrer den personcentrerede tilgang i grupper. Observationerne blev suppleret med interviews og fokusgrupper med personer med diabetes samt interviews med sundhedsprofessionelle.
Det andet studie bestod af to workshops, hvor 14 sundhedsprofessionelle fra fem forskellige miljøer i Region Hovedstaden indgik i et forskningssamarbejdede om at udvikle nye tilgange til at arbejde med den personcentrerede tilgang i grupper.
Det tredje studie afprøvede de nye tilgange, som blev identificeret i de to første studier, i et pilotprojekt. Analysen af pilotprojektet ledte til en tredje workshop, hvor de nye tilgange blev redesignet på baggrund af pilotprojektet.
”Det er vigtigt at finde en måde at identificere sundhedsprofessionelles kompetencer på. Én metode, der kan hjælpe med dette, er den sundhedspædagogiske jonglør. Denne model består af fire professionelle roller, som er nødvendige for at facilitere gruppebaseret, personcentreret undervisning. Modellen er videreudviklet til en konkret metode, som kan bruges til kompetenceudvikling af sundhedsprofessionelle, hvor de selv peger på, hvilke kompetencer de vil arbejde med i forløbet,” forklarer Vibeke Stenov.
De fire roller er favner, facilitator, oversætter og igangsætter. Jonglørbegrebet er aktuelt, fordi sundhedsprofessionelle hele tiden skal veksle mellem de fire typer i løbet af en gruppesession for at imødekomme deltagernes behov. Vibeke Stenov har i sin forskning udviklet forskellige dialogværktøjer, som støtter de sundhedsprofessionelle i at facilitere gruppebaseret, personcentreret undervisning, da hun i sin forskning ser en tendens til, at de sundhedsfaglige medarbejdere har haft svært ved at anvende de roller, de ikke er komfortable med og trænet i.
Betydning flere steder i sundhedsvæsenet
Én-til-én-sessioner mellem personer med kroniske sygdomme og sundhedsvæsenet bliver i stigende grad udskiftet med gruppesessioner. Det gælder særligt i forbindelse med behandlingen af personer med diabetes, men også andre kroniske sygdomme som kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), gigt og hjerte-kar-sygdomme. Disse sygdomme har alle til fælles, at de berørte personer skal lære at leve med sygdommen i en kompleks hverdag.
Ifølge Vibeke Stenov er der mange fordele ved at samle personer med kroniske sygdomme i sygdomsspecifikke grupper, da de kan få meget ud af at være sammen. Det kræver imidlertid, at de sundhedsprofessionelle, der leder grupperne, er klædt på til opgaven. Hendes forskning kan derfor påvirke tilgangen til gruppebaseret patientvejledning og -uddannelse flere steder i sundhedsvæsenet.
”Mange personer med diabetes og andre kroniske lidelser skal uddannes og støttes til at leve med en sygdom, der kræver livstilsændringer hos mange. Det betyder en masse komplicerede forandringer. Og her kan gruppebaseret erfaringsudveksling være en stor hjælp, hvis de sundhedsprofessionelle arbejder målrettet med aktivt at inkorporere erfaringer, bekymringer og behov i undervisningen,” uddyber Vibeke Stenov.
Artiklen ”Group-based, person-centered diabetes self-management education: healthcare professionals’ implementation of new approaches” er udgivet i BMC Health Services Research. Vibeke Stenov er postdoc ved Diabetes Management Forskning på Steno Diabetes Center Copenhagen. Tidligere på året modtog hun et stipendium fra Novo Nordisk Fonden til at forske i en særlig stresstilstand, der kan opstå i forbindelse med diabetes. Det sker i projektet ”Udvikling og afprøvning af en gruppeintervention faciliteret af sygeplejersker til at reducere diabetes-stress blandt voksne med type 1-diabetes”.
