Moderkagens vækst og udvikling har den største betydning for udviklingen af fosteret i mors mave. Nu afslører forskere i et stort internationalt samarbejde, hvilke genetiske varianter der spiller den største rolle i moderkagens vækst og størrelse. Det gør os klogere på den genetiske komponent ved komplikationer i forbindelse med graviditet, siger forsker.
Den første del af livet spiller én ting en større indflydelse for vores helbred end noget andet, og det er moderkagen.
Moderkagen giver fosteret ilt og næring, det hjælper fosteret med at skille sig af med affaldsstoffer, og så står moderkagen for udvekslingen af hormoner og antistoffer mellem moderen og det endnu ufødte barn.
På grund af moderkagens vigtige rolle i så mange facetter af fosterudviklingen kommer det nok ikke som en overraskelse, at moderkagen helst skal have det godt.
Har moderkagen det ikke godt, kan det lede til alt fra svangerskabsforgiftning til fostertab og underudvikling af fosteret.
Nu viser et nyt stort internationalt studie, hvilke gener der har betydning for moderkagens vækst under graviditeten.
Opdagelsen peger på, at genetisk variation i disse gener kan lede til hæmmet vækst af moderkagen med de dertilhørende konsekvenser for det ufødte barn.
Indsigten gør forskere klogere på de faktorer, som styrer udviklingen af moderkagen, og hvordan det spiller ind i ikke bare et sundt barn ved fødslen, men også hvordan barnets sundhed udvikler sig resten af livet.
»Vi får større mekanistisk forståelse af samspillet mellem sundhed under fosterudviklingen og sundhed resten af livet. Blandt andet kan vi se, at nogle gener, vi kender til fra udvikling af diabetes, også spiller ind i moderkagens vækst,« fortæller en af de ledende forskere bag studiet, seniorforsker og forskningsgruppeleder på Rigshospitalet og Statens Serum Institut, Bjarke Feenstra.
Forskningen er offentliggjort i Nature Genetics.
Moderkagens størrelse har betydning for helbredet
Det er i forvejen velkendt, at moderkagens vækst og udvikling har betydning for både graviditeten og barnets helbred.
For eksempel er det etableret, at for lille størrelse på moderkagen kan medføre væksthæmning og lav fødselsvægt, og at der er en sammenhæng mellem lille størrelse på moderkagen og forøget risiko for, at barnet senere udvikler forskellige sygdomme, for eksempel diabetes eller ADHD.
På den baggrund ønskede forskerne at blive klogere på de genetiske faktorer, der har betydning for moderkagens vækst.
»Det handler om at forstå årsagssammenhænge, den grundlæggende biologi og hvad der styrer moderkagens vækst. Med dette studie er det første gang, at vi har samlet nok datamateriale til at kunne dykke ned i disse spørgsmål,« forklarer Bjarke Feenstra.
Store mængder data med i studie
I studiet har forskerne indhentet data fra en lang række forskellige databaser fra blandt andet Danmark, Norge og Storbritannien.
Studiet inkluderede data om almindelige genvarianter i hele genomet hos mødre, fædre og børn samt data fra fødselsjournaler vedrørende moderkagens vægt på fødselstidspunktet, eventuelle graviditetskomplikationer og barnets vægt ved fødslen.
I alt har forskerne samlet data på 65.000 børn, 60.000 mødre og 50.000 fædre, og i data kunne de lede efter genetiske varianter, altså steder hvor DNA’et er en lille smule forskelligt mellem mennesker, med betydning for moderkagens vækst.
»Fra Danmark har vi blandt andet inkluderet data fra nogle meget store kohorter som Det Danske Bloddonorstudie, Bedre Sundhed i Generationer-undersøgelsen og iPSYCH-studiet, hvor vi for hver person har undersøgt for variation i omegnen af 10 mio. steder i arvemassen,« siger Bjarke Feenstra.
Identificerede 40 gener med betydning for moderkagens vækst
Resultatet af undersøgelsen var identifikationen af 40 gener, hvor variationer i generne ser ud til at have betydning for moderkagens vækst.
26 af disse genetiske varianter fandt forskerne i fosterets gener, mens fire af varianterne havde betydning gennem moderens genom.
Tre genetiske varianter havde betydning, uanset om de var i moderens eller barnets arvemasse.
Flere af genvarianterne kendte forskerne til fra tidligere studier af fødselsvægt, men 12 af dem så ud til kun at være associeret til moderkagens vægt.
Ifølge Bjarke Feenstra er det ikke underligt, at de fleste af betydelige genetiske varianter findes i fosterets arvemateriale. Efter befrugtningen af ægget undergår det hurtigt en masse celledelinger. Efter cirka fem dage sætter det sig fast i livmodervæggen, og i den forbindelse bliver det, der senere bliver til moderkagen, dannet ud af nogle af disse første celler.
»Størstedelen af de celler, som moderkagen består af, kommer altså fra celler fra fosteret. På den måde er det ikke overraskende, at den genetiske variation hos fosteret spiller mest ind i forhold til moderkagens udvikling,« forklarer Bjarke Feenstra.
Gener spiller forskellige roller under fosterudviklingen
En undersøgelse af de gener, som blev identificeret som vigtige for moderkagens vækst, viste, at der var flere interessante af slagsen.
For eksempel fandt forskerne, at nogle af de genetiske varianter, der er associeret til moderkagens vækst, også har en kobling til øget risiko for svangerskabsforgiftning af den type, som opstår sent i graviditeten.
»På det tidspunkt kan moderkagen vokse lidt for meget, og det kan betyde, at moderens blodkredsløb ikke kan følge med, hvilket kan give blandt andet forhøjet blodtryk og denne type svangerskabsforgiftning,« siger Bjarke Feenstra.
Andre af de identificerede gener har at gøre med transporten af antistoffer fra moderen til barnet under fosterudviklingen og moderkagens form og struktur. Dyreforsøg har tidligere vist, at hvis man slukker for disse gener, udvikles moderkagen unormalt.
Forskerne identificerede også gener, der tidligere er associeret til forhøjede niveauer af blodsukker hos moderen og forøget insulinproduktion hos fosteret.
»Vi har fået nogle ledetråde til, hvilke mekanismer der kan være på spil, når moderkagen ikke udvikler sig helt, som den skal. Hver af de identificerede gener skal der følges op på i senere studier, for at vi kan blive klogere på, hvilke roller de præcis spiller,« siger Bjarke Feenstra.
Vil undersøge genernes aktivitet i moderkagens væv
Fremadrettet vil forskerne dykke dybere ned i data og også udvide data med flere undersøgelser.
Blandt andet er Bjarke Feenstra i samarbejde med kollegaer på Statens Serum Institut i færd med en undersøgelse, hvor forskerne ikke bare kigger på DNA’et, men også på hvor aktivt hvert enkelt gen er i prøver fra moderkager taget lige efter fødslen.
Omkring halvdelen af disse moderkageprøver er doneret af mødre, der oplevede svangerskabsforgiftning, mens andre er doneret af mødre, der ikke oplevede graviditetskomplikationer.
»Det bliver superinteressant at sammenholde vores genetiske fund om moderkagens vækst med de kommende meget detaljerede målinger i vævsprøver fra dette fascinerende organ. Samlet vil det give ny viden om mekanismer for svangerskabsforgiftning. Derudover stiller vi de aggregerede genetiske resultater for alle 10 mio. varianter til rådighed, så andre forskere med interesse for feltet kan dykke ned i dem og undersøge dem med andre tilgange,« siger Bjarke Feenstra.
